Oheoj!

Saa er det blevet tid til det foreloebigt sidste blog inlaeg herfra sydoestasien. I aften rejser Michael og jeg hver til sit, henholdsvis tilbage til Danmark og Afrika. Det bliver baade vemodigt at skulle sige farvel, men dog ogsaa rart at komme videre ud i verden, selvom det har vaeret en fantastisk tur, med et hav af uforglemmelige oplevelser.

Den sidste uge her i Thailand har dog langt fra vaeret kedelig og vi har presset os selv til det yderste for at faa det maksimale ud af det.

Som beskrevet i en tidligere blog, saa havde vi booket en jungle trekking tur hjemmefra. Denne foregik oppe i det nordlige Thailand langs graensen til det tidligere Burma, og var en rigtig fed oplevelse. Vi koerte derop i natbus og overnattede i et lille lokalt guest house, inden vi dagen efter skulle koere ad "Devils Highway" dybt ind i junglen for at starte turen. Dette frygtindgydene navn kommer fra vejens 1222 snaevre bjergsving, og vi fik at vide at det ville vaere en god ide at tage et par koeresyge piller inden afrejse. Det blev dog heldigvis ikke noedvendigt.

Vi kom sikkert frem til byen Umphang hvorfra trekkingen ind i junglen skulle begynde. Vi var saa heldige at vaere i gruppe med 3 jaevnaldrende danskere, som vi fik et rigtig godt forhold til. Uden dem havde turen absolut ikke vaeret det samme. De naeste par dage brugte vi saa paa foerst at sejle ind i junglen, for derefter at trekke bakke op og bakke ned i det kuperede taerran inden vi til sidst fik en 4-timers lang elefanttur. Det var en stor oplevelse, og det var rart at opleve det helt "native" Thailand. En af naetterne overnattede vi f.eks. i en lokal bambuslandsby som var 100 procent selvforsynende. Det var fedt! Vores guide rundt paa turen hed noed det danske kaldenavn "Kurt" og han var absolut ogsaa medvirkende til at vi fik en interessant tur. Jeg kan klart anbefale at man overvejer saadan en tur, hvis man tilbringer sin tid i Thailand.

Efter 5 dage i junglen kom vi tilbage til Bangkok, og blev desvaerre moedt af et kedeligt syn. Vi havde planlagt at skulle lave lidt shopping og faa set lidt mere af byen, men grundet store demonstrationer imod til siddende koalitionsregering, saa var det meste af centrum lukket. Vi undersoegte derfor hurtigt vores muligheder, og bestemte os for at rejse ud af byen. Vi valgte derfor sammen med en kammerat fra trekking turen, ved navn Jan, at tage bussen til ferie byen Pattaya, da vi havde hoert at der skulle vaere mulighed for bungeejump og skydiving. Derudover ville dagene ogsaa kunne byde paa den sidste slat sol vi ville faa i denne omgang.

Vi fandt hurtigt et hotel og besluttede os straks for at hoppe i en taxa ud til det sted hvor der stod at man kunne bungee jumpe. For at opbygge lidt mod og adrenalin, valgte vi foerst at koere lidt gokart paa en lille bane. Det var meget sjovt da kartsene kunne ramme en topfart paa omkirng 120 km/t. Jag valgte selvfoelgelig at proeve paa nogle hasarderede overhalinger, saa jeg endte med at spinne rundt og ryge i groeften. Naa men efter vores lille sidespring var det blevet tid til at komme op i kranen og hoppe ud med en elastik om foedderne. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg meldte mig til at hoppe foerst. Jeg var godt nok lidt stram i ansigtet da den 65meter hoeje kran begyndte at koere op, men jeg overvandt hurtigt mig selv da jeg foelte at elastikken sad stramt og det hele virkede nogenlunde sikkert. Da vi kom op til toppen var der derfor heller ikke meget betaenkningstid. Jeg gik ud til kanten, kiggede ud og noed udsigten, vinkede til de 2 andre der stod nedenfor og talte tilsidst ned fra 3 inden jeg spredte armene og hoppede ud. DET VAR FOR VILDT! De 1-2 sekunder man bare flyver mod jorden inden elastikken strammer sit greb er det mest sindsyge jeg nogensinde har proevet.

Indtil naeste dag selvfolgelig!

Mere vil som bekendt have mere, og der hvor vi bungeejumpede solgte de selvfoelgelig ogsaa sky dives, paa dansk kaldet faldskaerms udspring. Efter det kaempe sus det var at hoppe ud fra 65 meter, skulle der ikke meget overtalelse til for at proeve at hoppe ud fra 5kms hoejde! Springet foregik som et tandem spring hvor man er koblet sammen med en erfaren faldskaermsudspringer. Jeg fik en gammel rutineret instruktoer som hyggede sig med at lave lidt sjov med at hvis faldskaermen ikke aabnede sig, saa skulle jeg bare baske med armene og proeve at lande paa benene. Vi kom op i 5 kms hoejde og skulle nu til at hoppe. Der var godt nok langt ned! Men hold op et sus det var at falde frit ned i 60 sekunder! inden faldskaermen foldede sig ud. jeg har aldrig smilt saa meget. Det var fedt at proeve!

Vi kom tilbage i bangkok igaar, og bruger nu bare den sidste dag paa at faa pakket og klargjort de sidste ting. Jeg haaber i har det godt derhjemme, og saa skal der nok komme en update, naar jeg er kommet godt videre til Tanzania.

Lasse