Saa er vi igennem Vietnam og faktisk ogsaa naesten gennem Cambodia. Og rejsen lakker snart mod enden. Det er maerkeligt at vi allerede har vaeret vaek saa laenge, men vi har heldigivs stadig en raekke rigtig gode oplevelser i vente foer turen gaar mod det kolde Danmark igen.

Efter nogle dejlig afslappende dage i Hoi An gik turen direkte videre, med natbus to naetter i traek og et stop om dagen paa den laekre strand i Nha Trang, til Vietnams naeststoerste by Saigon eller Ho Chi Minh City. Vi ville faktisk gerne have brugt et par dage i Nha Trang da det virkede som en hyggeligt by og god til fest og farver plus at en del af de mennesker, vi havde moedt i Hoi An ogsaa var taget dertil. Men vi har jo desvaerre maattet sande at man ikke kan naa det hele, og man bliver moedt til at prioritere. I Saigon passede alt sammen og Nina og Barbara var der samtidig, saa vi tilbragte et par rigtig hyggelige dage med dem. Den foerste dag saa vi et muesum over en masse hisorier og billeder fra vietnam-krigen. Man fik indblik i de mange grusomme ting som fandt sted og de forfaerdelige metoder begge parter gjorde brug af. Her var billeder af doede og iturevne mennesker, ofre for de kemiske vaaben og grimme bomber. Det gav virkelig en klump i maven at se. Dagen efter tog vi til Cu Chi-tunnellerne, som ogsaa spillede en cantral rolle under Vietnam-krigen. Vietnameserne byggede de 200 km lange tunneller i tre lag under jorden, for at gemme sig og beskytte sig mod amerikanerne. Det var et genialt gemmested, men naar man selv kravler rundt dernede i moerket oplever man, hvor slemt det trods alt maa have vaeret at leve i dem. Det foerste level er ca 150 cm hoejt og meget smalt mens det andet og tredje er hhv ca 75 og 50 cm. Saa det er virkelig ikke meget plads og ret klaustrofobisk at avere. Trods det levede der omkring 16000 mennesker i tunlerne hvoraf en tredjedel ogsaa doede undervejs. Men amerikanerne havde svaert ved at finde ud af hvor tunlerne var, og naar de fandt dem, havde de ogsaa svaert ved at komme derned gennem de mange sikkerhedsforanstaltninger vietnamserne havde udtaenkt. Vi saa ogsaa vietnamsernes faelder til at fange og lemlaeste de amerkanske soldater - det var virkelig en haard krig. Man fornemmer hvordan vietnamserne havde en fordel ved at kende deres land og skov til hudloeshed og derfor var en del bedre udrustede trods manglen paa alt det materielle.

Vi havde to rigtig hyggelige dage med toeserne og spiste god mad og gik ud opg fik en drink. Det var dejligt at se dem og hoere om deres erfaringer med Cambodia ogsaa. Vi stod op tidligt naeste dag for at tage en bus mod mekongdeltaet, som var vores sidste stop i Vietnam.

Mekongdeltaet bestaar af smaa oer omkranset af mekongfloden og dens "9 drager" (floder) som udstikker fra den. Vi havde planlagt et homestay, som vi saa frem til og forventede nok lidt i stil med Laos. Vi blev dog i foerste omgang lidt skuffede, da dette sted var meget mere etableret og det i ligesaa hoej grad var et guesthouse hvor familien ogsaa bare selv boede, men derudover betjente os og ellers holdt sig for dem selv. Men vi besluttede, at faa det bedste ud af situationen og goere en indsats for at laere familien at kende. Det var lidt svaert i starten, da de tydeligvis ikke var vant til dette fra de andre gaester. Men sammen med en hollandsk fyr fik gang i samtalen med den ene af drengene som kunne en del engelsk, efterhaanden kom hans aeldre soestre ogsaa til og vi spillede kort og hyggede. Jeg hjalp en af pigerne med sine engelsk lektier, og vi havde meget sjov ud af at oversaette de vietnamesiske saetninger til englesk. Det var ren 'gaet og grimasser' (uden mulighed for snyd!), naar de skulle forklare os, hvad saetningerne betoed. Men det var rigtig sjovt og hyggeligt, og de var alle meget soede og smilende. Vi ville gerne lokke hende med paa vores tur rundt i omraadet naeste dag, saa vi lavede den deal, at vi stod op kl 06 for at hjaelpe hende med atfeje hele omraadet, og saa ville hun tage med os paa tur naeste dag. Som sagt som gjort stod vi op og fejede i naesten halvanden time kl 06 om morgenen!! Men det var super hyggeligt, at havde hende med paa vores lille private baad, men vores anden private guide, som heldigvis talte engelsk, og vores private styrmand - ja tak en hyggelig dag vi havde og fik en KAEMPE lokal frokost med alle de vietnamesiske specialiteter. Vi havde egentlig kun tid til at blive denne ene dag og skulle med bussen videre til Cambodia samme dag for at moede de danske drenge fra Hanoi, men da vi ikke havde hoert fra dem, besluttede vi at tage en ekstra aften og tage busturen naeste dag i stedet. Saa eftermiddagen tilbragte vi med et fortjent hvil i en haengekoeje i skyggen :) Om aftenen spiste vi igen god mad og vores guide fra om dagen, som var en aeldre flink herre, kom og besoegte os paa oen - bare for at hyggesnakke og tage en oel med os. Saa vi spillede kort med ham og resten af boernene fra familien. De var saa soede allesammen, og vi havde rigtig svaert ved at forlade det hyggelige sted. Men videre skulle vi jo... Baade Mud og jeg var bare dejligt tilfredse med beslutningen om igen at tage vaek fra den turistede rute og opleve den anden side af vietnam, som dog viste sig at vaere lidt mere gemt pga. den store maengde turister i forhold til Laos. Men det er alligevel her nogle af de fedeste oejeblikke opstaar!

Turen til Cambodia var en laengere historie. Vi var et pressede med tiden, fordi vi ville tage baaden over graensen og vi vidste af den sidste baad gik omkrinng kl 13 og da vi havde en del timer og forskellige busser, der skulle gaa op i hoejere enhed var vi igen tidligt tidligt oppe. Det hele gik ogsaa plangmaessigt til vi kom til byen, hvor vi troede baaden gik fra. Det er stadig uvidst om den egentlig gjorde det, men vi kom paa et par motorcykler med vores kaempe oppakning (hvilket jeg bestemt ikke synes var sjovt) til havnen, som vi troede var en 5-10 min vaek. Den viste sig dog at vaere halvanden times koersel vaek og jeg troede jeg skulle doe paa den skide motorcykel i heden med min taske. Det var forfaerdeligt for som jeg vist foer har naevnt er trafikken mindre kontrolabel. Som vores guide i Saigon saa klogt sagde: "I nogle af de lande I kommer fra koerer man i hoejre side af vejen og nogle i venstre, men her koere vi i begge sider". Branth fik sig endda ogsaa et ordentligt brandsaar da hun stoedte benet mod motocyklens kogende varme udstoedningsroer. Da vi saa endelig ankom til den lille bitte havn (ingen by) var der ingen baad. Heldigvis kom en fyr forbi kom kunne sejle os i en speedbaad en del af vejen og tilboed os en bil resten af vejen. Det var ikke helt, hvad vi havde taenkt, men halvanden time paa vores egen speedbaad med vind i haaret, sol i ryggen og nogle gode sange i iPoden vi kunne skraale med paa - saa var det nu heller ikke saa slemt mere og humoeret steg lidt. Efter 12 timer paa farten var vi saa endelig i Cambodia og indlogerede os paa samme hotel som drengene, som heldigvis havde booket et rum til os. Og saa kunne vi begynde rejsen gennem det sidste land paa ruten.