Profile
Blog
Photos
Videos
Rigtig godt nytår til alle
Julie og Pepe ankom til Phuket den 17. december. Vi startede med et par dage i Krabi og halvdårligt vejr. Derefter havde vi 6 overnatninger på Kamala Beach, to forskellige steder. Vi har lejet motorcykler og set ganske lidt. De unge var mere til afslapning, øl og kortspil.
Vi afsluttede på Karon Beach og torsdag den 30. november klokken seks om morgenen vinkede vi farvel til dem. Det var meget hårdt for Julies mor og hun havde en halv time med tårerne trillende ned af kinderne. Vi havde haft 14 rigtig dejlige dage med de unge.
Men det bliver fint, bare Carsten og jeg igen. Lytte til lydbog og planlægge det nye år. Så kan vi jo begynde at glæde os til den 11. januar hvor Carstens søster og svoger kommer til Hua Hin.
Vi har nu planlagt at vende tilbage til Hua Hin den 3. januar. Sådan at vi får en uge inden vi skal mødes med Jeanette og Niels. Det har ikke været helt nemt at købe transport fra Phuket og vi har vandret fra bureau til bureau, indtil det lykkes os at finde en 36 personers bus den 3. januar, med afgang til Hua Hin. Alle skal åbenbart fra Phuket og nord på. Vi ønskede en 24 personers bus, men skulle så vente til den 6. Vi har fået nok af Phuket i denne omgang og kommer aldrig tilbage hertil i højsæsonen. For det første betaler vi dobbelt pris for overnatning og så er her sindssygt mange mennesker, især russere. Mange af dem er ikke særligt behagelige mennesker, højtråbende og direkte uforskammede. Men selvfølgelig er der også russere som man ikke lægger mærke til.
Så for jer som planlægger en tur til Phuket og som godt kan lide fred og ro, er Phuket ikke det rette sted at tage hen lige nu. Men slutningen af januar og frem er der ikke så mange mennesker. Der var også dejligt på Phuket i november, men der regnede det en del.
- comments