Buenos Aires og Colonia de Secramento - uge 1

Naar vi pludselig stopper op og kigger, traekker vejret, aabner vores oejne, er det svaert at faa oejne paa virkeligheden. Her ligger vi paa varme sten, lytter til havet konfrontention med Uruquays kyst, og betragter den horisont som skitserer Buenos Aires skyskrabere. Vi er i Colonia de Secramento - og vores rejse er blot 6 dage gammel. 6 dage der foruden vores oplevelser kan ses paa det fedtede haar og det spaede fuldskaeg. Vi er mere end i live.

Som den foerste blog fortalte oenskede loeg lige at faa sagt ordentligt farvel i Danmark, og ankom derfor foerst tre efter jeg selv. Det var underligt at paabegynde en rejse vi i faelleskab har set saa meget frem til alene, men realiteterne taget i betragtning var det i grunden ikke rigtig andet for end at begynder at tage en lille forsmag paa livet.

Vi bor hos en pige ved navn Andrea og hendes mor Kitty . Midt i BA men samtidigt et helt andet sted. Village'en blander sig ikke BA's fattigdom, og er bag sit groenne og indbydende ydre, bevortet med pigtraadshegn og tungt bevaabnede vagter - det er i sandhed overklassen vi er havnet hos.

Dagene inden loegs ankomst forloeb stillie og roligt, jeg ville ikke tage saa meget forsmag paa must-see sevaerdighederne da han selvfoelgelig ikke skulle snydes for dem. Tstedet brugte Andrea og jeg meget af tiden paa at gaa rundt i nogle af BA's mange centrumer og snuse og opservere. Til enkelte museumsbesoeg blev det dog, museum de arte moderno, og et mindre galleri.

Uuuuuhh torsdag. Flyet fra Madrid lander langt om laenge i BA. Man er omringet af en masse mennesker og er mega overvaeldet afr det hele. Det at vaere paa den anden side af det hele giver jo et mega sus i maven. Men langt om laenge hoere man den friske, overglade og dejlige stemme raabe CEBOLLA!!! which of course means LOEG!!! uha uha uha uha uha nogle glade danskere i lufthavnen.

Fest, fust, fast!! og torsdagen var gaaet. Med gale toemmermaend og ynkehoveder lykkedes alligevel, paa trods af kraftige danske protester, formaar Andrea at faa os op. Og jubbbiiiii for det da. for For du kan bide dig selv i banditten (hvis du har en) at det var en vidunderlig tur i LA BOCA, maravilloso! bagstive og udadvendte og med mere mandsmod end Rambo eller tom cruise i Top gun. Vi blev mere end bare forelsket i denne by.

Andreas far bor i en laekker lejlighed i centrum i BA. God mand. Om aftenen inviterede han os ud at spise, og det viste sig til at vaere en af mest interresante middage vi laenge har haft. Andreas far er en mand er faa, men uffatteligt velovervejede ord - hans spoergsmaal ragede den aften dybere ind i os, hans spoergsmaal kraevede svar - svar som oftest kreavede en laengere selvransagelse af os selv, og vores perspektiver for dette liv.

"Hvad er jeres passion, jeg mener virkelig hvad er jeres ene altoverskyggende passion", spurgte han os. Maabende kiggede vi paa hinanden - det er i grunden underligt naar man ser ind i hinandens oejne efter saadan et sporgsmaal. Jeg ville svare for Mathias, og Mathias for jeg - men at svare for os selv foeltes naermest umuligt, som en lammelse havde ramt os. Hvad fanden er vores passion? Det lykkedes os at fremstamme de bedste svar vi i situationen kunne komme op med - men langt vigtigere fik spoergsmaalet os til at taenke, og svaret vi kom op med har de seneste dage fungeret som en byggesten hvorfra vores passioner kan tage afsaet og udvikle sig - det er ikke sidste gang vi kommer til at taler om passioner paa denne rejse.

Fre-derik-dag. Uuuuhh bagageproblemer. Igen. Som altid. 4. eller 5. gang, jeg er stoppet med at taelle. Det sku lidt irriterende at skulle bruge tid paa den slags - men f*** it, vi bor bare i loegs! Der er varmt, og meget bedre end tilfaeldig sex (Og saadan har det vaeret). Lisandro, Andrea's far, tog os ud til frokost, hvor ogsaa Andrea's bror Tomas deltog - un buen hombre que vive en California. Vores spansk bliver bedre og bedre - braekspansk Walter. Aftenen boed paa uansvarlig fuldhed, hvilket selvfoelig ikke sker paa denne spirituelle rejse igen Soeren. Men at vaere fuld i BA er en vidunderlig foelelse - BA never sleeps! BA er samtidig en meget farlig storby, for man bliver hurtigt saa forelsket i dens brede paléer, dens europaeiske karisma, dens 3. verden galskabstrafik (we like it) (and love it also)! Frederik'en boed ikke paa noget soevn, og tidligt naeste sabados madrugada tog vi faergen til Colonia de Sacramento i Uruguay - euroforiske, droemmende, lykkelige - ordet lykkelig.. dval! For imens dagene stoeber sig selv, forsoeger vi ihaerdigt at oversaette ordet lykkelig, i ordets sande forpligtende subtans. Vi opgiver. Det er muligvis ikke meningen for os at dele foelelsen - her er ingen begraensninger, kun ord. Ord vi kan traekke vejret igennem, fylde vores lunger med - raaber ud til en verden vi frygter misforstaar os. Imorgen drager vi videre imod patagoniens endeloese sletter, de kolde sneklaedte bjerge, intethedens steppebrand. Vores brand - branden som kun indeholder én flamme blandt titusinde omkringstaaende gloeder. Vi aenser ikke de omkringstaaende, flammen er os selv - ensomheden bliver gjort til fremmenord. For i nat glemmer tosomheden alt.

Et masse bindestreger: Paa-snarligt-gensyn-vi-har-lyst--til-at-skrive-droem-hunderede-gange-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-droem-til-snakkes-ved-igen.

/To Verdensmaend