Profile
Blog
Photos
Videos
Tilbage i Thailand
Hold da op hvor vi er trætte nu. Vi har i den grad rejst meget de sidste par måneder og dermed også oplevet en masse. Vi er nu ankommet til Hua Hin og har lejet en lejlighed, hvor vi slappe af inden vi skal hjem og i gang på campingpladsen.
Vietnam er et spændende land, hvor der er stor forskel på syd og nord. Landet er kommunistisk, men vi har svært ved at finde kommunismen i landet. Ligesom Cambodia er der ekstremt rige og ekstremt fattige. Det er der vi ikke helt kan se kommunismen, hvor en af grundpillerne bl.a. lyder: alle mennesker har lige ret til at få sine behov tilfredsstillet. Så for de rige er det at køre rundt i sin Bentley og have råd til hospitalet. For de fattige er det at have sin egen bænk i parken, hvor man kan få en god nats søvn. Håbe på, at nogen vil give et måltid mad. Bliver man syg, kan man blive i parken, men der er ingen behandling.
En dag hvor vi var på sightseeing i Hanoi, ca. 5 timer mødte vi tre Bentley. Og et utal af andre kæmpe dyre biler, deriblandt en hummer. Vi talte med en ung fyr som fortalte lidt om landet. Vi nævnte for ham, at det i vores ører lød mærkeligt, at de rige i Vietnam ikke betaler skat og dermed deler med de fattige. Han fortalte at så længe det var de rige som regerede landet, ville de aldrig indføre en skat der ville ramme dem selv.
Vietnam er et skønt land med masser af oplevelser. Saigon er en pæn og ren storby med mange dejlige restauranter. Hoi An er en anden perle, en lille hyggelig by meget tæt på det kinesiske hav, også med gode restauranter. Hue er en storby, men en god storby, hvor det er muligt at cykle rundt i byen og bl.a. udforske den forbudte by, hvor mange forskellige kejsere og deres koner har levet. Hanoi er det værste vi har oplevet. Trafikken er så tæt og både biler og motorcykler dytter konstant. Trafik osen er så intenst, at man næsten bliver dårlig. De fleste vietnamesere går derfor også med maske. Der er endnu ikke rygeforbud på restauranterne, så ikke en gang imens man spiser slipper man for røg. Skal man købe mælk til kaffen skal du først finde mælkegaden, er du også løbet tør for kaffe, skal du finde kaffegaden, som måske ligger langt væk fra mælkegaden. Det er virkelig mærkeligt at gå rundt i en gade fyldt med det samme. Man er fuldstændig overvåget ved turistattraktionerne og det er strengt forbudt at tage billeder. Lone kom også for tæt på et hegn og der blev fløjtet. Var lige ved at være bange for en anholdelse. Hanoi byder på lidt sightseeing, men mest hvad der angår Ho Chi Minh. Nej, Hanoi var ikke noget for os, men fra vores hotel i Hanoi havde vi købt en tur til Halong Bugten, hvor vi sejlede med en junk og havde en overnatning på junken. Det var en fantastisk tur, men lidt ærgerligt, at der var lidt diset. Men Hanoi har vinter og temperaturen var nede på 16 grader med konstant finregn. Heldigvis var der ingen regn i Halong Bugten og kokken på junken serverede lækker seafood. Vi var 11 af sted fra Hanoi, alle ældre end os, eller jævnaldrende, så det var rigtig hyggeligt.
Vietnamesere er utroligt søde og hjælpsomme. På de hoteller vi har boet, er de i den grad gearet til turister. De spørger til os og er så søde, at man næsten ikke fatter det. Tilfældet er ikke det samme på museer. Alt står på vietnamesisk og næsten ingenting på engelsk. Befolkningen har budt turister velkommen i Vietnam, men regeringen endnu ikke. Men det vil da ske.
Vietnam er bestemt en oplevelse, men kunne vi gøre det om, ville vi have brugt noget mere tid de andre steder end Hanoi.
I løbet af de næste dage håber vi, at tiden vil gøre at der kommer fotoalbum på bloggen fra Hanoi.
- comments