D. 08.11.09

Som det foerste naeste morgen chekkede vi ud fra "Uphill Bungalows" og fandt et hyggeligt lille guesthouse nede i byen. Det er det dejligste sted med de soedeste hotelejere. Man foeler naesten man bor hjemme, for vaerd gang vi skal ud af doeren bliver vi spurgt hvor vi skal hen. Vi gik direkte hen og bestilte en snorkeltur, og efter morgenmaden var vi klar til at tage afsted. Vi fulgtes med en gruppe i 'longtailboat' ud for at se en masse smukke oeer og strande. Foerst tog vi til 'Long Beach' og snorklede, Therese paa skraa med det ene oere op ad vandet. Vi saa en masse smukke fisk, men i Thailand goer man ikke det store ud af at passe paa korallerne og det baerer det desvaerre lidt praeg af. Bagefter sejlede vi til 'Bamboo Beach' hvor vi baade snorklede, spiste frokost og noed stranden. Paa vores tur kom vi bla. forbi 'Monkey Beach' hvor aberne tydeligvis ved at turisterne er lig med mad. De soegte i vores rygsaekke, og da Signe forbarmede sig og koebte en pose noedder, naaede hun knap at faa posen i haanden, foer en hurtig abe havde hugget den posen ud af haanden paa hende. Paa vej til 'Maya Bay', hvor filmen 'The Beach' er optaget, sejlede vi igennem 'Viking Caves' hvor smukke roede klipper og graatter bryder det turkisblaa hav. Maya Bay var fuldstandig som i filmen, bortset fra turisterne og at Leonardo Dicaprio manglede. Vi sejlede tilbage i solnedgangen hvor klipperne om muligt blev endnu roedere. Om aftenen hyggede vi os med Adam og Leest inden de skulle med flyet videre naeste dag.

D.09.1109

Sikke en dejlig afslapningsdag: Strand, Cafe-besoeg og juleshopping - Life is great.

D.10.11.09

ROCKCLIMBING! Vi havde bestilt eftermiddagsturen, saa formiddagsturen blev brugt paa at sove laenge og slappe af. Kl. 14.00 stod vi klar. Litsa og Signe i alm shorts og T-shirt, mens Therese blev kaldt Barbiegirl af guiden pga hendes pink Nike-Cap og matchende pink bikini. Turen hen til kipperne var varme, men guiden underholdte med at synge 'I'm a Barbie girl'. Vi ved ikke hvad vi havde forestillet os, men vi fik noget af et chok da vi saa klipperne:De var jo fuldstaendig lodrette! I Reklamerne for turen stod der: You don't have to be strong, men det er i hvert falde loegn. Efter de foerste to "skridt" taenker man: Der komemr jeg aldrig op. Men saa saetter adrennelinen ind, og selvom kroppen rystede og hjernen sagde fra, fortsatte man ind til kroppen umuligt kunne baere en mere.