Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle
I forgårs tog vi fra øen Koh Samui. En rigtig lækker ø og den bedste vi havde set indtil videre. Vores nye destination var Øerne Phi Phi ( Phi Phi består af to øer, Phi Phi Don og Phi Phi Leh). I 2004 blev øerne ramt af tsunamien og alt blev lagt i ruinen. Siden da er øen blevet genopbygget og er nu igen fyldt med turister. Phi Phi er og bliver et paradis. Vi undrede os over da vi kom at de sagde at der ikke var nogle taxier på Phi Phi. Phi består af en masse små hyggelige gader og sidegader og den letteste måde at komme rundt, hvis man ikke vil gå er at leje en cykel.
I forhold til Koh Samui som var blå himmel og masser af sol, regner og tordner det meget her på Phi phi. Det kom vi især til at mærke da vi i går skulle ud at se Phi Phi Leh (Det er der hvor filmen, med Leonardo Dicarpio, The Beach er blevet optaget). Vi tog med en longtail boat ud til øen, og turen startede da også fint nok med at vi lagde til ved Mokey beach. Vi får set de aber der lever på øen, og da vi skal afsted lægger vi godt mærke til at himlen er helt grå - et uvejr er på vej. 5 minutter senere sidder vi en den her vakkelvorne båd og med kæmpe bølger. Vi frygtede alle sammen vi ville kæntre. Det gjorde vi heldigvis ikke, men redningsvestene blev i hvert fald taget på. Vi stoppede et sted midt ude på havet hvor vi skulle snorkle. Alle hoppede i vandet - som egentlig var varmere end selve luften, og vi fik set nogle flotte fisk. Så gik turen til Phi Phi Leh og Maya Beach. Bølgerne var nu så høje at dem der sejlede båden ikke turde ligge til ved selve stranden, så vi måtte svømme 100 meter hen til en rebstige, med gyngende long tail både på den ene side og skarpe klipper på den anden. Vi nåede endelig hen til til Maya Beach som helt sikkert skulle være turens højdepunkt. Det havde det sikkert også været hvis det ikke havde regnet og tordnet. Maya beach var smuk med dens hvide sandstrand og det helt klare vand - vejret var bare ikke med os den dag. Da vi kommer tilbage på Phi Phi Don regner det stadig helt vildt.
I dag står den på afslapning fra min side(Louise) og Marco er ude og dykke. Det var meningen at jeg skulle have været ude at shoppe i den hyggelige by, men igen forhindrede regnen det.
- comments