Profile
Blog
Photos
Videos
Chiang Mai
Chiang Mai kaldes templernes by og det forstår vi godt. Vi ser templer alle vegne. 300 templer findes der i Chiang Mai, ca. 10 % af alle Thailands templer og byen har alligevel kun en million indbyggere.
Chiang Mai er en helt anden by at besøge end mange andre storbyer i landet. Som fortalt er der templer alle vegne og så er den ren og pæn. Ingen smider affald som længere sydpå. Lidt køligere end resten af landet er her også. Det gør ikke noget, for temperaturen ligger et sted mellem 27 og 30 grader og det er rigtig behageligt.
Priserne er også bedre end resten af Thailand. For eks. sad vi på restaurant, hvor Lone fik kylling med cashewnød og Carsten fik en ribeye med pommes frites og grøntsager. Stedet var så hyggeligt med livemusik fra tre forskellige bands og vi blev hængende over fire øl til hver. Da vi skulle betale lød den behagelige regning på 490 bath og det er ca. 92 kr. Thats life
Chiang Mai Blomsterfestival
Hold da op en fantastisk oplevelse. Uanset hvor mange billeder og videoklip der kan ses på bloggen, er vi ikke i stand til, at beskrive så smukt et skue.
Fredag var der blomster skue. Mange havde deres blomster med på udstilling, samtidig med at der var konkurrence, om de flotteste blomster. En kilometer lang gade med opstilling af mange forskellige arter. Orkideer, kaktusser, bonsai og ganske almindelige danske sommerblomster. Farverne var mange og kæben gik ofte af led. Aldrig har vi oplevet så mange og så smukke blomster og planter før.
Lørdag var der blomsterparade, endnu smukkere end blomsterne dagen før. Er ikke helt sikker på, hvor mange vogne der var udsmykket. Forskellige institutioner og firmaer stillede op med en bil, som var pyntet med blomster eller andet naturmateriale, efterfulgt af dansende unge som gamle, eller et musikspillende orkester. Det var så fantastisk og smukt, at hverken ord eller billeder er i stand til at beskrive det. Men også vildt mange mennesker deltog i festlighederne. Hoteller er fuldt booket og man får fornemmelsen, at alle thaierne er i Chiang Mai.
- comments
Jeanette HOLD DA HELT OP - har lige set billederne fra blomsterfestivalen, hvor er det smukt, der ville jeg RIGTIG gerne have været med, det er helt fantastisk hvad de kan lave med blomster - og ris.