Profile
Blog
Photos
Videos
16.11.08
I torsdags sagde vi farvel til Højlandet, skolelærinderne, børnene og Kurt & CO. Det var meget vemodigt og lærerinderne stortudede
og der blev uddelt mange kys og krammer. Det var helt overvældende, da lærerindernes reaktion kom noget bag på os! Vi fik et lift i en lastbil
af en af Kurt´s arbejsmænd, Qui, til Dalat og derfra tog vi videre til det Kinesiske Hav. Vi ankom i silende regnvejr til Mui Ne, en tyfon raserede i området.
Heldigvis stilnede den af i løbet af fredagen og vi havde perfekt badevejr resten af weekenden. Vi boede med skøn udsigt til både pool og strand.
Regnvejret stoppede os dog ikke for at tage en svømmetur i den dejlige pool. Det var virkelig et Hit.
Fredag aften var vi på POGO BAR med alle de andre backpackere. Vi fik drukket og danset til den helt store guldmedalje - en sjov aften....
Vi ankom til Saigon her idag med toget. Det tog knap og nap 5 timer. Tog taxa til hotellet hvor vi havde bestilt værelse, havde hørt om stedet fra nogle backpackere der anbefalede det meget.
Da der var gratis morgenmad, aftensmad og kaffe, te, juice og frugt hele dagen. Vi har nu fået bestilt tøj khos en skræder, vi får syet et jakkesæt med skjorte, en nederdel og en kjole.
Så det bliver spændende og se om det passer!
Vi ville jo helst blive hernede, da det er helt fantastisk og vejret er dejligt varmt (så kommer I ikke ned til os??) hoerer jo at vejret er temmelig dårligt i DK!
Så ser IKKE frem til det danske vejr, men vi glæder os da til at se jer igen og til den hyggelige juletid, som vi går i møde med gløg og æbleskiver..
Vi tager flyet på tirsdag og lander meget tidligt onsdag morgen, så vi nyder de sidste dage her i Saigon, hvor vi skal shoppe, drikke kaffe og ellers bare nyde livet....inden det for alvor går løs med at skrive vores bacheloropgave færdig.
Vi vil gå i seng nu da vi skal tidligt op og shoppe i morgen..
Henga Blei... (vi ses)
- comments