Profile
Blog
Photos
Videos
Lørdag den 29. januar
Hvor er danskere altså et mærkeligt folkefærd, havde helt glemt hvor reserveret vi er når vi møder nye mennesker.
I går ankom jeg til Wanganui først på dagen og havde derfor mulighed for at opleve lidt af byen med det samme. Jeg var en tur på et bådmuseum omhandlende bådene på Whanganui River bl.a. en restaureret hjuldamper - fik helt flashback til Silkeborg. Efter en tur i informationscentret tog jeg en selvguidet rundtur til de historiske bygninger i byen - Wanganui er en rigtig fin og hyggelig by. Jeg var også en tur forbi et åbent glaspusteri, da byen her er meget kunsnerisk tror jeg at jeg vil bruge lidt tid på at udforske den side. Tilbage på hostlet var det naturligvis blevet tid til Ringenes Herre 3 hvor Frodo rent faktisk kravler op af Mt. Doom - tror dog ikke at hans tur op var helt så lang som min ;-)
Nu er det vist blevet tid til at være lidt kulturel. I dag var jeg endnu et smut forbi glaspusteriet og skal ring til en af dem der laver glasperler - jeg har fået armbånd med trollekugler (pandoralignende) af mor og far i julegave, jeg prøver derfor at finde NZ-ting jeg kan tilføje og en Wanganui glasperle ville være lige i øjet. Jeg har allerede fundet en perle af jadesten jeg har tilføjet :-D Herefter var jeg en tur på kunstmuseum hvor jeg bl.a. nogle værker af Gretchen Albrecht (http://www.gretchenalbrecht.com/) som jeg var meget fascineret af. Nu står den vist på fish & chips til frokost (efter sigende nogle af NZ's bedste), inden jeg tager en elevator igennem et bjerg op og ser en udsigt.
- comments