Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er vi naaet til Smilets Land - og billige priser! Da vi naaede frem til vores HOTEL (rigtig laekkert), fandt vi foerst her ud af, at det var danskejet, saa baade en stor del af personalet og gaesterne var danske - det foeltes naesten hjemligt. Det meste af onsdagen brugte vi paa at sove vores jetlag vaek, saa torsdag stod vi friske og frejdige tidligt op for at tage en tur ned i Lumphini-parken for at dyrke lidt tai-chi med de lokale, tage en rask loebetur og proeve det udendoers fitnesscenter af. De naeste par dage brugte vi paa at udforske byen og lidt af dens templer og dykke ned i det thailandske mad-paradis, bl.a. i form af gadekoekkener. Transport var intet problem i den store by, hvor man kunne tage en baad op ad floden Chao Praya for en dansk 5'er, en Tuk Tuk (lille taxa-knallert med hus paa) for en 10'er eller en rigtig taxa til samme pris. Vi besoegte templet Wat Pho, der huser Thailands stoerste liggende Buddha og det kaempe Grand Palace, hvor vi laerte lidt om thailandske tempel-skikke - ingen sko og skikkeligt paaklaedt (ingen bare skuldre eller knae, ingen leggins!) - og buddhismen generelt. Vi var paa natmarked hvor vi igen blev praesenteret for asiatisk skrammel - laekkert. En aften hvor vi slentrede rundt i byens gader, kom vi forbi et college, hvor der stadig paa dette tidspunkt var gang i undervisning i chearleading og aerobic. Her faldt vi i snak med en af skolens engelsklaerere, der glaedeligt fortalte os en masse om undervisningen og skolegangen for de omkring 5.000 elever paa skolen. Rigtig spaendende!
Paa hotellet var vi stoedt ind i to danske piger, Nellie og Nanna, vi tidligere havde stiftet bekendtskab med i Australien. Vi bestemte os for at tilbringe noget tid sammen paa vores rejse, da vi gerne ville nogle af de samme ting. Saa loerdag startede vi vores eventyr med en 2-dages tur fra Bangkok til omraadet omkring Kanchanaburi. Vi besoegte foerst historiske steder fra 2. Verdenskrig; gravplads, museum og tog en tur med "Death Railway" over broen ved floden Kwai - jernbanen som japanerne bl.a. brugte til at fragte vaaben ind i Burma under krigen, og som de fik krigsfanger til at bygge under forfaerdelige forhold. Vi sluttede dagen af med en tur til et lille vandfald, hvorefter den stod paa thai-aftensmad ved en flod, hvor vi ogsaa overnattede. Dagen efter stod den paa et 7-trins vandfald, der boed paa stenrutsjebane, catfish, der spiste doede hudceller og fraekke aber. Efter mere mad tog vi tilbage til Bangkok for alle fire at tage nattoget op til det solrige Chiang Mai. Her tog vi paa en 3-dages trekkingtur i junglen med lokale bjergfolk som guider; Tarzan og Tiger kaldte de sig paa engelsk! Vi startede med en let tur igennem flod og jungle til vi slog os ned for frokostpause; ris. Vi vandrede endnu 3-4 timer foer vi naaede frem til vores overnatningsted, en Karen (bjergstamme) landsby. Vi rullede de tynde soveposer ud i de aabne traehytter, slog myggenettet ned og fik hilst paa de foerste store jungleedderkopper!! Vi ventede paa aftensmaden; ris, foer vi rykkede ned omkring baalet, hvor vi sang, hyggede og fik historier af Tarzan indtil traetheden overmandede os. Det blev desvaerre ikke til meget soevn, da kulden forstyrrede os hele natten. Efter morgenmaden onsdag stod den paa 6 timers trekking gennem jungle og krat til vi naaede til et vandfald, hvor der var mulighed for at tage et hop paa 10 meter. Lidt laengere nede ad den larmende flod slog vi lejr for natten, og aftenen boed igen paa ris og hygge ved baalet. Den sidste dag fik benene lidt ro, og vi blev transporteret til dagens aktiviteter: bambusrafting og elefantridning. Der var ikke meget rafting over turen ned ad floden, men det sjovt og vaadt. Vores elefant blev godt laesset med en paa nakken, to i stolen paa ryggen og elefantfoereren oven paa hovedet af det kaempe dyr, og saa bumbede vi ellers ud i junglen og tilbage igen gennem floden - rigtig sjov dag! Tilbage i Chiang Mai brugte vi de sidste par dage paa at besoege templer, blive frelst af en munk og shoppping paa natmarkedet. En af dagene tog vi paa en guidet tur, hvor vi kom rundt til en orkide- og sommerfuglefarm, underjordiske grotter og flere stammelandsbyer her i blandt den specielle 'Long Neck Village', hvor det er skik for kvinderne at baere adskillige tunge guldringe om halsen, bl.a. for at beskytte mod angreb fra de vilde dyr - hvordan det saa ellers fungerer!
Soendag tog vi med fly tilbage til Bangkok for at tage toget videre til Hua Hin - en forfaerdelig oplevelse med vinduer, der ikke kunne lukkes, saa vi var smurt ind i myg og fluer, da vi endelig naaede frem. Planen for vores ene dag i Hua Hin var strand og sol, og det blev dagen ogsaa brugt paa, da solen endelig broed ordentligt frem efter middag. Udmattede af strandtur og varme foelte vi os fortjent til en omgang selvforkaelelse, saa vi spenderede lidt bath paa en times full body aroma oil massage og en tur med fodhoevlen, hvilket resulterede i babyfoedder! Herefter gik turen videre mod ooen Koh Tao i Thailandsbugten, hvor vi de naeste fire dage skulle i skole igen (paa engelsk..) og lave lektier for at certifikere os til open water divers. Efter gennemgang af lektierne paa andendagen oplevede vi for foerste gang at traekke vejret under vandoverfladen i poolen og goere brug af de skills, vi havde laert om i undervisningen. De to sidste dage dykkede vi fra en baad helt ned til ti meters dybde, hvor vi for alvor fik laert at equalize (udligne trykket i oererne), dansede paa bunden med solbriller paa og floed rundt som en Buddha, foer vi efter en veloverstaaet eksamen fik stukket vores midlertidige dykkercertifikat i haanden. Selve udsigten under vandet var efter vores besoeg ved Great Barrier Reaf ikke nogen imponerende oplevelse, men det var selve dykningen til gengaeld, og vi haaber helt klart at faa brugt vores certifikat engang i fremtiden!
I fredags sejlede vi saa lidt laengere sydpaa til ooen Koh Phangan, hvor vi stadig befinder os. I aften staar den paa Full Moon Party (!!) med Nanna og Nellie, mere om det naeste gang hvis vi overlever ;)
- comments