Wooooow! 4 dage i Salar de Uyuni med jeep, rundt i de vildeste landskaber, uforgaengelige hele tiden! det ene oejeblik er der oerken saa langt ud oejet raekker, til synet ikke kan kapere laengere og alt fade`er ud i fatamogana. Det naeste oejeblik er vi omgivet af store sneklaedte bjerge, kaempemaessige lagunaer over det hele - med ynkeflamengoer! Vi sover i smaa forladte byer over de fire dage, paa smaa kummerlige, men hyggelige ´´hostels´´. Og man kunne da ogsaa koebe oel og vin hos den lille, ene lokale ´´Store´´ der var i hver af de smaa byer, saa vi toerstede aldrig nej. Vilde dage, meget koersel, hangovers on bumpy roads, badning i hotspots - intet manglede! Og alt dette var i godt selskab med vores ufattelige cool guide og chauffoer Mr. Orlando Magic (Excellente!) og hans dejlige kone, vores kok... og selvfoelgelig, once again Mr. Kevin Brady (god mand). ... Billederne maa vaere billedesproget i sig selv for de fantastiske billedescener vores oejne har maattet absobere i disse dage!

Turen sluttede ved maalet; Saltsoerne ved Uyuni. Verdens stoerste saltsoe, i den f***ing grad! Man kunne blive ved med at koere derud af i uendeligheder - et ekstremt syn, en ekstrem oplevelse indeed! Igen, must see the pictures ja!

Bum! Farvel til Mr. Brady igen for en kort stund (han manglede lige Tupiza), og vi tog straks videre over natten til Cochabamba. Mi Gusta! I Cochabamba er alt hvad hjertet begaerer. Vi har anslaaet det til Bolivia´s mest udviklede by. Fremme i skoene, laekker mad, fed bytur vi havde der paa anden dagen.. og saa heller ikke flere... det var fuldt! Vi havde nogle chill dage i Cochabamba derefter, noed den flotte by. Billeder er der ikke nogle af derfra, desvaerre.. det bliver hurtigt glemt naar man er paa farten.

... Vi havde faaet tilbudt denne helt unikke oplevelse i at besoege et pigeboernehjem i Cochabamba - hvilket vi selvfoelgelig var mere end hook paa, saa det gjorde vi. Og hvilken bekraeftende, for dog ogsaa at bruge ordet afkraeftende, oplevelse det var! Vi fik tilbudt vores egen lille hytte i det lukkede omraade af Grande Corazon, som boernehjemmet hed... Corazon, selvfoelgelig. Vi stod tidligt op hver dag og var paa med boernene fra tidlig morgen til sen aften. Det tog paa kraefterne, men det var det hele vaerd - for fanden man!!

Lidt historie maa tilfoejes: Samtlige af disse piger, i alderen 3 - 14 aar, er blevet misbrugt paa enten den ene eller anden maade. Virkelig ubehageligt at vide! Alle disse soede uskyldige piger, livsmodige paa ydersiden, men tydeligvist fortraengte indeni.

Som sagt en helt unik oplevelse, og havde vi ikke rejst paa tidslimit, saa var vi blevet laengere! Vi donerede selvfoelgelig nogle penge dertil, det maatte vi simpelthen! Og trods det ikke var flere tusinde kroner, saa var de mere end taknemmelige!

Vi skulle tidligt af sted med fly til La Paz efter sidste nat, og pigerne naaede lige at staa op til at raabe farvel, sende luftkys og smil paa vej med deres evige saetning ´´Tio Mathias, Tio Daniel, Tio Mathias... Pichachu!! Por favor! ´´ .. de var sgu nogle soede smaa terrorister!

*Pichachu = Sten, Saks, Papir the game.. (det var de helt vilde med). .. Oh, Tigre Tigre Tigre - MAS MAS!! .. Mads!?