Profile
Blog
Photos
Videos
Kære alle
Der er efterhånden gået lang tid siden sidste opdatering, hvilket vi selvfølgelig beklager. Men der sker så mange ting hver eneste dag, så nogle gange er det svært at afsætte tid til at skrive en blog.
Siem Reap (30. december 2012 - 2. januar 2013)
Den 30. december tog vi afsked med Filippinerne og fløj til Siem Reap i Cambodia. Da vi landede fik vi lavet et 30 dages turistvisum og fandt efterfølgende hurtigt den ventende Chauffør fra Lin Ratanak Angkor Hotel, hvor vi skulle bo de næste 3 nætter. Vi ankom sent, men fik alligevel hurtigt booket en tur til næste dag inden vi skyndte os i seng.
Den 31. december stod vi tidligt op for at spise morgenmad, da vi skulle være klar til at tage på tur kl. 8. Desværre/heldigvis havde vi ikke fået korrigeret vores telefoner for tidsforskellen mellem Cambodja og Filippinerne, så efter morgenmaden listede vi op og sov en ekstra time. Fra kl. 8 - 15 var vi på tur i Siem Reap og besøgte bl.a. Angor Wat samt en række andre tempelområder. Derefter gik turen tilbage til hotellet hvor vi slappede af og gjorde os klar til aftenens nytårsfest. Kl. 19 startede festen med buffet samt fri øl og vand. Vi hyggede os og efter 4 flasker vin var vi kommet godt ind i det nye år og vi hoppede i seng.
Den 1. januar bevægede vi os kun ud af værelset for at få lidt mad og en tur i poolen :)
Phnom Penh (2. januar - 4. januar 2013)
Den 2. januar tog vi afsked med Siem Reap og satte os i en bus med kurs mod Phnom Penh, hvilket var en tur på ca. 5-6 timer på Cambodjas bumlede veje. Turen gik dog ganske fint og vi fik tilbagelagt mere end 350 km. for 10$, så vi kan vist ikke tillade os at klage. Da vi ankom til Phnom Penh fandt vi hurtigt Blue Tongue Hotel, hvor vi havde booket 2 overnatninger. Om aftenen fik vi lidt lokal mad og en øl inden vi hoppede i seng.
Den 3. januar besøgte vi Phnom Penhs berygtede "Killing Fields", hvor uskyldige mennesker blev slået ihjel mens Pol Pot var ved magten i 1970'erne. Omkring ¼ del af Cambodja' befolkning blev slået ihjel i denne periode, hvilket svarer til ca. 2 mio. døde mennesker, så det var lidt vildt at se. Efter "Killing Fields" besøgte vi S21 fængslet, hvor fangerne blev tortureret inden de blev kørt til "Killing Fields" og dræbt. Efter disse oplevelser tog vi tilbage til hotellet, hvor vi slappede lidt af og derefter forkælede os selv med fancy drinks og god mad på en restaurant Louise havde valgt.
I skrivende stund befinder vi os i en van som skal fragte os fra Phnom Penh til Sihanoukville, hvilket er en tur på 250 km. og derfor har jeg udnyttet tiden til at skrive en opdatering herfra Cambodja :)
Vi ved, at vi er lidt bagud med opdateringerne, men de skal nok komme… Snart!
- comments