Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen folkens
Så er vi kommet hjem fra vores første tur på egen hånd, som har stået på to dejlige gåture, leg og hygge
Jeg har simpelthen glædet mig sådan til at fortælle jer om vores 3 dage i bjergene!
Vi stod tidligt op i onsdags så vi kunne få hentet bilen (rigtig lækker bil i grunden)! Vi havde lige godt 3 timer derned, så vi kom lige hjem og fik pakket bilen og så kørte vi ellers bare derned ad Det skal lige siges, at det gik utroligt godt for os at kører i Australien, og det var slet ikke underligt at køre i "den forkerte side"
På vej derned stoppede vi i en hyggelig lille by der hedder Jindabyne, hvor vi spiste frokost og fik handlet ind til de næste 3 dage - og så kunne vi også lige strække ben
Da vi endelig kom derned fik vi pakket bilen ud, og fik gjort værelset lidt hyggeligt.. og så gik vi os en lille tur ned i byen for at se stedet Da det var blevet mørkt, ville vi lige en tur ud og se om vi kunne finde nogle nattedyr, desværre fandt vi ingen denne gang - så vi gik hjem og hoppede i seng.. Vi ville være klar til gåtur torsdag!
Torsdag stod vi op og fik gjort os færdig, og så begav vi os ellers ud på en lang gåtur! Det havde været planen at vi ville gå til toppen af Kosciuszko som er Australiens højeste bjerg allerede den dag, men eftersom Pernille fik lidt ondt i sit knæ på turen blev det ikke en tur til toppen denne gang Vi fik derudover gået en utrolig flot tur nede fra Thredbo hvor vi fulgte åen ud til en rute der bliver kaldt Dead Horse Gab, og tilbage til skilifterne som går ned til Thredbo igen - hele turen er på 15km Men vi valgte alligevel lige at gå lidt længere, på trods af Pernilles dårlige knæ - så vi gik derfra ud til Kosciuszko Lookout, som ligger 2km fra lifterne derude spiste vi vores middagsmad, og så gik vi tilbage og tog liften ned.. Så vores tur endte ud med at være 19km i alt, ret hård man fantastisk tur.
Da vi kom ned, var vi begge helt sikre på at det var lidt sent på eftermiddagen, men faktisk var den kun halv 2, vi havde gået hele turen på lige godt 4 timer - det var lige noget midre tid end vi havde troet! Så vi have jo masser af tid til at hygge om eftermiddagen! Vi skyndte os lige at smutte i bad, og så gik vi ud for at prøve bobslæderne inden de lukkede (Vildt sjov tur!) Derefter gik vi op og fik købt lidt lækkert at hygge med om aftenen, og så gik vi hjem og satte os nede i opholdsstuen for at læste lidt i vores bøger.. Vi var efterhånden ret trætte, og orkede faktisk ikke mere den dag Vii gik tidligt i seng, da vi håbede på vi så kunne nå toppen fredag inden vi skulle mod Canberra igen!
Så i går stod vi tidligt op, og fik gjort os klar til at komme afsted.. OG VI NÅEDE TOPPEN!
Vi gik hen og tog lifterne op, og så startede vi vores tur til toppen af Kosciuszko, 6,5 km hver vej, så der endte vi jo med at gå 13 km (på 3 timer) Vi kom til toppen, hvilket var en fantastisk følelse og en alt for fed oplevelse (2228m højt).. Det var lidt koldt på toppen, da det blæste ret meget! Men torsdag havde det været noget koldere deroppe, så det var ret heldigt at vi først kom derop fredag Selve turen var rigtig flot, og vi nåede da også at se lidt sne - det var jo ikke lige noget vi havde regnet med at se her i Australien
Jeg nåede endelig til tops, efter to gange hvor jeg ikke var nået derop - jeg prøvede også sidst jeg var i Australien, med Jan og Rune, men vi kom ikke helt derop. Og så turen torsdag, hvor vi heller ikke nåede det (så var lige ved at tro, det bare ikke var meningen at jeg skulle til tops)
Vi kom ned igen, og fik gjort værelset rent og pakket sammen, så vi kunne komme hjem ad.. Vi kørte mod Canberra omkring halv 2 og så var vi hjemme ved en halv 5 tiden
Vi havde ikke langtid hjemme, for vi havde planlagt at vi skulle til Open Air Cinema i botanisk have om aftenen, for at se Dirty Dancing (den har man jo ikke set så tit) Det var nu også en meget hyggelig oplevelse! Jeg nåede lige at få en lille lur inden vi cyklede derind, så jeg kunne klare resten af aftenen - jeg var ret træt efter de sidste 3 dage
Men jeg må hellere slutte igen, jeg skal snart have gjort mig klar da vi skal til julefrokost her snart.. Det skal nok blive hyggeligt, og anderledes - vi skal sidde i en park, det gør man jo ikke ligefrem i det kolde Danmark Jeg skriver snart igen, og billederne fra turen får jeg lige lagt op når jeg har tid en af de nærmeste dage.. jeg mangler vist også stadig lidt fra sidste uge, de kommer også op her snart! I må have det godt derhjemme så længe!
- comments