Profile
Blog
Photos
Videos
MAYONG BUNTAG! -Godmorgen til jer alle :)
Klokken er halv otte her i Filippinerne, solen varmer allerede på vores ruder til værelset og vi skal snart afsted på arbejde :)
Ja, nu er der allerede gået ca. en måned, siden vi ankom til huset i Guadalupe, og tiden er FLYVER afsted. Vi bruger stadig tid på at finde rundt, da Cebu er en KÆMPE by!
Vi har lagt nogle billeder ind fra vores praktiksted, de er ikke så vilde med at vi tager billeder på stedet, så det bliver lidt af gangen :) Børnene er super søde, og vi glæder os til at gå i gang med vores projekter. Vores læringsmål sendte vi hjem til vores studievejleder igår, og får respons om ca. en uge, så når de er godkendt, så er alt det praktiske på plads..
Så er vi begyndt på Cebuano(filippinsk). Det går overraskende godt! Det er "rise above foundation", som har lavet et kursus for os studerende. Vi er 50-60 studerende, men der er faktisk kun 10-15 med til hvert undervisning, det er lidt skidt. Vi har allerede brugt det ude i praktikken, hvor personalet synes, at det er super sjovt, at vi gider at lære cebuano. Cebuano er en dialekt fra det filippinske sprog, som de snakker her i Cebu, men kan sagtens forstås i hele Filippinerne. Det minder meget om spansk, men har nogle kinesiske vendinger..
I weekenden skulle vi bare slappe af, så vi tog ind på et hotel midt i Cebu City, waterfront, hvor vi gav 400 pesos(50 kr), for at ligge ved poolen hele dagen og med frokost! NØJ, hvor var det lækkert.. (det har vi også billeder af) OVERRASKENDE kom vi alle hjem røde, lærer man det aldrig?? :) Så nu har vi været ude at købe faktor 30-50 til næste weekend.
Om aftenen var vi til 60'er fest hos den lokale pub, hvor Lone blev "lidt træt"(Hvis i forstår sådan en bette en) til midnat, så der tog vi hjem igen.. (Vi var dog lige den vej af mac.D) Haha..
Ellers er vi begyndt at forhøre os omkring de mange øer omkring Cebu, hvor vi gerne vil tilbringe en weekend. Det er utrolig billigt at bo derude.
Vi håber, at I alle har det godt hjemme i kulden :) Vi har dog ikke haft hjemve ENDNU, men HURRA for facebook, hvor vi kan følge lidt med i hvad der sker!
Store knus fra Guadalupe :)
- comments
Ole Magnussen Hej piger Dejilgt at høre at i trives - men pas nu på de der stærke øl. De er da stærkere end elefant bajere. Jeg synes det er et godt initiativ at i er begyndt på sprogundervisning - jeg troede de talte spansk, men åbenbart med en kinesisk touch. Herhjemme i Hirtshals er der + 5 gr og regnvejr - hvilket er årsag til at jeg er snotforkølet. Men ellers er vi alene hjemme - Dalpi er ude ved Lukas sammen med Stig - Nine er vist nok oppe ved Christine. Kristian ringede igår for at meddele at han ikke som planlagt skal til Afrika i Januar men istedet allerede til Oktober, hvilket betyder at han igen i år skal holde fødselsdag og jul/nytår i det Indiske Ocean. Kasper og Olga har været ved udlændigestyrelsen for at aflevere ansøgning om sammenføring, og ved ikke hvornår der bliver truffet afgørelse. Heldigvis ser det ud til at det går godt med mormor, og det ser fornuftigt ud med hendes første prøver. Til gengæld er min far blevet syg og skal have opereret en ny hjerteklap ind - det skulle efter sigende være en operation som de har succes med i Ålborg. Ellers er alt ved det daglige og på lørdag skal vi til fødselsdag med Helle og Kirsten - det bliver nok vildt !!!!! Nå men det var en ordentlig smøre her fra Hirtshals - hyg jer tøser. Skal hilse fra "smutten"
Mormor og morfar Hej piger Det lyder, som om i er kommet rigtig på en evntyrtur, og det er meget spænde at se jeres billeder og breve. Mormor hun misunder jer solen, fordi hun mangler sol, det giver kræfter og mod, det mangler hun lidt i øjeblikket, "men det kommer". Håber i fortsat har det godt, og pas på med festerne, og sørg for at få noget ordentligt mad, siger "mormor" Kærlig hilsen til jer begge Mormor og morfar
Mutti Kære Piger.... Sender lige en bette hilsen herfra det kolde nord. Håber I bare har det supergodt. Her går det stille og roligt. Vi håber snart på lidt varme. Jeg har købt mit lille væksthus men mangler at sætte det op. Herinde i alle vindueskarme er der stiklinger, så far er ved at gå ud af sit gode skind som han jo plejer. Vi havde personalemøde i dag og vi havde besøg af 4 studerende på 5. semester som fortalte os om kommunikation. Det var rigtig spændende. Desværre skal vi til begravelse på onsdag for Brittas mor er sovet ind. Huset på Nordtoft er overdraget, så nu skal vi ikke tænke på det mere. . Nu vil jeg snart i seng. Far er på arbejde......Men har fri de næste 2 dage.. Kan I nu hygge jer derude .. Kærlige knus fra Mutti.