Efter Mission Beach hoppede vi igen paa Greyhound bussen, der bragte os til Airlie beach hvorfra vi skulle paa en 3 dages sejltur til Whitsunday Islands. Vi havde valgt en lille sejlbaad med plads til omkring 25 folk. Vi sejlede fra havnen fredag eftermiddag, hjalp crewet med at saette sejl og lignende og naeede paa den foerste dag kun at sejle ud til det sted, hvor vi lagde anker for natten. Efter en laekker aftensmad gjorde vi vores foerste bekendtskab med den berygtede "Goon" over lidt kortspil med et par danske fyre. Det er noget giftig stads og ikke en god mix med de vuggende boelger den foelgende dag. Foeste stop, den naeste dag, var Whitsunday Island hvor vi var paa en lille bushwalk og tog en svoemmetur ved Whithaven beach - og hvilken beach. Vi brugte et par timer her foer tidevandet forstyrrede vores solbadning og vi sejlede videre til Hook island for at snorkle et par steder. Vi saa vores foerste nemo fisk men koralerne slog ikke dem i Cairns. Vores anden aften paa baaden var stille og rolig og stod paa hygge og historier fra kaptejnen. Paa turen hjem den naeste dag var der rigtig gang i sejlene og baaden stod naesten paa hoejkant. Vi maatte alle sidde i den ene side saa baaden ikke tippede. Tilbage i Airlie beach brugte vi aftenen i selskab med andre danskere og den australske goon.

Lidt nervoese, men klar paa nye eventyr, drog vi videre til Biloela den naeste dag hvor en rigtig cowboy samlede os op og bragte os til Kroombit cattlestation, hvor vi skulle tilbringe de naeste dage hos ham og hans familie sammen med andre faa turister. Vi ankom paa det perfekte tidspunkt da en anden turistgruppe om aftenen skulle campere under aaben himmel og vi blev inviteret med. Efter en rundvisning i Kroombit nationalparl koerte vi igennem skoven og fandt stedet for vores foerste overnatning. Her blev der serveret stuvning og marsmellows over baal med cowboyhistorier. Da det blev sengetid slog vi hver isaer vores swags (sovepose all inclusive) ud og lagde os til rette under den stjerneklare himmel. En perfekt start paa vores ophold i outbacken! Naeste morgen tilbage paa farmen koerte vi en tur rundt paa quaterbikes (ATVér / 4-hjulet motorcykler) for at se noget af de 4.500 ha der hoerte til farmen. Med stoev fygende om oerene saa vi de store kaenguruer og de lidt mindre wakkabys og de omkring 1000 koer mens farmejer Allan fortalte (paa svaert forstaaeligt Aussie-australsk!) historier og fakta om om sin Cattle Station. Efter middagsmad stod den paa goat mustering til hest. Vi red ud fra farmen for at finde frem til gederne, som skulle samles sammen vha. af hoeje udraab paa aboriginsk og genes ind i indhegningen for aftenen. I loebet af eftermiddagen forsoegte vi os ogsaa med lidt lerdueskydning og fik undervisning i lasso-kastning for bagefter at skulle goere brug af denne kunst i en konkurrence om hurtigst at fange og 'braendemaerke' en ged. Efter en laekker aftensmad fandt Alan pisken frem, og vi forsoegte at laere at faa dem til at smaelde - det var ikke let! Der blev ogsaa sat gang i den elektriske tyr, som vi virkelig ogsaa undervurderede. Men sjovt var det. Torsdag morgen red vi igen ud for at hente gederne ind, inden den sidste turist-bus forlod farmen, og vi var de eneste turister tilbage. Vi brugte resten af dagen i selskab med cowboysene og hjalp dem med forskellige opgaver bl.a. kastrering af et aesel og en hest - en rimelig brutal oplevelse, der foregik direkte paa jorden i en lille indhegning!

Vi forlod farmen naeste dag med en foelelse af endelig at have oplevet noget aegte australsk kultur. Turen ned langs kysten er vidunderlig, men ogsaa meget turistpraeget. Men trods turistmasserne var der heller ikke noget, vi ville undvaere, saa naeste stop paa turen var endnu en populaer turistdestination - verdens stoerste sandoe Fraser Island. Efter en enkelt overnatning i Rainbow Beach samledes vi soendag morgen med de seks andre, vi skulle dele 4-hjulstraekker med - vores hjem de naeste tre dage. Foerst blev bil og proviant tjekket efter og derefter drog vi af sted mod oeen i foelge med fire-fem andre biler. Vi havde vaeret rigtig heldige med vores gruppe, der bestod af os to danskere, fire engelske fyre, en fransk og en tysk pige. Efter nogle timers koersel rundt ved stranden i det ret saa levende sand, koerte vi laengere ind paa oeen til lidt skov/jungle, der var mindst lige saa svaert at foere den store bil rundt i. Ind til videre havde det kun vaeret fyrene, der styrede, da de jo havde lidt lettere til det med rettet siddende i den forkerte side! Foer vi camperede for natten gjorde vi holdt ved den smukkeste soe paa oeen, Lake McKenzie - krystalklart ferskvand, der var den bedste conditioner for haaret, og bounty-strand hvor sandet knirkede under foedderne, fordi det var saa fine korn! Ved ankomst til campen slog vi vores smaa telte og gik i gang med kokkering over gasblus. Til aftensmad stod den paa steak og kartoffelsalat (al madlavning var meget noeje planlagt hjemmefra, da maengden af mad skulle passe til hele turen...), og til dessert tog Goon'en og druk-lege igen over og gjorde aftenen vild. Da vi skulle videre naeste dag var det tydeligt, at Goon'en havde efterladt sit spor paa de fleste, saa vi blev en del forsinket, foer vi kom af sted og kunne udforske nye dele af den kaempe sandoe. Vi besoegte flere laekre badesteder og oeens bedste udsigtspunkt, hvor vi saa hvalerne bevaege sig sydpaa. Om aftenen tilbage i campen kom vi helt taet paa en oens berygtede beboere; dingoen (ligner en udsultet hund). Sidste dag paa oeen fik vi virkelig en fornemmelse af, at det var verdens stoerste sandoe, vi besoegte, da vi vandrede gennem kaempe sandbanker, der mindede om oerken, for at ende ved endnu en dejlig forfriskende soe. Herefter gik turen tilbage til Rainbow Beach, hvor vi havde et par overnatninger inden vi skulle videre ned ad kysten.