Profile
Blog
Photos
Videos
Tirsdag stod på dykning, Yay.
Dagen startede tidligt, med morgenmad bestående af kogte æg (spørg os ikke hvorfor, men hernede tager det 30 min at koge et æg, vildt). Herefter gik ret tidspresset forbi en diveshop, hvor vi lånte et Garmin videokamera, så vi for en gang skyld kunne filme vores vilde udskejelser under vandet. Da vi ankom lettere forpustet til Submarine DIVERS (dem vi skulle dykke med), smed vi skoene, og gik ombord på den lille båd. Der udover at indeholde alt vores grej, og middagsmad samt snacks, også bestod af et yderst fint toilet, helt uden tag.. Pænt akavet som pige, da man da ikke kan se, at vi er derinde, hvis man går derhen.. Drengene kan man se, da de jo stikker op over. Men den klarede vi også. Turen gik mod første dykkersted, Deep Rock. Her fik vi en kort briefing af vores "guide" om, hvad vi kunne se, og hvad vi skulle passe på. Vi gennemgik også lige tegnene igen, som endnu engang afvigede fra samtlige andre dykkersteder vi har været (aussie, koh tao). Første dyk, som jo samtidig var vores 12. dyk, stod på 19 meters dybde (måske glemte han at vi "kun" var Open water divers.. Hovsa). Her stødte vi allerede på den første havskildpadde - fantastisk. Derudover så vi en lille fin søhest, snegle og en million andre smukke fisk. Dykket varede 45 min, hvilket vi selv synes er fantastiiisk, da samtlige dyk i GBR (Great barrier Reef) var overstået efter 25 min.. Hvilket betød at vi endelig har fået styr på vores vejrtrækning, juhuuuuuu, på tide! Efter et total lækkert dyk, var vi endnu engang høje på dykkerlivet, som vi havde savnet efter godt to måneder uden dyk. Turen fortsatte mod næste dykkerspot, North Rock. Her nåede vi igen ned på de 19 meter. Dette var det smukkeste dyk, da der var sindssygt mange farverige koraller. Hvad der også gjorde dykket helt fantastisk, var da vi stødte ind i den største havskildpadde, der lå på bunden og spiste. Her kom vi heeeeeelt tæt på, lige før vi rørte. Videooptagelsen medførte dog også, at jeg (kat) ødelagde en af korallerne, upsii.. Men det sker! På dette dyk svømmede vi også igennem to klipper, der formede et "A" så det var lidt som, at dykke gennem en grotte - hvilket vi gjorde to steder.. Svært ikke at støde på væggen med alt det udstyr. Dykket bestod derudover af, at dykke rundt om "øen", hvilket betød sindssygt meget strøm!!! Derfor blev der brugt en del energi på dette dyk. Vi dykkede i 52 min, og så igen en masse smukke ting, og også en blæksprutte (de er dog ikke særlig smukke). Efter et dejligt filippinsk middagsmåltid på båden, sejlede vi mod sidste stop, Helicopter Island. Vores sidste dyk gik denne gang ned på 18 meter. Her valgte vores kamera desuden også at løbe tør for strøm, hvilket var super ærgerligt, da vi så en masse flotte fisk. Her så vi igen en havskildpadde på vej mod overfladen. Vi så også en lille fin gul søhest. Derudover så vi cirka en million klovnefisk (find nemo fisk). De var utroligt nysgerrige og svømmede helt op i ansigtet på os, lige op i vores dykkermasker. Derfor var man også meget tæt på at røre dem. Stak man hånden ned til dem, undersøgte de dem grundigt, og kunne næsten ikke lade os være - de var sååååååå mega søde!!!!! Sidste dyk var på 55 minutter, way to go girls! Sidste dyk gjorde også, at vi på 4 måneder fik kæmpet os op på hele 14 dyk! Havde vi haft pengene var det blevet til mange flere, da det var utroligt smukt hernede, og heller ikke så dyrt igen (3600 peso, 600kr). Det er ikke sidste gang vi dykker i hvert fald. Videoer kommer, når vi engang får dem lagt over på commi ;-). Super mange vi-er-super-høje-på-adrenalin-og-dyk-kram fra os! (Forresten så er billedet ikke fra Filip, men fra aussie.. Beklager meget)
- comments