Profile
Blog
Photos
Videos
Onsdag morgen kørte vi hen for at fodre vildhundene med en zebra, i håb om at se gribbe komme og spise resterne. Dagen forinden havde de fået resterne fra to zebraer, samt to gnuer. Hvilket er meget, da de normalt får resterne fra to eller tre æsler som vi henter ved bushmændene. Da vi kørte ind i vildhundenes bur med zebraen sagde de ikke deres sædvanlige pive hyl når vi fodrer, nok fordi de stadig var mætte fra dagen forinden. Deres maver var stadig udspilede men alligevel endte de med at spise hele zebraen. Der var en masse krager og rovfugle, som på skift dykkede ned og tog et stykke kød. Vi kunne se fire gribbe side i træerne omkring os. De ville ikke komme ned til resterne, da vildhundene stadig gik omkring dem, samt at vi holdte i bilen tæt på. Derfor kørte vi en tur for at lade gribbene komme og lande. På turen så vi en vildsvinemor med to unger og nær dem en gnu som holdte til nogle zebraer, hvilket de gør for at forbedre deres chance for at opdage rovdyr. Midt på vejen var der en lille skildpadde, som vi flyttede ud til siden, hvorefter den skyndte sig at løbe væk, hvilket ikke går særlig hurtigt. Vi så også en gemsbuk, en kudu familie og koantilope. En koantilope er et af de sjælnere syn, da der kun er omkring 10 i parken. Der var også en gnu flok og en eland flok som krydsede vejen foran os. Da vi kørte tilbage til vildhundenes bur kunne vi på afstand se at gribbene var kommet. Der var omkring 50 gribbe cirklende højt oppe i luften over buret. Inde i buret var der omkring 20, men vi blev udenfor buret for ikke at forstyrre dem. På vejen hjem så vi en flok springbukke. Desuden så vi en masse fugle på køreturen. På grund af den store mængde vand vi har fået, ser vi marabustorke, storke og andre vandfugle ved søerne.
- comments