Så er det tid til opdatering af den absolut sidste del af vores rejse, som forgår/foregik i Kenya, Tanzania og på Zanzibar. De sidste 2-3 uger har været helt anderledes end resten af rejsen, og det har også været helt kanon!

Da vi ankom til Nairobi mandag den 14. maj, havde vi lige en enkelt dags afslapning, inden en ny tur med Gap Adventures skulle starte. Den første del foregik i Kenya, hvor vi om tirsdagen blev hentet af vores chauffør, som skulle bringe os til Masai Mara Nature Reserve, hvor han også skulle være vores safariguide. Han hed David, var enormt flink, en stor dejlig mørk mand med en latter som Rafiki fra løvernes konge. Det kunne kun blive hyggeligt i hans selskab.

Indtil nu havde vi kun set Nairobi storby, hvor vi var noget overraskede over moderniteten. Almindelige huse, højhuse, forretninger osv. Trafikken var meget kontrolleret i forhold til i Indien, og ja - det var faktisk helt afslappende at komme hertil. Næsten som at være hjemme, så det gav os lige et pusterum fra de 3 forrige hektiske uger.

Men da vi med David forlod storbyen og kom en km længere ud, mødte vi slumkvarterer bestående af små blikskure og hvad folk ellers havde fundet som tag. Igen oplevede vi et land helt anderledes fra derhjemme. Nairobi ligger 4-5000 m over havets overflade, så turen ud mod savannen gik ned ad og hermed fik vi udsigt over The Great Rift Valley, en dal som strækker sig helt fra Sydafrika op mod nord. Virkelig smukt.

De asfalterede veje endte brat, og de sidste 100 km skulle vi køre på grusvej igennem Masailandsbyer og savanne. Masailandsbyerne består af de "klassiske" kolort-huse, hvor om der ofte er et hegn af pæle, som beskyttelse til deres kvæg fra savannens rovdyr. Det er utroligt at der, med så lille en afstand fra den moderne storby, er så mange folk, der vælger at leve på denne ubekymrende og primitive måde. Sjovt at opleve.

Vi kørte ikke langt, før vi kunne se zebraer, bøfler, gaseller, gnuer, giraffer og elefanter. Det er svært at beskrive, hvilken oplevelse det er, at køre over det kæmpe åbne landskab med dyr til alle sider og bjerge i horisonten. Det var helt fantastisk! Tror ikke vi havde forestillet os, at dyrene bare var overalt - nok mere at vi skulle i gang med en gemmeleg, men der kunne vi godt tro om og læne os tilbage og bare nyde det.

Vores "hotel" viste sig at være helt overdådigt. Vi skulle bo i lodges (halvt hytte/halvt telt), som var indrettet med himmelsenge, flotte møbler og lækkert badeværelse. Vores nabo var et vandhul, hvorfra vi kunne høre elefanterne og flodhestene bade om natten, kun 20 meter fra vores telt - helt fantastisk (men også lidt skræmmende)! Heldigvis var Masaimænd ansat til at "passe på" husets gæster ved at holde øje med dyrene, især bavianerne som jo er meget tyvagtige når det gælder mad. I restauranten fik vi 5 retter til frokost, og stor buffet både morgen og aften. De sørgede for at rede vores senge, rydde op, gøre vores senge klar til søvn . ja selv ørepropperne satte de i systematisk rækkefølge. Det var virkelig luksus!

De næste par dage gik med safari både tidlig morgen, i dagstimerne og ved solnedgang. Vi så alle dyrene bortset fra leoparden. Men Næsehorn, elefanter, løver, geparder, flodheste, giraffer, antiloper, bøfler, gnuer, Timon, Pumba, Hyæner osv. fik vi set, og det var helt fantastisk at se dem leve helt "normalt".

Desuden besøgte vi en Masai Village, hvor det begyndte at regne, hvilket resulterede i, at vi blev nødt til at sidde i en af deres kolorte-hytter i laaaaaang tid. Der er enormt trængt og mørkt derinde, og alligevel bor der kvæg, mennesker og tusindvis af fluer, hvilket tilsammen bliver lidt anstrengende, når man ikke er vant til det. Vi fik hørt en masse om deres "underlige" livsstil. Hvordan de selv står for alt deres mad (kød, mælk, honning) fra dyrene og hvordan deres hverdag går med at passe dyrene og intet andet. Hvis en familie havde et barn i skole og et andet til at passe dyrene, havde man mest respekt for dyrepasseren. Det er virkelig en helt anderledes kultur! De må have få bekymringer i livet, så længe de har vand og kvæg.

Deres udsmykning er også noget helt for sig selv. De er klædt i store farverige "tæpper" og bærer mange store smykker. Ørene er skåret op og derefter udvidet og snitsår i huden, som danner forskellige mønste, er også helt normalt. Mændene i landsbyen har altid flere koner, den mand, som havde flest her, havde endda 12. Det er jo helt vildt! Vi sluttede af med at se de ugifte mænd "danse" og synge, hvilket egentlig bare går ud på, at de skiftes til at hoppe. Det var en rigtig god oplevelse og igen en øjenåbner for, hvordan verden er forskellig. Og det er jo hamrende charmerende - bare vi ikke selv skal leve sådan J

Efter 3 dage skulle vi tilbage til vores hotel i Nairobi, hvor vi havde en enkelt dag for os selv, inden den næste tur med Gap Adventures skulle begynde.

Vi havde bestilt en chauffør fra Gap Adventures, til at køre os rundt i Nairobi og se de "bedste" seværdigheder. Turen startede ved et Giraf Center, hvor vi fik lov til at fodre og høre en masse om giraffer, hvilket jo lige var sagen.

Herefter kom vi til David Sheldrick Wildlife Trust, hvor man tager sig af forældreløse elefantunger. Heldigvis er det kun tilladt for turister at komme mellem 11 og 12 om formiddagen, resten af tiden har de for sig selv. Derfor minder elefanternes dagligdag meget om det vilde liv, men hvor dyrepassere sørger for at tage sig af dem og ruste dem til at komme tilbage til savannen. Det var helt dejligt at se - de så ud til at have det rigtig godt.

Herudover så vi "Kazuri Beads and Pottery Centre", som oprindeligt var et sted, hvor single-mødre kunne komme og lave perler og potter er ler og dermed tjene ind til hverdagen. I dag kan alle arbejde der. Vi så hvordan potteriet og perlesmykkerne bliver lavet fra bunden, og faktisk havde de lige nu en stor ordre fra Danmark. De lavede nogle fine ting og sager.

Vores allesammens kære danske frue, Karan Blixen, tilbragte mange år af sit liv på en kaffeplantage i Nairobi. Hendes hus som nu er et museum, besøgte vi også. Her havde vi en sød guide, som kunne fortælle os alle historierne om hendes tid i Afrika, og man bliver helt stolt som dansker, for der er ingen tvivl om, at hun også fik hjulpet mange fattige afrikanere i nød.

Til sidst blev vi kørt lidt rundt i Nairobi midtby hvor vi så parlamentet osv., inden vi skulle tilbage til hotellet og gøre os klar til aftensmaden. Denne skulle foregå på Carnivore, hvilket var en virkelig god restaurantoplevelse! Alt er i rigtig afrikansk stil, og bedst af alt er det "all you can eat of meat". Kokkene stod omkring et kæmpe ildsted og tilberedte alt kødet i samme fremgangsmåde som stegt pattegris. Herefter kom de til vores bord med hver slags kød skiftevis, så vi fik smagt alt fra struds til krokodille, hvortil der var flere forskellige sovse. "Spillet" gik ud på, at hvert bord havde et flag, som man så skulle ligge ned, hvis man overgav sig, og det skete rimelig hurtigt for os. Det smagte virkelig godt! Der er ikke noget at sige til, at det er Kenyas mest populære spisested. Trætte og mætte gik vi i seng, klar til næste dag, hvor en ny 10-dages tur skulle starte med Gap Adventures.

Vores nye guide hedder LB, en virkelig sød, sjov og positiv kvinde fra Sydafrika. Vores gruppe bestod af 19 andre, hvoraf 12 var par og aldersfordelingen var fra 20 til 60 år. Heldigvis var der to andre unge danske piger med, som vi tilbragte al tiden sammen med. De hedder Pernille og Sidse og er fra Struer, og havde indtil nu rejst rundt i Sydamerika. Heldigvis var de ikke så vestjyske, som man kunne have frygtet.

Gruppen var helt anderledes end vores gruppe i Indien, da sammenholdet ikke var lige så godt, både pga. den store aldersforskel, men nok også fordi mange var af sted som par. Det er lidt svært at være 19 mennesker sammen hele tiden, så vi danskere passede meget os selv, hvilket vi var godt tilfredse med.

Vores køretøj de første dage var en stor Truck, som først skulle føre os ud af Kenya og til Tanzania til en teltplads ved Arusha. Vi kørte det meste af dagen, hvor tiden gik med at lære folk at kende, besøge små boder, se viewpoints osv. Da vi endelig nåede frem til vores lejrplads, fik vi slået telte op og vores guide LB og vores chauffør lavede rigtig god aftensmad til os alle sammen, imens vi sad og nød en Kilimanjaro (øl) i aftenens muld, mørke og hygge.

Næste morgen blev vi delt op i tre store land cruisers, som skulle være vores transportmiddel til og rundt i Serengi og Ngorongoro, hvor vi skulle på "rigtig" safari de næste 2-3 dage. Det var også helt vildt godt. Vi var i jeep med Pernille og Sidse og et gammelt ægtepar fra Canada. Man skulle nok have mødt dem, Janise og Bill, det mest egocentrerede, beklagende, besværlige ældre par vi nogensinde er stødt på. Det var vi alle enige om, så vi var taknemmelige for, at de dog ikke kunne forstå det danske sprog. Janise blev nok vores største samtaleemne i de dage, og gud ske tak og lov for, at vi "kun" var tvunget til at høre på dem i et par dage.

I Serengi (savannen) blev vi igen indlogeret i små telte, hvortil LB holdt foredrag om, hvad vi skulle gøre, hvis der pludselig stod en løve, elefant, næsehorn, cobra eller lignende i vores lejr. Derefter overvejede vi vist alle sammen, om vi skulle begynde på vores testamenter. Heldigvis fik vi ikke uventede gæster. Hele den næste dag fra tidlig morgen skulle vi på Safari. Janise og Bill valgte at tage på luftballon-safari, så dem slap vi lige for et par timer - dejligt!

Vi startede med at få den helt ægte "løvernes konge solopgang" over savannen, hvilket var virkelig flot! Til den havde vi selvfølgelig "Circle of Life" som baggrundsmusik J Herefter gik jagten på løverne, som vi igennem mudret terræn og et par timers kørsel endelig fandt. 9 løver i et træ. De blev absolut ikke de sidste vi så, for på blot to dage så vi 32 styks. Vores chauffør Herman var enormt god til at spotte dem. Bedst af alt denne morgen, var da vi fandt vi en flok giraffer på 30 styk helt tæt på. Det var Mulle rigtig glad for! Igen så vi Pumba, flodheste, elefanter osv.

Tilbage i lejren fik vi lækker brunch, hvor vi fik noget af en overraskelse. LB er glutenallergiker, og derfor havde hun rugbrød, som hun glædeligt delte ud til os rugbrødssultne danskere - virkelig godt!

Resten af dagen gik igen med jeeps i savannen, hvor vi så endnu flere dyr og endnu mere flot natur. Endelig fik vi også set leoparden. Dermed havde vi nu fuldendt "the big 5" (Giraf, næsehorn, løve, leopard og elefant).

Det var en dejlig dag.

Denne nat skulle vi overnatte i Ngorongoro oppe i bjergene. Det blev en kold fornøjelse, men alene udsigten ud over hele Ngorongoro Crater, hvorfra vi kunne se søerne malet pink af flamingoer, var nok til at få varmen. Aftenen gik hurtigt med spisning, bål og hygge. Rigtig lejrstemning.

Den sidste safaridag skulle selvfølgelig foregå nede i selve Ngorongoro Crater, hvor vi nu blandt andet skulle lede efter det sorte næsehorn (Vi var de eneste, som indtil da havde set det i Masai Mara). Køreturen ned fra bjergene var enormt flot, da vi var "inde" i skyerne og samtidig kunne se morgensolens stråler ramme bakketoppene nede i krateret. Det så helt guddommeligt ud. Hernede var også et rigt dyreliv og selvom vi allerede havde set alle dyrene, kunne vi bare ikke få nok af at kigge over dette landskab fyldt med liv. Vi fandt et næsehorn, dog på meget lang afstand, så vi følte og heldige, da vi så en hel familie af næsehornpå tæt hold i Masai Mara Reserve.

Efter 3 dages spændende safari vendte vi tilbage til vores base i Arusha, hvor vi skulle tilbringe en nat, inden vi skulle videre til Dar es Salam. Endnu engang fandt vi øllene frem, fik et tiltrængt bad og en lækker middag.

Vores tur til Dar es Salam var beregnet til 12 timers kørsel - hvis alt gik godt. Så var det bare lige det, at alt ikke liiiige gik helt som forventet. Ikke engang halvvejs, kunne vores Truck ikke mere. Vi holdt ind på en "resteplads", hvor der heldigvis var masser af lækre frugtboder, et madsted og ja, det var egentlig et dejligt sted trods alt. Efter 4 timer hvor både kiosk- og frugtforhandlerne havde stået med hovedet i motoren (nej, ingen mekanikere), kunne de stadig ikke få skidtet til at virke. Endelig kom en lille bus, hvor vi så skulle stoppe alle vores ting og os selv ind i - rimelig trængt. Der var 4 ansatte på bussen; en chauffør, en navigatør, en der kunne engelsk og en fjerde til at slæbe bagage - typisk Afrika.

Efter 4,5 timer var vi endelig på vej igen, men efter 15 mins kørsel holdt bussen ind. Klokken var nu 17 og vores chauffør skulle bede. Så gik der lige en halv time med det, og det hele var egentlig lidt komisk, så stemningen var heldigvis stadig god blandt alle.

Først ved midnat nåede vi færgen ind til Dar es Salam, hvilket heller ikke gik helt problemfrit, da kontrollørerne ville have LB til at betale to gange, selvom hun allerede havde billetter til os alle sammen. Den diskussion tog lang tid, og da hun endelig fik forhandlet sig frem til en "rimelig" pris, kunne vi komme på færgen. Bussen var for tung til platformen, så vi skulle alle læsses af, så den kunne komme om bord. Ak ja, sikke en tur. 12 timer blev til 19, men vi kom heldigvis godt frem til vores lejr, som var i rigtig bountystil. Vi sov i små hytter lignende "hønsehuse", hvilket var rigtig charmerende!

Næste morgen skulle vi så med færgen til Zanzibar, hvor vi havde first class billetter, hvilket var dejligt efter gårsdagens køretur. Der blev vist Mr. Bean, så vi kunne ikke ønske os mere.

Den første dag og nat på Zanzibar tilbragte vi på et hotel i Stone Town. Vi var ude og se byens gamle, charmerende gader, markeder og bygninger. Derudover besøgte vi et gammelt slavemarked, hvor forholdene selvfølgelig var helt forfærdelige. Vi fik godt fat i byens historie. Om aftenen var det tid til happy hour på en tagtop sammen med hele gruppen. Herefter havde vi danskermiddag på en italiensk restaurant. Det fleste restauranter på Zanzibar er indiske, og det havde vi bestemt ikke brug for J

Dagen vi længe havde ventede på, hvor vi skulle til de hvide strande på nordsiden af øen var kommet. Først skulle vi lige besøge en krydderi/te/kaffe/frugtplantage, hvor vores nye guide Salum fortalte og viste os alle planterne, hvor vi smagte, følte og duftede os frem til, hvad de forskellige ting var. Endelig fik vi set hvordan de plukker kokosnødder fra de tårnhøje palmer. De kravler op imens de synger den meget populære "Jambo-sang", så forbigående ved, at der falder kokosnødder ned - ret smart og ret fascinerende, hvordan de har luft til at klatre og synge samtidig. Vi fik alle halskæder og hatte lavet af kokosblade, hvorefter vi shoppede lidt krydderier, te, kaffe osv. i deres shop. En rigtig god oplevelse - men stranden ved Nungwi kaldte!

Da vi næste gang steg ud af bussen, stod vi foran en masse beach bungalows, hvidt sand og helt lyseblåt vand - præcis som man ser det på de flotteste postkort. Vi var slet ikke kede af, at vores rejse skulle ende her. LB havde sørget for pizzaer til os alle sammen, og så kan I nok regne ud, hvad resten af den dag gik med J

Næste dag skulle vi på sejltur og snorkle, og selvom vi nu efterhånden har gjort det et par gange, var det igen en fornøjelse bare at sidde og kigge på det smukke vand og de lækre strande - ja paradis kan man vist roligt kalde det. Vi sejlede med en gammel træbåd med et lille trætag, hvor vi kunne ligge og sole - ikke værst. Dagen gik med snorkling, solbadning og frokost, som var frisk tilberedt fisk. Vores skippere var dog ikke de mest erfarne, da vi tit sejlede ind i fiskenet eller stødte på grund, så mændene måtte ned os skubbe båden. Det var lidt komisk, men endelig en fordel af være kvinde J Det er lige nu regntid, så om eftermiddagen på vej hjem, fik vi et ordentligt skyl, så vi alle glædede os til at komme tilbage til fastland og til et varmt bad.

Aftenen sluttede vi af med fællesspisning på stranden i stjerneklart vejr med stearinlys. Dagen efter tog gruppen tilbage til Stonetown, hvor den sidste dag oprindeligt skulle foregå, men vi valgte at blive, da det er her vi skal tilbringe resten af vores dage, indtil vi sætter snuden mod kære Danmark. Vi fik sagt farvel til gruppen og ikke mindst Pernille, Sidse og vores guide LB. Sidse og Pernille skulle fortsætte deres rejse i Kina, så god rejse til dem J

Nu er vi mutters alene her ved Nungwi (næsten). I hvert fald er her lavsæson, så det vrimler ikke med turister, hvilket vi er glade for. Vejret de sidste par dage har været helt fantastisk, dog med et par korte regnskyl indimellem, men det er nok også meget godt at få lidt pauser fra solbadningen. Der er ikke meget at lave, så "desværre" må vi tilbringe alle dagene på stranden. Det eneste vi vil bekymre os om er det næste måltid. Selvom det er et turiststed, finder man ikke synderligt meget byliv. Her er ingen bank og 100 meter væk fra stranden finder vi en 100% lokal landsby med skolebørn, slidte "huse", geder, køer osv. Det er egentlig meget rart, at man stadig har den afrikanske kultur lige i baghaven.

Vi ved godt, at det er forkælet at sidde her på Zanzibar, den absolutte paradisø, og længes efter Danmark. Men det gør vi altså. Vi savner de lange danske sommeraftener, duften af dansk grillmad, rugbrødsmadder og ikke mindst glæder vi og enormt meget til at se alle jer kære mennesker derhjemme!

Denne del af Østafrika er et enormt spændende, anderledes og charmerende. Trommerne, mudder/lorte-husene, landsbyerne, masaimenneskerne, landskabet, stjernehimlen og dyrene giver tilsammen den følelse af, at man virkelig har oplevet det man kom for; kulturforskelle og fantastisk natur. Kenya og Tanzania er bestemt et besøg værd.

3 måneder er nu gået, det er gået stærkt, men når vi tænker tilbage, føles det som evigheder siden, at vi sagde farvel i lufthavnen. Selv oplevelserne i Australien føles fjerne.

Vores rejse er næsten slut, og det har ikke bare været en jordomrejse, men også en udviklingsrejse. Vi har haft mange fantastiske, smukke, sjove og spændende oplevelser, men vi har også set tragiske og sørgelige sider af verden og haft udfordringer, som har gjort længslen til Danmark enorm. Alt dette har vi med hjem i bagagen og lige meget, om det er godt eller ondt, får vi helt sikkert brug for alt, hvad verden indtil nu har lært os.

Det har været dejligt at se, hvordan I derhjemme har fulgt os, så vi ikke har følt os nær så langt hjemmefra. J Tak for det!

Vi vil nu nyde de sidste dage og aftener, tænke hele rejsen igennem, komme i tanker om "gamle" oplevelser tidligere på turen og mindes alle de dejlige øjeblikke vi har haft i både Australien, Singapore, Malaysia, Thailand, Indien, Kenya og Tanzania. Der er nok at gå i gang med, og det er vi os kun taknemmelige for.

Danmark - vi ses om 6 dage!

Mange paradishilsner fra Zanzibar J