Profile
Blog
Photos
Videos
Håber i alle havde en dejlig jul og kom godt og sikkert ind i det nye år.
Jeg var som skrevet tidligere hjemme på juleferie den 23-28. Det blev en RIGTIG lang rejse hjem, som pga. dårlig vejr i Danmark gjorde vi måtte lande i Århus og turen endte med at tage 10 timer i stedet for 3. Klokken 02 var jeg hjemme i dejlige lille Præstbro igen.
Det var rigtig godt at se familie og venner igen. Vi havde en rigtig hyggelig jul og inden jeg havde set mig om stod jeg igen i Norge.
Nytårsaften brugte jeg på arbejde, hvilket jeg var godt tilfreds med.
Vi fejrede nytåret med alkoholfri champagne og et mislykkedes forsøg på at lave kransekage - vi hyggede os trods alt!
Arbejdet er jeg stadig rigtig glad for og byder hver gang jeg skal afsted.
Jeg har dog nu haft fri i 5 dage og glæder mig utrolig meget til at komme på job igen i morgen.
De første to dage af de fem, lå jeg i sengen med omgangssyge, men jeg er helt på toppen igen :)
De sidste tre fridage har budt på nye veje.
Hver dag har startet med at være grå og trist i vejret, men hen over middag har det skiftet og det er blevet til høj solskin over landet.
Jeg har benyttet det dejlige vejr til gåturer i den skønne natur, hvor jeg drejede af ved en sti jeg aldrig har lagt mærke til før.
Det gik op - op - op - op - op og endnu mere op. Til sidst nåede jeg en port hvor gitterlågerne stod åbne. Jeg gik gennem og på den anden side ventede sig et syn jeg ikke havde troet.
Der stod 4 kanoner på ræd og række, men dette var slet ikke det flotteste.
Udsigten derfra er utrolig. Den kan ikke beskrives. I 30 min sad jeg på bænken, der stod helt på toppen og kiggede ud på Oskarborg (øen i kan se på billedet), de små både der sejlede i Oslofjorden og solen som fik iskrystallerne på træerne på den anden side af fjorden til at funkle som lys.
Jeg var målløs og endnu engang overrasker Norge positivt igen.
I dag på turen derop, gik jeg igen af nye stier. Stier der delte sig i tre, som så delte sig i 2, som delte sig videre i 2, sådan fortsatte det igen og igen.
Jeg nåede Seiersten Skanse og hvad der er under sneen det aner jeg ikke :)
Jeg valgte en sti og gik af den. Mellem træerne kunne og se folk kører på langrendsski på andre stier.
Jeg gik langs en lille bæk, som forsøgte at rende under isen, som havde dannet et tykt lag oven på den. Jeg kunne hører den risle under isen og nogle steder blev den blottet.
Pludselig nåede jeg ud midt i et villakvarter og jeg forstår hvorfor Drøbak er sådan en dyr by, med den fantastiske udsigt. Det mange penge værd! Flere millioner har jeg hørt (14-20 mio).
Efter lang vandren/skøjten - vi har tøvejr om dagen og frost om natten, her er is overalt, nåede jeg endelig mit lille tilflugtsted igen. Toppen af bjerget, ved kanonerne.
Tre dage i træk har jeg været der og hver gang er det så smukt på en ny måde.
Sidder nu med rød næse og kinder og prøver at få varmen med en kop kaffe og glæder mig til at skal arbejde i morgen.
Jeg har bestilt rejse hjem til Danmark igen søndag uge 6 og fredag uge 7 tager jeg til Østrig på skiferie med min dejlige familie :)
I dag har jeg været i Norge i 2 måneder og er stadig rigtig glad for det.
Ha' det godt og rigtig god søndag
Kram fra Line
- comments



Bodil Kære Line . Hvor er det skønt at læse hvad du oplever på den måde kan jeg følge med i hvordan det går oppe nord på ,,knus fra Bodil i silkeborg