G'day!

Selvom vi har skrevet at paa forsiden at vi er i Christchurch, saa har vi efterhaanden vaeret i Australien i 8 dage, og vi synes nu at det var tid til endnu et blogindlaeg. Vi skal nok skrive om vores oplevelser i Australien, men foerst vil vi lige skrive om de sidste dage i New Zealand, da vi ikke synes i skal snydes for disse, hehe. Der er igen gaaet alt for laenge, men det er altsaa svaert at opleve verden og huske paa at skrive blog samtidig. Faktum er dog at vi nu befinder os i Alice Springs, midt inde i The Red Centre i Australien's Nothern Territory. Det er et af de steder, hvor der en soendag aften.... eller alle andre aftener... er god tid til at skrive blog, hvis I forstaar. Kort sagt er en soendag aften i Alice Springs, ikke lige det mest action-packed, men til gengaeld er det ogsaa en oplevelse... og en stor kontrast til Sydney, hvor vi lige har brugt en uge.

Sidst vi skrev var vi i Queenstown og skulle ud at springe bungyjump. Vi skulle tjekke ind i Bungy-centeret kl. 12.00 og sov derfor dejligt laenge inden vi, meget nervoese, begav os op mod AJ Hackett Bungy Jump.
Vi gav dem vores billetter, skyndte os at spise morgenmad, og blev derefter vejet. Efter dette ventede vi ved gratis internet, inden vi blev vist ud i en bus og koert ud i oedemarken, til den kloeft hvor Nevis Bungy laa. "The Nevis" er 134 meter og dermed det 3. hoejeste bungyjump i verden. Man springer ud fra et plateau som haenger i staal-wirere midt ude i en kloeft. Da vi var blevet klaedt paa, blev vi koert i en cable-car ud til platformen, hvor vi skulle springe fra. Rasmus skulle springe som nr. 2 og Rudi som nr. 3. Da den foerste havde sprunget blev Rasmus kaldt hen. Han satte sig i en stol og elastikken blev spaendt paa hans foedder. Meget nervoes naermede Rasmus sig afsatsen... saa ned... gik ned i knae, og vaeltede sig ud i 134 meters frit fald. Det var helt helt vildt. Jorden kommer styrtende mod en med 300 km i timen, og lige som man skal til at ramme jorden, bliver man flaaet op, og gennemgaar derefter det hele igen. FEDT!. Da Rasmus kom op, var det Rudi's tur. Rudi var ligesaa nervoes som Rasmus (som nu var helt oppe at koere), men formaaede alligevel at hoppe i bedste sky-dive-stil udover platformen. Rudi var bagefter ligesaa meget oppe at koere som Rasmus og vi var enige om at det var det fedeste vi laenge havde proevet. Vi koebte faktisk en dvd med vores hop paa, det ser vildt ud! Derefter gik turen hjem til Queenstown, hvor vi brugte resten af dagen paa at nyde vejret, byen, kysten og det gratis internet som Bungy-jump firmaet gav os.

Naeste dag gik turen til verdens 8. vidunder: Milford Sound. Vi havde faaet at vide at vi ikke maatte misse det, naar vi nu var i New Zealand, da det var noget af det flotteste man kunne se der - og det er noget af en paastand! Til gengaeld var det faktisk ikke helt loegn, for det var kanon flot. Vi koerte kl. 8 om morgenen, og koerte igennem det flotteste landskab, man kan forestille sig. Meget af landskabet var blevet brugt i Ringenes Herre, saa vi stoppede op, hver gang der var noget som man kunne kende. Efter to timer stoppede vi ved Te Anau, og fik lidt proviant, foer vi fortsatte videre mod Milford Sound. Paa vej stoppede vi bl.a. ved Mirror Lakes, hvor bjergene og landskabet spejlede sig i soeerne. For at komme videre til Milford Sound skulle man koere paa en af verdens farligste veje, da der naermest konstant er stenskred og jordskaelv... vi overlevede og naaede frem til Milford Sound. Paa billeder er Milford Sound en fredelig oase med delfiner osv over det hele. Faktum er at det er et af de steder i New Zealand der faar mest regn om aaret. Den dag vi var der var ingen undtagelse. Der regnede helt vildt, hvilket bevirkede der ned ad alle bjergene var masser af vandfald. Det er ikke helt galt at sige at vi saa 800-1000 vandfald den dag. Vi sejlede rundt i Milford Sound i 3 timer, sejlede forbi saeler og det ene imponerende syn efter det andet! Rudi blev lidt soe-syg paa et tidspunkt... muligvis pga. den enorme gratis buffet som var inkluderet i turen.
Vi sov hele vejen hjem i bussen og var hjemme omkring kl. 21. Paa trods af hele dagens anstrengelser valgte vi at gaa i byen til kl. 4-5 om morgenen, da det var vores sidste aften i Queenstown, hvor vi kunne give den ordentligt gas.

Den sidste dag i Queenstown gik med at nyde byen en sidste gang. Paa trods af vores skraentende helbred, gik vi paa hotellets opfordring op i Queenstown Hills, da det ifoelge dem, var en stille og rolig tur. Vi kom paa en bjergvandring af en anden verden og var ved at doe.. specielt Rudi, fordi han som saedvanligt ikke havde koebt vand til turen. Da vi naaede toppen var der dog en super fed udsigt ud over det hele. Der var bjerge saa langt oejet raekkede og vi kunne baade se bjergkaeden "The Remarkables", Queenstown og den 84 km lange soe, som Queenstown ligger for enden af - ekstremt flot. Da vi efter 3 timer kom ned igen, spiste vi frokost og slentrede rundt langs vandet. Herefter pakkede vi vores ting og tog "en" farvel-oel om aftenen med alle dem vi havde laert at kende paa vores tur ned ad vestkysten.

Naeste morgen skulle vi op helt vildt tidligt fordi vi skulle koere knap 600 km til Christchurch. Turen tog fra kl. 8 om morgenen til kl. halv seks om aftenen, men foeltes slet ikke saa lang, da vi lavede en masse paa vejen dertil. Vi stoppede ved en masse flotte steder, bl.a. New Zealands mest fotograferede kirke... som da ogsaa var vaeldig paen.. jojo bevares... omgivelserne gjorde det... ikke kirken. Hoejdepunktet var dog at se Mount Cook, New Zealands hoejeste punkt (4 km) som vi havde talt laenge om at vi ville se! Det var vildt imponerende og vi endte med at spise frokost med udsigt til bjerget. Vi kom til Christchurch foerst paa aftenen, tjekkede ind og gik ellers rundt og saa byen. Hostelet laa midt i centrum, saa vi gik foerst ind i den gigantiske katedral som Christchurch er bygget omkring - og den var noget mere imponerende, en den som ellers var den mest fotograferede! Efter dette fik aftensmad og gik tidligt i seng, da vi skulle op naeste morgen og rejse mod Kaikoura - en lille by paa oestkysten, vi lige kunne naa at se, foer vi skulle videre mod Australien.

Vi tog tidligt afsted mod Kaikoura og kom allerede derop kl. 11.30 om formiddagen. Grunden til vi skulle skynde os saadan var at vi skulle naa at svoemme med delfiner senere paa eftermiddagen. Vi naaede lige at tjekke ind paa vores hostel, og skyndte os derefter ned paa havnen, hvor vi skulle ifoeres en sexet vaaddragt, svoemmefoedder og snorkeludstyr. Derefter koerte vi til stranden, sprang paa en speedbaad og sejlede i ca. en halv time, foer den foerste store flok af delfiner var lige under os. Det var en helt surrealistisk oplevelse at svoemme med delfiner! Specielt fordi at disse delfiner var 100 procent vilde delfiner, som ikke var traenede paa nogen maade. Vi endte med at faa 4 dyk med delfinerne, og vi havde begge en superfed dag. Paa trods af at delfinerne ikke var tamme, synes de, vi var vaeldig interessante og Rasmus var paa et tidspunkt omringet af 12-15 delfiner, som puffede ham i siden og svoemmede paa kryds og tvaers lige nedeunder ham... helt vildt. Paa vej hjem svoemmede delfinerne langs baaden og mange sprang op i luften og lavede flik-flak og andre tricks for os... virkelig fedt. Vi saa tilmed en masse albatrosser, som overraskede os med deres kaempe vingefang. Da vi kom hjem tog vi et langt bad og gik ud og fik Kaikouras famoese Fish and Chips - det var godt, men slaar ikke en dansk fiskefilet!
Herefter loeb vi op paa en bakketop og saa solnedgangen udover bjergene og vandet - perfekt! Senere drak vi en oel med vores chauffoer Rich, som havde rejst skandinavien tyndt da han var ung. Han kunne sige en saetning paa dansk: "Vis mig dine patter" - han har tydeligvis haft en herlig tur i DK. Senere fortalte vi til hans store morskab, at vi skam havde et bjerg i Danmark - et 300-400 meter hoejt bjerg kaldet " The Heaven Mountain" (Himmelbjerget). En anelse ydmygende, sammenlignet med Mt. Cook, men det var nu meget sjovt.

Naeste morgen og sidste dag paa New Zealand, tog vi ud til en sael-park vi havde set paa vejen til Kaikoura, for at se paa saeler. Saelerne laa helt inde paa kysten og var ligeglade med at man gik helt taet paa. De var overalt og deres unger legede ude i vandet. Vi maatte desvaerre tilbage efter lidt tid, da vi skulle naa bussen til Christchurch. Vi sov hele busturen og kom til Christchurch ved 4 tiden. Vi gik ind og satte vores bagage paa vores tidligere hostel, og gik paa opdagelse i byens mange parker og gader. Om aftenen fik vi skypet lidt med dem derhjemme og fik tilsidst en god middag paa fin restaurant.. Rasmus fik New Zealandsk lam og Rudi fik en 400 grams giga-boef, som han lige sluttede af med lidt dessert. Kl. 23 tog vi ud til lufthavnen og sad saadan set der indtil klokken blev 06.35. Tiden gik med at skrive dagbog og spille airhockey for vores sidste penge. Vi var ret traette da vi skulle flyve, men kunne heldigvis sove i flyet mod Sydney, som vi ankom til kl. 10.00 lokal tid.

Mere faar i ikke i denne omgang... imorgen skriver vi et blogindlaeg om vores oplevelser i Australien.
Der er ingen tvivl om at New Zealand er noget af det fedeste vi nogensinde har set og oplevet, men samtidig kan vi allerede nu afsloere at Australien indtil videre er ligesaa kanon fedt!!!
Mere om det i naeste blog...

Nu vil vi sove..

Godnat,
Logen