DE FOERSTE BERETNINGER

Sa wa di (hej paa thai)

Ja saa starter beretningen! Puha vi har vaeret afsted en uge, og det virker som en maaned. Vi har oplevet saa sindsygt meget, saa det er svaert at skrive ned. Men jeg vil proeve - og resten af historierne faar i mundtligt.

Wien?!

Sikke en start vi fik... alt var gaaet saa dejligt glidende, og vi var glade og forventningsfulde, da vi var paa vej ombord i flyet til thailand fra Wien, hvor vi mellemlandede. Indtil jeg blev hevet til side og senere fik af vide, at jeg ikke kunne komme med flyet fordi mit pas ikke galdt 6 maaneder efter indrejsen (mit pas udloeber 5 maaneder foer!). s*** en lortesituation - gud hvor var det nedtur. Det har jeg alligevel aldrig proevet foer. Man kunne fikse problemet paa den danske ambassade, men da det var fredag aften ville ambassade foerst aabne igen mange morgen, og vi skulle altsaa bruge tre dage i Wien!! Det resulterede i foerste omgang en eneklt uventet og unoensket overnatning paa et lufthavnshotel. Men vores dejlige foraeldre fik heldigvis ringet lidt rundt, og vi fik en aftale med en ambassade mand som kunne hjaelpe. Vi tilbragte derfor en dag i Wien med ambassadebesoeg og sigthseeing i minus 10 grader og sommertoej - man maa jo faa det bedste ud af situationen! Mud var ogsaa god til at faa mig hevet lidt op igen, faar jeg var sgu lidt sur! Naa men vi fik heldigvis plads paa flyet aftenen efter og var snart paa vej igen.

Bangkok

Forfaerdelig og forvirrende by! Det oser, dytter, lugter alle steder. Tuk-tukker (soed trehjulet motordrevet taxa-ting) stormer rundt alle steder og det er umuligt at vaere fodgaenger. Overalt staar thai-folk i deres fortorvskoekkener og saelger mere eller mindre laekker mad - mange steder var virkelig ulaekre! Folk er meget soede og hjaelpsomme, men de foerste dage var alt bare overvaeldende og umuligt at skille sludder fra sandhed og alle vil jo gerne saelge os noget. Faktisk har jeg rigtig svarert ved at beskrive vores dage i Bangkok fordi alt var saa nyt og hektsik.

Alt imens vi skulle ordne praktiske ting som visum osv droenede vi rundt i tuk tuk og saa templer og templer. Mange rigtig flotte, og de staar i slaaende kontrast til resten af den beskidt by (saadan er det faktisk mange steder hernede). De er pyntet til randen med guld og glimmer og det er resten af byen i hvert fad ikke! Vi moedte nogle mennesker som laerte os at bede til Buddah, hvilket var rigtig speandende. Derudover blev vi vist hen til TAT (turistcentret) i Bangkok, som var mere end villige til at arrangere vores ophold i Thailand. Dette var langt fra planen men vi endte alligevel med at booke hoteller (guest houses) og ture gennem dem - maaske til overpris! Saa det var maaske ikke helt optimalt. Men vi har haft det godt. (Branth har sikkert mere om den sag!!)

Khao Yai

Efter BK tog vi toget til Khao Yai National park, hvor vi boede paa et familieeget guesthouse som var super hyggeligt. Vi noed virkelig at komme til et roligt sted, hvor man kunne traekke vejret igen. Vi trekkede halvanden dag, hvor vi badede i en kilde fra undergrunden, saa flagermus og templer den foerste dag og vandrede rundt i vildnisset med en rigtig vildmand som guide! Han gik sgu mere op i selv at fotografere dyrene end at vise dem til os. En enkelt gang blev vi (Branth, jeg og et fransk par) saagar efterladt paa ladet af bilen, mens guiden selv forsvandt imellem traeerne fordi der var rygter, om at der var elefanter i naerheden. Elefanterne fandt vi dog aldrig!

Auytthaya

Efter den natur-oplevelse tog vi til Auytthaya, som er Thailands gamle hovedstad. Der er ikke meget at se andet end en masse runier af gamle templer. Men oplevelser var der stadig masser af. Vi blev hentet paa stationen i den vildeste pimpede bil med to thai-damer; den ene omkring 40 og den anden komplet tandloes og omkring 70! Paa vej til deres guest house skruede de op for amerikansk gangstarrap og festen var igang. De to damer egede stedet og der var bare gang i dem. Branth og old-mamma endte selvfoelgelig med at give en dans i receptionen (jo jeg laegger billeder ud snart!!), og os som bare havde regnet med at skulle paa hovedet i seng - det blev der ikke noget af. Resten af de unge som boede der var samlet i et lounge-omraade og der blev talt, hygget, givet thai-massage (af mamma ((altsaa massage paa ryggen!!)) til alle og hun dansede og serverede thai-oel med slogannet: No talking, just drinking! Hun gik dog selv kold efterhaanden, og vi kunne smutte i seng. Men skaeg og surrealistisk aften. Vi havde forresten faaet det bedste af alle vaerelserne og med vores eget myggenet, var der rigtig haremsstemning :-) Dejligt, naar det generelt ikke er saerligt luksus der hvor vi ellers bor!! Naeste dag sov vi laenge og damerne lavede morgenmad til os (endten spiser man aeg eller ogsaa ris eller nudler HELE tiden). Sammen med en spansk fyr vi moedte samme morgen lejede vi cykler og koerte rundt til ruinerne - saa havde vi da en med som kunne finde vej! Og saa koerer de jo i den forkerte side herovre, saa det er sgu lidt svaert at finde ud af det. Men vi laerer hele tiden...

Chiang Mai

I gaar aftes tog vi saa et overnight train til Chiang Mai (oppe nordpaa) paa 13 timer. Der var heldigvis baade seng og servering i toget, saa det var fint. Vi hyggede os i hvert fald indtil vi skulle sove, som var absolut umuligt. Temperaturen faldt pludselig fra 25 grader i toget til meget meget koldt. Saa soevn blev det naesten ikke til.

I dag har vi set lidt af byen og kigget paa butikker - det er ret optur at have koebt baade nye sko, shorts, haarting og bukser for ca. 85 kr! Ja tak! Og nu har vi ogsaa udstryret i orden til 3 dages trekking som starter i morgen. Et par kakki-farvede bukser er nemlig simpelthen et must for trekking-folket har vi erfaret, saa for ikke at skille os for meget ud har vi maatte investere i et par. Er sgu spaendt paa hvordan jeg klarer at overnatte i vildnisset sammen med diverse hill(e)tribes de naeste naetter. Men vi glaeder os begge...

Thai-mennesker er generelt rigtig flinke og hjaelpsomme, saa vi har moedt mange mennsker og folk hjaelper os gerne med at finde vej og bare snakke. Nogle gange foeler vi os faktisk naermest som attraktioner i sig selv, for baade skoleboern og almindelige mennesker kommer ofte over og vil have taget billeder eller bare hoere hvor vi kommer fra!

Som I kan hoere har vi naaet vidt omkring - men vi er dog ogsaa begge enige om at vi i Laos nok lige saetter tempoet lidt ned og slapper den lidt ogsaa. Vi skal jo arbejde paa vores tan :-)

Det er dog skandale at jeg gaar glip af VM-kampe og Australia Open, men modtager gerne mails og facebook-beskeder med resultater. Haaber ikke DK bliver verdensmestre mens vi er vaek!!

Knus og kaerlige tanker fra

Louise