Profile
Blog
Photos
Videos
Så nattog var ikke helt så dårlig en oplevelse, som jeg havde frygtet. Vi startede ud med at sidde 2 og 2 overfor hinanden. Undervejs kom en medarbejder rundt og forvandlede vores sæder til køjesenge. Det var meget imponerende, hvor effektiv han var. 3, 2, 1 og så var der 2 senge med dyner, puder og lagen. Eneste minus var at aircondition og lys var tændt hele natten. Jeg lå i den øverste køje, og det var som at have et spot rettet mod mit hoved. Det var så lyst og skarpt. Jeg fik ikke meget søvn, men fik da set et par afsnit af en god krimi serie. Vi ankom i Surat Thani tidligt i morges (17/2), hvor en bus holdte klar til at tage os til Khao Sok National Park.
Det tog os et par timer at komme til havnen, og derfra havde vi vores egen longtail boat som sejlede os rundt. Man føler sig noget lille, når klipperne tårner sig op omkring dig. På mange måder mindede det mig om Halong Bay i Vietnam. Bare varmere og uden regnvejr. Og farverne var mere intense her end jeg husker fra Halong Bay. Naturen virkede mere grøn og frodig, og vandet var turkisblåt. Det nærmest indbød en til at springe i det! Vi gjorde holdt for at tage billeder. En efter en bevlge vi os op til fronten af båden for at få taget et billede. Og hver gang vi bevægede os gyngede båden faretruende. Efter et hurtigt "instagram-stop" sejlede vi videre til et flydende hotel/restaurant. Det lå i en lille bugt, og lignede nærmest et dukkehus i sammenligning med de høje bjerge i baggrunden. Formet som en hestesko var der afslapningshytter på den ene langside, værelser for enden og restaurant på den anden langside. I midten var der et klart meget svømmeområde, så man ikke kom til at forvilde sig ud i national parken. Vi var alle glade for at komme ud af vores longtail båd. Det havde været en våd oplevelse, og jeg tror ikke nogen af os kom tørre igennem den tur. Og når nu vi alligevel var gennemblødte kunne vi jo lige så godt hoppe i vandet. "Badebroen" var et væltet træ, som var noget glat. Hvis man ikke koncentrede sig endte man i vandet. Tror vist nok et par stykker kom i vandet på den måde. Det var fornyeligt blevet indført at man skulle have redningsvest på, når man var i vandet. Hvilket egentlig er fair nok, når der er hele 30 meter til bunden. Det gjorde det dog svært at komme helt under. På den anden siden brugte man ikke kræfter på at holde sig oppe. Efter nogle timers leg blev vi alle kaldt til frokostbordet, dee var dækket op med ris, Green Curry Suppe, Kylling og en hel fisk. Med finner og hoved.... Nu er jeg ikke et fiskemenneske, men hold nu op det var en lækker fisk! Hvis jeg kunne finde ud af at tilberede dem på samme måde derhjemme, så ville jeg helt sikkert spise meget mere fisk.
Efter frokost fandt jeg et hyggeligt spot i solen, hvor jeg kunne læse min bog. Da bogen blev for tung og hovedet for træt, betragtede jeg i stedet fiskene der svømmede rundt under og imellem gangbroerne. Jeg kunne snildt have brugt flere dage på vores flydende paradis. Fuldstændig væk fra civilisationen. Intet mobil service. Bare min bog og jeg. Sådan skulle det dog ikke være denne gang. Med alle mand om bord og så satte vi kurs mod fastlandet. Det skal lige siges at det altså ikke er lige nemt at træde ombord på sådan en longtail båd. Den gynger for et godt ord, og hver en bevægelse får hjertet til at banke lidt hurtigere. Tænk på et vippebræt, sådan et man bruger til at træne balance og knæ. Der skal ikke meget til før det tipper. Det samme gælder for en longtail båd. Der skal ikke meget uligevægt til før den kæntre. Turen tilbage var mere våd end turen dertil. Vi lignede nogen der havde været ude i regnvejr.... Mod forventning blev jeg hverken søsyg på vej derud eller på vej tilbage. Det var nok mere held end forstand. Køreturen fra havnen til hotellet var lang men smuk. Vi kørte gennem regnskoven omringet af alle former for grønne nuancer. På hotellet fik tildelt de lækreste værelser. Med glasparti ud til poolen og den omkringliggende regnskov, og mere end nok plads til 2 personer. Det var en dejlig kontrast til vores lille sengeafdeling i nattoget. Som gæst på hotellet fik man ved indtjekning strenge ordre om at holde dørene til værelset lukket uanset hvor tæt på man var. Ellers ville aberne bare komme ind rode alle ens ting igennem. Selvom det kunne være hyggeligt med besøg fra Peter Pedal, så har Tatjana og jeg sørget for at holde døren godt lukket.
Nu sidder jeg her på mit luksus værelse og slapper af. Om lidt skal vi over og spise sammen med resten af gruppen. En af gaverne ved at bo i regnskoven er nye legekammerater. Jeg kan lige frem se myggene vente på mig derude. Så jeg skal helt sikkert bevæbnes med myggespray før jeg går derud! I morgen byder på endnu en rejsedag, og uden tvivl flere skønne oplevelser.
- comments