SYDNEY 22.-23. december

Vi ankom som sagt til Sydney natten mellem d. 21-22 ved en fejl. Vi skulle først være ankommet natten efter og derefter have sovet på en bænk indtil om morgenen d. 23., hvor vi skulle flyve til Melbourne for at fejre jul. Men som tingene var nu, havde vi en ekstra dag i Sydney. Jeg laver normalt ellers aldrig fejl når jeg rejser - i alt muligt andet ja, men ikke hvad angår rejser - Maj siger, det er fordi Raphael forstyrrer mig. Men hun er heller ikke hans største fan. De bruger ord som b****, idiot og dumme schweizer om hinanden, når de ikke er sammen, og når de er sammen skal man altid forsøge at skille dem ad - i hvert fald hvis man gerne vil undgå, at Maj slår Raphael ned. Når Maj booker noget, kan man ikke være helt sikker på udfaldet, så hun er efter to chancer nu frataget booking tjansen permanent. Først bookede hun som sagt hostel i Perth til en forkert måned, men hun fik endnu en chance, da hun var i Brisbane, hvor hun skulle booke hostel i Melbourne. Så snart jeg ser brochuren for hostel, og der står ST KILDE, Melbourne, kan jeg se, at det der er vist galt - hun har installeret os i en forstad i stedet for i centrum af Melbourne, men når man IKKE læser Lonely Planet ved man selvfølgelig ikke, at St Kilda er en forstad til Melbourne, vel Maj? Der er nu rigtig hyggeligt herude, men kunne godt have nøjes med et par timer ved stranden herude og så bo inde i centrum, hvilket ville have gjort livet lidt lettere. Men det er nu alligevel meget sødt, så er slet ikke særlig sur. Haha. Anyway, om natten ville vi så checke ind på Raphaels hostel, men vi kunne ikke finde det, selv om det lå omkring 5 min fra stationen. Der stod nemlig et andet navn uden for på gaden og ikke NOMADS, som det hedder. Til sidst tog vi en taxi de 5 minutter til Nomads på Pitt Street. Da vi havde checket ind midt om natten, spørger jeg, hvordan man kommer til 6. Sal (Raphael havde skrevet han boede på værelse 603). Det viser sig så, at de ikke har en sal 6, men at der ligger et andet Nomads hostel på samme gade skråt over for. Hvad sker der for det? Jeg løber så derover efter kl 2.00 om natten for at høre, om vi kan checke ind der i stedet for. De har så ingen ledige værelser, og jeg kan ikke ringe Raphael op, fordi fjolset er faldet i søvn. Jeg må ikke gå op på hans værelse for manden i receptionen og sikkerhedsvagten, men til sidst siger jeg, at det er en emergency, og så låner jeg en nøgle til Raphaels værelse og går op og vækker ham. Manden i receptionen har kapret min telefon som sikkerhed for, at jeg kommer ned igen efter 5 minutter, men inden jeg får vækket raphael og fortalt ham situationen - hvorfor vi ikke kommer og sover på hans hostel, kommer meget farlig neger sikkerhedsvagt op for at eskortere mig ud, mens jeg får skæld ud af manden i receptionen, fordi jeg tog mere end 5 minutter. Australiere er virkelig strikse og sure!! Man skal vise ide stort set hver gang, man skal købe alkohol selv om man er 27, grrr… og man kan KUN købe alkohol i særlige bottle shops, ikke i almindelige butikker, hvilket gør det hele lidt mere besværligt. Derudover bliver vi konstant taget for at drikke på gaden eller ved stranden eller lagunen, hvilket altså er MEGET normalt i resten af verden. Derudover checker de ID HVER gang man skal ind på en bar, og de godtager kun pas eller kørekort. Generelt må man bare ikke have det sjovt eller slippe afsted med noget hernede. Man tør næsten ikke trække vejret mere. De australiere vi mødte i Byron, kan heller ikke selv lide australiere. Vi havde meget sjov med at gøre grin med, at man ikke må have det sjovt, når man er i byen. Hvis man griner og ser ud til at more sig, kommer dørmændene hen: "Hallo, du griner og ser ud til at have det sjovt, gider du godt lade være med det. Forlad baren straks!!!". Fedt land men dumme mennesker - mange af dem. Men efter episoden på Raphaels hostel måtte jeg pænt krydse gaden og gå over på mit eget hostel til Maj.

Dagen efter - vores improviserede dag i Sydney - brugte vi på lang morgenmad med Raphael - og jeg fik min julegave af ham - som jeg til min egen overraskelse ikke har åbnet endnu. Lidt Majs skyld måske! Derefter prøvede Maj og mig at arrangere vores jul og tid i Melbourne. Vi fik bl.a. bestilt en 3-dages tur til Great Ocean Road. Tiden fløj bare af sted, og vi nød ikke at skulle på sightseeing en enkelt dag. Om aftenen var vi til stor buffet på et hotel ved siden af vores hostel, som kun kostede omkring 13. Kr. Mums. Alt i alt en meget stille og rolig dag, men dem har man også brug for et par enkelte af, når man rejser i 6 måneder. Desuden skulle vi op kl 4.00 næste morgen for at nå et tidligt morgenfly til Melbourne.

MELBOURNE, 23.-29. december

Den 23. var en MEGET lang og hård dag. Som sagt op kl. 4.00, med fly kl 6.30. Ankomst til Melbourne 8.00, transfer til hostel i f***ING st. Kilda (tak Maj). Her var vi ude at kigge en lille tur på St. Kilda centrum, stranden gemmer vi til en anden dag- der ser ellers ud til at være super flot nede på the esplanade. Derefter stressede vi noget rundt, da vi opdagede, at min nye bikini var blevet stjålet - havde fandme kun haft den på én gang. Er fandme træt af, at folk nakker ting, der hænger til tørre - ligesom mit hurtigttørrende håndklæde der blevet nakket fra badeværelset i Hervey Bay - muligvis af en dansker faktisk, som vi har stærkt mistænkt. Var SÅ glad for min nye bikini, som jeg havde brug for, da to af dem, jeg havde med fra DK, er blevet enten for slidte eller gået midlertidigt stykker (mormor kan fikse den ene, hvis hun altså gider. Haha). Vi havde også mistet vores adapter, så vi tog til Melbourne for at skaffe nyt stik til Majs computer og for at forsøge at opspore lidt julestemning - det sidste uden held. Om eftermiddagen gik vi lidt rundt i centrum, inden vi tog sporvognen til Sidney Myer super bowl, hvor vi skulle se rehearsal på CAROLS BY CANDLELIGHT. Her var vi fra kl. 4.00 til næsten 10 om aftenen, så vi fik godt med sol, mens vi sad på en græsplæne og drak rigeligt med kolde sodavand, mens vi hørte julemusik - både i strålende solskin og senere i mørket, mens folk sad rundt omkring og lyste med kunstige stearinlys- super hyggeligt, men nok noget flottere til det faktiske sjov juleaften, da der var meget ventetid til prøven d. 23. Men alt i alt en hyggeligt afslutning på lillejuleaften.

Den 24. december havde vi stadig ingen planer for juleaften. Vi havde spurgt receptionen på vores hostel, et informationssted inde i Melbourne, Celeste, nogle englændere og et par danske piger, men ingen havde hørt om nogle julearrangementer d. 24. - kun d. 25., men der skulle vi jo på 3-dages tur til Great Ocean Road. Lidt nitten at vi havde bestilt til d. 25., men den eneste anden mulighed var d. 27. december, og så var vi bange for, at vi ikke ville være tilbage til Melbourne tidsnok til at nå vores Greyhound til Sydney d. 29. I løbet af den 24. nåede vi ellers at blive inviteret et par fede xmas day events (d. 25.)i form af julefrokoster mv. Den 24. om formiddagen blev Maj sendt på jagt i St. Kilda efter noget der kunne minde om juleslik og -småkager, som vi kunne hygge os med, mens vi fik oploadet nogle billeder, så vi kunne få lidt ro for nogle folk derhjemme (hehe). Om eftermiddagen tog vi ind til Melbourne for at forsøge at opdrive lidt julestemning, men efter et forgæves forsøg, gik vi i stedet en tur rundt på hovedstrøget og kiggede lidt i butikker, inden vi mødtes med Celeste for at få fars kamera. Hun fortalte os om nogle hyggelige restauranter nede på Federation Square, så vi gik ned på den populære Transport Bar for at få en fadøl, inden vi senere på aften bestilte Angus Steak på samme bar efterfulgt af en Carlsberg, som vi fik af nogle australiere, som oprindeligt kom fra Zimbabwe, og som var meget sjove lige at snakke lidt med, mens Maj og mig legede juleaften. Lidt før kl. 20.00 tog vi tilbage til hostel, hvor vi åbnede gaver på vores værelse. Inden vi nåede derop oplevede vi en meget sjov episode i elevatoren, sompå det tidspunkt var så underholdende, at vi ikke kunne få os taget sammen til at trykke på den rigtige knap i elevatoren, fordi vi lå hen over en stol og grinede. Det resulterede i at vi kom både i kælderen, tilbage til ground floor, op og ned én gang til, inden vi endelig kom af på 3. sal. To gange mens vi var i elevatoren mødte vi to af bartenderne fra baren på hostel, og de synes vi var vildt mærkelige, og grinede helt vildt af os. Efter at have åbnet vores 2 gaver hver, gik Maj og mig ned i baren, som faktisk var ret stilet, for at få 2 timers gratis boblevand. Her mødte vi nogle australiere (Daniel og Dave), som vi festede med det meste af natten.

Vores 3-dages tur til Great Ocean Road (GOR) startede d. 25. december. Om morgenen var jeg i godt humør efter en hyggelig aften dagen i forvejen. Men i løbet af dagen - i takt med at jeg blev mere træt og kom til at tænke på, at jeg ikke længere var sammen med Raphael, fordi vi rejste i hver sin retning - blev jeg i mere og mere dårligt humør. Det ændrede ikke på, at det var en superflot tur til GOR med en masse smukke syn, men om aftenen havde jeg absolut ikke lyst til andet end at begrave mig under dynen og pylre over, at vi om eftermiddagen havde krydset vej med Raphael (han startede turen i modsat retning dagen før os), og jeg to gange havde fået håbet op, om at vi ville se ham, men så missede vi ham det ene sted med 30 sekunder. Øv øv.

I løbet af vores første dag på GOR så vi en hel masse flot kyststrækning samt gjorde en masse smukke stop ved bl.a. Bells Beach (berømt surfer strand), GOR skilt, lookout over kysten på GOR, regnskovstur (rainforest walk), koala walk (hvor vi også fodrede vilde King Parrots og lign., som satte sig på vores hånd for at spise solsikkefrø eller endda var så frække at sætte sig på vores hoveder). De sidste par stop på turen var måske de smukkeste såsom Bay of Martyrs og Lord Ard Gorge og højdepunktet i form af the Twelve Apostles, som er nogle super fantastiske klippeformationer ude i havet tæt ved kysten. Om aftenen overnattede vi i et hus nede ved stranden i Port Campbell National park.

Vores anden dag på GOR startede med et tidligt morgenstop ved Twelve Apostles, hvor vi var de eneste turister. Derefter så vi London Bridge, som også er et kendt sted på GOR, efterfulgt af Bay of Islands, hvorefter vi kørte videre til en park, hvor vi gjorde picnicstop til frokost. Efter frokost kørte vi op til Grampians National Park, hvor vi var inde og besøge et aboriginal centre, inden vi som den sidste del af dagens program skulle på en stor hiketur til toppen af et bjerg (the Pinnacles), hvorfra vi kunne nyde en fantastisk udsigt over the Grampians.

Den tredje og sidste dag på vores GOR-tur foregik faktisk slet ikke ved GOR men snarere oppe i indlandet ved Grampians National Park, hvor vi også var dagen før samt på hovedvejen til Adelaide. Vores første stop den dag var ved et utrolig smukt stort vandfald, som faldt ned over nogle klipper i en lille dal ved nogle store bjerge - rigtig flot og stå dernede og kigge op på det store vandfald. Herefter var vi henne og se på noget aboriginal art, som var på nogle klippevæge. Efter et picnicstop kom vi om eftermiddagen frem til en sø, som var mere saltholdig end det døde hav, og som endvidere var farvet lyserødt af en bestemt bakterie - et meget spøjst syn at vade rund i salt i stedet for sand og kigge på det lyserøde vand. Derefter krydsede vi grænsen til South Australia, hvorefter turen gik videre forbi nogle grå/hvide kænguruer, som nærmest minder om albinoer, men dog ikke er det, men de var meget flotte at se på. Herefter gik turen ellers det sidste stykke til Adelaide, hvor vi blev sat af ved busstationen, hvor vi et par timer senere skulle på en forfærdelig nattetur med Greyhound tilbage til Melbourne, hvor Maj bl.a. var ved at give buschaufføren hendes sure fødder i hovedet, hvilket han ikke var helt tilfreds med.

Vi kom frem til Melbourne med Greyhound d. 28 om morgenen og var ikke helt tilfredse med, at vi ikke kunne få vores værelse, da vi var helt smadrede og gerne ville have et par timers søvn, inden vores tur til Philip Island startede ved middagstid - og hvor Raphael allernådigst havde fået lov at komme med. Vores første stop på turen til Philip Island var et wildlife santuary, hvor vi spiste frokost og så på forskellige australske dyr såsom: Dingo, koala, tasmansk djævel, wombat, wallaby og frække kænguruer, som hoppede op af os for at få mad. Nogle af de små wallabies havde fået unger, så vi kunne se de små hoveder stikke op af deres mors pung, hvilket så sødt ud! Herefter kørte vi i lidt over en time for at komme forbi Philip island til en rigtig lille ø kaldet Churchill island, hvor vi var henne og se et sheep shearing showm, en border collier i action samt flere andre dyr såsom nogle flotte arbejdsheste. Herefter tog vi tilbage for at få aftensmad bestående af pizza ved et picnic sted ved havet, hvorefter vi kørte ud for at se the nobbies og seal rocks, the nobbies er en stor klippe ude i havet som ser ret flot ud. Seal rocks er nogle rigtig smukke klipper, som der i den rigtige sæson ligger sæler på, og hvor man desuden kan være heldig og se pingvinhuler, hvor de helt små pingviner bor. Efter at have brugt lidt tid her tog vi til vores sidste stop, som også var turens højdepunkt, nemlig the pingvin parade - vi ankom ca. to timer inden det begyndte for at skaffe os gode pladser nede på stranden, så vi var klar til at vente på solnedgangen og de små pingviner, som kommer ind fra havet, når det begynder at blive mørkt. Omkring kl. 21 startede pingvinerne med at komme op på land, de kom i små grupper med 10 af gangen, og de var vildt søde at se på. Efter at man havde set de meget små pingviner vralte op på stranden og ind i deres små huler, kunne man gå videre og få øje på mødre der fodrede deres unger osv. hvilket var rigtig fedt at se. Der kom rigtig mange pingvinerne som dukkede op rundt omkring den gåsti alle mennesker stod på, så man kunne nemt bruge en time på at kigge på de små søde dyr. Efter at have kigget på pingviner gik turen ellers hjemad mod Melbourne igen, og vi var ca. hjemme på vores hostel kl. 00:00 om natten. Maj og mig var helt færdige, da vi ikke have fået noget søvn natten før på Greyhound.

Dagen efter udflugten til Philip Island var vores sidste dag i Melbourne. Om formiddagen var jeg en smuttur på stranden i St. Kilda med Raphael for at sige farvel, inden han om aftenen skulle flyve videre til Fiji. Om eftermiddagen mødtes Maj og mig med de to australske fyre, som vi mødte d. 24 i byen. De havde lovet os at vise os en fed strand i Melbourne, som vi tog ud på og solede os og bade på, og det var rigtig dejligt bare at slappe helt af. De tog os dog ikke med til den helt fede strand, da vi ikke havde tid, idet vi først kunne møde dem om eftermiddagen, da vi om formiddagen skulle sige farvel til Raphael. De var selvfølgelig rigtig trælse at fortælle os, at de havde en båd ude ved den anden strand, og hvis vi blev der et par dage længere, kunne de tage os med ud at sejle ligesom vi også var inviteret til deres nytårsfest i en penthouselejlighed med fed udsigt over Melbourne. Øv øv. Efter vores strandtur blev vi inviteret op til Daniels forældres lejlighe, som ligger midt i Melbourne centrum, og som nok er en af de fedeste lejligheder ever! De havde desuden en lille hund kaldet Pearl, som Maj og mig var helt vilde med, en lille hvid uldklump. Daniels forældre var virkelige søde og imødekommende, og vi fik lov til at sidde ude på deres kæmpe altan, hvor vi blev budt på vin og champagne samt BBQ som drenge lavede til os senere på dagen på deres mega fede grill, som giver vores lille grill hjemme i Danmark baghjul!Det var virkelig hyggeligt at sidde og drikke heroppe, mens vi kunne nyde den flotte udsigt udover hele Melbourne fra altanen, super. Om aftenen kørte Daniel os til Greyhound stationen, hvor vi kunne se frem til 12 timers køretur til Sydney, og selvfølgelig fik vi ikke sovet overhovedet den nat, så vi kom frem til Sydney pænt smadrede den efterfølgende dag.