Hej igen alle sammen!

Oehhh ja, saa var det jo lige, at Louise havde lovet jer, at Sofie aka moi ville laegge en Sapa-blog op her forleden dag... Meeeen saa var det jo liiiiige det, at der udkom en af mine laengeventede boeger paa Kindle-baby, ogsaa oehh ja, saa bliver jeg jo desvaerre nok noedt til at melde at jeg paa groveste vis blev overfaldet og kidnappet af denne sindsygt spaendende bog, og blev derfor noedt til at fokusere paa bogen i stedet for bloggen - men det forstaar I jo nok:)

Godt saa.. Sapa... Oehh nu er det jo lige lidt lang tid siden efterhaanden, saa maa hellere indhente info fra Louises dagbog...

Ok, saa altsaa det hele startede med, at vi blev hentet paa hostel i minivan, hvorefter vi samlede yderligere fire passagere op fra andet hostel - fire meget meget glade ruskiere (jo altid spaendende at gaette nationaliteter, og blev enige om at dette maatte vaere russere), og vi blev ud fra stoejnivauet enige om, at ruskierne tydeligvis maatte have faaet nogle flasker oel, eller givet nationaliteten muligvis vodka, til aftensmaden:)

Vi blev hurtigt proppet ind i tog af lille nesermand, hvor vi fik en hyggelig snak med vores roomies for natten - et aeldre fransk aegtepar. Fortalte dem blandt andet om, at vi rigtigt godt kunne lide hanoi bl.a. fordi det var saa meget renere og mindre hektisk end kinesiske storbyer - de stirrede maabende paa os, fordi de ville netop gerne ud af hanoi fordi de synes det var beskidt og stressende... Foreslog de ikke tog til Kina paa naeste ferie...

Ankon KL 5! naeste morgen i hundekolde Sapa! Herefter koerte vi en time igennem de meget smukke bjerge, som vi efterhaanden kunne se i takt med at der kom dagslys:) Blev smidt af paa hotel sammen med ruski, hvor vi havde faaet vide at vi ville faa vaerelser til at tage et bad og slappe lidt af og saa spise morgenmad... Ja flot! Saa valgte de jo lige, at vi alle 6 da godt kunne vaere paa ET vaerelse! Ikke big deal, men temmelig traels naar klokken er 6 om morgenen og du kun har faaet 4 timers soevn! Ridderligheden er dog ikke helt i doed i Rusland aabenbart, og ruskierne sagde at vi bare kunne tage vaerelset og saa komme ned og finde dem i receptionen naar vi var faerdige... Efter bad og morgenmad, som bestod af buffet med verdens bedste ris, moedte vi vores neseren som skulle vaere vores guide de naeste par dage - vaeldig soed fyr, som hedder Star (ja janteloven eksisterer vist ikke i vietnam). Blev med det vuns kastet ud i hele motorcykel-tingen! Han havde vist ikke helt opfattet at vi ikke lige havde koert paa motorcykel siden.. ever! Naar 2 minutters intro ogsaa var louise ellers paa vej afsted op ad bakken paa cyklen... Det gik da ogsaa vaeldigt fint lige indtil hun skulle vende rundt, hvor motorcyklen saa gik i staa midt paa gaden! og ingen kunne finde ud af at starte den igen! Ikke super sjovt sted at staa midt i morgentrafikken som mest bestaar af lastbilchauffoerer, som bruger hornet mere end en italiensk taxichauffoer! Naa men vi kom da afsted med Star i front, og bagved Louise og Sofie paa en motorcykel.. Kom relativt let ud af byen med kun et lille spor bag os af nesere som skreg for deres liv, naar vi liiige var ved at finde ud af hvordan man helt praecist manurerer saadan et gespensk...

Ud i bjergene gik det, og landskabet var syyygt smukt med groenne bjerge, rismarkerne, vandfald som krysede vejene og floden som loeb igennem landsbyerne nede i dalene:)

I al denne skoenhed skal det dog naevnes, at neserne har overset en temmelig vigtig detalje oppe i bjergene - vejene... Eller rettere mangel paa samme! Som jeg naevnte var der, da lige i ny og nae (laes: Hvert 5. minut) et vandfald paa tvaers af vejen, og saa var det da ogsaa lige at vi moedte en soe.. og yup, den laa i ved siden af vejen - det var vejen! Vi saa tvivlende om paa mester-guiden, som blot vinkede os igennem soen, hvis bund btw bestod af kaempe og vi mener KAEMPE sten! Uha dybe indaandinger og tungen lige i munden... Succees vi klarede den igennem! Dog med et temmelig gennembloedt louise (jeg sad hojere oppe fordi jeg sad bagpaa... muhaha..) Da vi var halvvejs gennemturen, byttede vi dog palds og sofies smil forsvandt hurtigt... s*** det var jo scary... Men har heldigvis arvet lidt af storebroderens motorcukel-koere-evner og floej snart afsted! Jo altsaa lige indtil vejen forsvandt for real for real... Star havde da vist lige glemt at naevne at vi skulle offroade! Det foerte til fastkoersel, og nogle smaa crash, men naade da endelig hen til landsbyen (hvor der vel opmaerket ingen turister var udover os, fordi vi ikke havde algt turist-tur, men en lokal! yay!). Star bestemte sig saa for at vi da lige skulle hike op et bjerg for at se et vandfald! Oh my lord det var varmt i den bagende sol i fuldt udstyr og irriterende damer, som fulgte efter os for at saelge ting! Saa vandfaldet og kom der ogsaa ned til landsbyen igen, hvor vi saa besoegte en skole, hvor Star fortalte os lidt om stammerne.

Det er nemlig saadan at der er 5 stammer i omraadet, hvoraf vi saa 4. Alle har forskellige dragter, og de vi besoegte i denne by var Mong-folket, som har stor stammedragt paa og som er saerligt genkendelige paa deres meget korte haar og roede hovedbeklaedning.

Han fortalte yderligere, at folkene der, kun taler stammesprog og ikke vietnamesisk, og at de bliver gift med en faetter eller kusine, naar de er ca. 14-16 aar gamle. De fleste faar 4-7 boern og heraf faar ENaf boernene lov til at gaa i skole - i 2 aar... Derefter arbejder de i markerne... gav rum til eftertanke...

Efter at have spist picnic ved floden susede vi videre til ny landsby, hvor vi igen besoegte en skole... Naaede dog lige at crashe lidt paa vejen, hvilket resulterede i et saar og endnu et KAEMPE blaa maerke til sofie... great var ikke engang sluppet af med det foerste endnu, og efter al det motorcykleri er der ca nu tyve mere...

Efter ca 60 km paa motorcykel vente vi tilbage til hotellet for at slappe en smule af, foer vi skulle til homestay... Jesus kl var kun 16 og det foeltes som om vi havde vaeret i gang i dagevis.. Med en masse blomstrende blaamaerker og meget meget oemme bagdele lagde vi os promte til at sove paa sofa i receptionen, hvilket var til stor underholdning for Star da han fandt os og kommanderede os udenfor... Her moedte vi vores chauffoere som skulle koere os til landsbyen, hvor vi skulle bo... Og naa ja det var altsaa motorcykelchauffoere, saa vi skulle sidde bagpaa notorcyklerne med opbakning og det hele... Og ja, vi kan jo konkludere, at der ikke findes noget bedre i verden til at jage traetheden vaek end en tur paa 'doedscyklen'! Christ de koerer hurtigt paa de tingester ift til os! Op og ned igennem bjergene, og laengere og laengere og laengere vaek fra civilisationen (hvis du da kan kalde en by som er mindre end juelsminde for det)! Endeligt noget vi vores maal i en tini-tiny landsby med Mong-folk.. Og yup vi skulle bo i et skur, og det var allerede meega koldt paa trods kollen kun var 5 om eftermiddagen.. Vi moedte vores soede 'host-mom' (Mong-dame i fuldt outfit) hvorefter de fortalte os at vi kunne faa lidt fritid til at undersoege byen, tage et bad eller som Star saa diskret foreslog: tage en lur. Tog imod Stars forslag og besluttede os for at inspicere 'sovevaerelset',, Oehh ja jeg tror lul har lagt billeder op af det, og saa kan I jo cirka gaette hvad vi taenkte om det ift vores nattesoevn og den bidende kulde! Efter lidt napping, blev vi gennet nedenunder til super laekker aftensmad! Og det ikke engang sarkastisk at jeg siger det! Det var traditionel stamme-mad, og det var sooo good! Mums!

Herefter gik vi paa hoved i seng, hvor vi sov overraskende godt i naesten 12 timer! Traengte nu ogsaa serioest til det...

Naeste dag hikede vi op til en grotte som var vaeldig fin, og paa vejen moedte vi da lige den mest nuttede lille sorte grisling - da Star fortalte os at den kun var 3 uger gammel og at den var foraeldreloes var vi lige ved at snige den ned i tasken;) Efter grotten tog vi paa hjemmebesoeg ved stammedame, hvor de prakkede noget vietnamesisk vodka paa os - altsaa hvad er der med asiatere og deres vodka (man skulle jo tro de var russere!), det samme skete nemlig i Kina! Louise var ikke en fan, men jeg synes nu ikke det var saa ring endda... Det hele gik fint indtil min verden gik i sort! Duh duh duhmm duh duh duhmmm! KAEMPE edderkop sad lige midt paa damens haand, som sad 30 centimeter fra mig! NEVER har jeg set saa STOR eller saa KLAM en edderkop - helt sikkert ikke noget du finder nogen som helst steder i Europa. Har stadig mareridt! Heldigvis viste louise sig at vaere en kanon god veninde, og lod mig derfor braekke hendes arm i mit panikgreb. Efter at have sagt farvel til damen, og et hurtigt edderkoppe-tjek af krop og taske, gik vi mod landsbyen hvor vi snakkede lidt mere med host-familien hvorefter vi blev hentet af doedscyklerne.. Hazaderede overhalinger af lastbiler i bjergene faar en helt ny dimension, naar du sidder bag paa en motorcykel..

Brugte resten af dagen paa at shoppe lidt paa marked samt at slaa souvenir-saelgende-stammefolk vaek som fluer! Tror ogsaa I kan se billeder af mig som er ved at bliver overfaldet af dem!

Tilbage paa hotellet blev vi proppet tilbage i bussen med ruskierne, som helt sikkert havde opdrevet en flaske vodka igen til frokost - ingen aedru mennesker griner saa meget og hoejtlydt i loebet af en times bustur..:)

I byen hvor vi skulle med toget, Lao Chai, kom vi ind paa restaurant med resten af gruppen, hvor nogle spiste - blandt andet ruskierne, som vi ganske rigtigt fandt ud af, faktisk havde vaeret ude og drikke! Dog opdagede vi, at de faktisk ikke var russere men tjekkere... wooops... well ruski.. tjekke... same same;)

Igen kom vi ombord paa nattoget og fik endnu mindre soevn paa vej hjem pga irriterende bumlen - svaerger det var endnu vaerre end Kina!

Var udfordrende og til tider overvaeldende, men alt i alt var det en fantastisk tur, kunne vi konkludere hjemme i Hanoi!

Nu har jeg saa udfoert min blog-pligt saa kan med god samvittighed gaa op til Louise og crashe - kl. er nu 00.30 og kom i dag til Laos med 20 timers tog... oej... soevnmanglen never ends...

Haaber alle har det godt derhjemme og at I juler lidt paa vores vegne:)

Knus og kys fra os begge!