Profile
Blog
Photos
Videos
Hej allesammen!
Jeg har lidt triste nyheder hernede fra, desværre.
De sidste ugers tid har jeg savnet Danmark og alle mine venner utrolig meget! Jeg har følt mig meget ensom, og har egentlig bare gået og talt dage ned til hvornår jeg kunne komme hjem. Den her weekend mistede jeg min pung, med mine nøgler til huset, kørekort, mobil, og dankort... Hvilket i sig selv er noget rigtig lort!!! Men det har desværre betydet, at jeg ikke længere er i stand til at kunne hjælpe familien hernede optimalt, da jeg ikke længere kan hente pigerne fra skole, da jeg ikke har mit kørekort og dermed ikke må køre.
Så pga. af min situation har jeg valgt at rejse hjem til Danmark, og slutte min rejse her.
Min familie kommer til Tenerife den 24. dec. og frem til den 31. dec. og det er planen at jeg rejser med dem hjem der.
Jeg har været rigtig glad for at være hernede, og har fået en masse fede oplevelser med i bagagen til at tage med videre i livet, og jeg fortryder ikke på nogen måde at jeg rejste herned. Og jeg vil gerne takke alle dem jeg har mødt hernede for at have gjort mit ophold til en god oplevelse! Og jeg vil også gerne takke familien hernede for at støtte mig i min beslutning om at rejse hjem, og jeg vil gerne takke dem for alle de ting de har hjulpet mig med hernede, i kommer ikke til at blive glemt!
Når jeg kommer tilbage til Danmark skal jeg så have fundet ud af, om jeg rejser til København nogenlunde med det samme, eller om jeg bliver hjemme frem til sommer. Jeg skal have fundet et arbejde, så hvis der er nogle der kender et sted hvor de mangler en som mig, så må i meget gerne sige til! :)
Men til alle jer fra Herning og omegn, så ses vi nok nytårsaften i byen! Glæder mig rigtig meget til at se jer allesammen igen!!
Kæmpe knus fra mig af! :)
- comments