Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er jeg tilbage paa bloggen for at give jer en lille opdate paa, hvad jeg gaar og foretager mig for tiden!
Der er ikke sket meget siden mit sidste indlaeg, livet her I landsbyen er stort set det samme, men dette betyder dog ikke, jeg ikke har noget at fortaelle ;) Det frivillige arbejde - undervisningen paa skolen I Bijanbari - er nu faerdigt. Vi har fuldfoert vores opgave og har forsoegt at laere boernene alt hvad vi kunne! Det har ikke altid vaeret nemt - der kan vaere meget uro I timerne, pga antallet at elever I klassen (der kan vaere op til 50 elever!!!). Men da vi fik laert eleverne og klassen bedre at kende, fik vi hurtigt arrangeret en undervisning, der kunne engagere eleven paa bedst mulig vis, og det gav et godt resultat! Omgivelserne paa skolen er selvfoelgelig heller ikke dansk standard, men man maa arbejde med det man har og det synes jeg er gaaet rigtig godt! Alt I alt har jeg vaeret enormt glad for at undervise boernene, som jeg er kommet til at holde rigtig meget af! Det var derfor ogsaa helt trist at skulle undervise den sidste dag og fortaelle eleverne, vi ikke ville komme mere.. Om et par uger for vi dog nogle dage til at arrangere nogle aktiviteter for nogle af de klasser vi har vaeret mest glade for og foerst der sige farvel til dem, inden vi skal rejse vaek fra landsbyen.
I de to sidste maaneder jeg har vaeret i indien har jeg laert en central ting om landet - her er alt relativt - du kan ikke regne 100 % med noget! Man bliver noedt til at tage en dag af gangen og se hvad der sker (ret svaert for mig, som normalt planlaegger min dag ned til mindste detalje!!) - men med tiden laerer man at tage tingene mere afslappet og acceptere, at naar det kommer til indere, er tid og aftale ikke altid det, de prioiterer hoejest. Men men, det er Indien - og alt kan ske! :D Dette har vi isaer oplevet de sidste uger. Foerst gik vejret fra at have vaeret hoej solskin og 30 grader stort set hver dag siden vi kom til landsbyen til at vaere konstant overskyet med masser af regn, torden og lyn! Og naar det lyner og tordner I Indien, foeles det som et jordskaelv - virkelig voldsomt! Ja tro det eller lad vaer, men det kan faktisk godt vaere daarligt vejr her I Indien!
Med dette uvejr (som godt kunne ligne en tidlig monsun..) kom ogsaa en anden aendring; vores trekking tur blev udsat.. Vores trekking guide havde ringet og fortalt at det simpelhen regnede for meget paa den rute vi skulle paa oppe I Himalaya bjergene og vi derfor burde udsaette turen en uge og haabe paa, at det blev bedre vejr! Dette gave os saa en hel uge uden planer, da vi havde afsluttet vores undervisning paa skolen, hvor vi saa fik tid til at slappe af og lave hvad vi havde lyst til - saa udsaettelsen af trekking var maaske ikke det vaerste der kunne ske. Nu er vores friuge saa ved at vaere ovre og vi har I denne uge faaet tid til at udforske omraadet mere, gaa lange ture, besoege andre skoler I bjergene, besoege et boernehjem og et plejehjem, tage en dagstur til Darjeeling, deltage I endu en indisk helligdag, hvor vi fejrede abeguden "Hannuman", undervise nogle af eleverne naar de har vaeret I skole og hjaelpe dem med at laese til eksamen og generelt bare slappe af og nyde stedet. Jeg har I denne uge taget mig en masse tid til at undervise min "elev" Nawaz, som bare goer fremskridt hver dag - vildt fedt at opleve! Nogle af os piger har ogsaa brugt en del tid I koekkenet med Yasmin, hvor hun har laert os at lave en masse indisk mad, som I kan glaede jer til at smage, nar jeg kommer hjem ;)
Paa tirsdag skal vi paa trekking turen, om end det saa er daarligt vejr eller ej - nu skal det vaere! Det bliver en kaempe oplevelse, vi har set frem til I lang tid og har forberedt os laenge paa (Nu behoever jeg snart heller ikke langere at staa tidligt op om morgen for at gaa den timelange trekking tur langs floden tidligt om morgen, for at traene til trekking!! ) - tro det eller ej, men jeg har faktisk staaet op kl 5 om morgen for at gaa denne tur - det troede jeg aldrig ville ske! Dette viser bare hvor meget anderledes tingene er I Indien - man staar tidligere op, gaar tidligere I seng (jeg er helt faerdig allerede kl. 9 om aftenen) og mest af alt spiser man mere (eller MEGET mere - Roshni siger det har noget med vandet vi drikker at goere?!?!). Efter trekking turen skal vi lidt til Darjeeling og derefter lidt dage til delstaten Sikkim, hvor vi skal se lidt og ellers bare hygge os. Derefter har vi kun faa dage tilbage I landsbyen, inden vi skal videre til Delhi og derfra til Goa! - Det skal nok blive godt! Men gud, hvor bliver det svaert at sige farvel til alle menneskene her!
Siden sidst har jeg ogsaa deltaget I en indisk bryllup, hvilket gav anledning til endelig at tage min Sari paa (min indiske kjole, vi koebte en af de aller foerste dage I Delhi). Det var en skoen dag, hvor hele gruppen fik fint toej paa og blev rigtig smukke, hvorefter vi blev sat Ind I to biler (eller naermere to bunker skrot med hjul), som skulle koere os op til cermonien, som laa langt oppe I bjergene. Og langt vaek var det! Vi koerte I halvanden time op ad et bjerg ad veje bestaaende af store sten, store huller og masser af mudder, der truede med at saette bilen fast hvornaar som helst! Saa der var jeg, ifoert min fine Sari, I midten af ingenting langt oppe I bjergene paa en mudret vej. En ret maerkelig og kontrastfyldt situation - ret sjovt egentlig! ;) Selve brylluppet var ikke rigtig noget at raabe hurra for. Det var et lille telt med ret faa mennesker, et brudepar siddende I den ene ende og en stor buffet I et andet telt. Her var vi et par timer og poserede med brudeparret, spiste lidt mad og fik danset lidt til noget godt amerikansk pop - Ja tak! :D Vores deltagelse her til brylluppet gav ogsaa anledning til, at mange af gaesterne tog billeder af os - de maerkelige hvide mennesker - og vi kunne atter foele os som rockstjerner, den foelelse har jeg savnet siden vi har vaeret I Delhi :D
Jeg troede dette ville blive et kort blogindlaeg, men som I kan se, har jeg en del at fortaelle! Jeg foeler at tiden her I landsbyen er ved at rende ud, hvilket jeg er rigtig ked af, da jeg virkelig nyder at vaere her. I den sidste maaned har jeg faaet skabt mig en hverdag her og til tider kan jeg helt glemme hvad det nu egentlig er, jeg faar tiden til at gaa med hjemme I Danmark. Her er det fx det mest naturlige I verden for mig, at Nawaz kommer forbi hen ad eftermiddagen og jeg her skal undervise ham samt at man efter aftensmaden naar at skrive dagbog, spille lidt kort ogsaa er det ellers paa hovedet I seng! Alt I alt synes jeg at det har vaeret helt fantastisk at bo her og jeg er virkelig kommet til at holde af alle de personer, der her er en del af min hverdag (maaske lige paanaer den hund der bor her, som knap kan gaa og tisser paa gulvet hver dag!!) ;)
Jeg maa hellere til at slutte nu - jeg skal nemlig ind og have min Sari paa, da vi skal til endnu et bryllup I dag
Haaber I alle har det ligesaa godt som jeg har! Jeg er I dag (loerdag d. 27/4) halvejs paa min rejse, saa der er ikke helt saa lang tid til jeg kommer hjem ;)
Kaempe kram fra det dejlige Indien
Linette
- comments