Profile
Blog
Photos
Videos
Blog
Puha der er sket meget siden sidst. Først og fremmest har jeg nu bestået min praktik med fine kommentarer og et underskrevet portfolio. Jeg skal stadig være der fem uger, men det er altså et rigtig godt sted hvor jeg lærer meget. Specielt min vejleder Kate er jeg super glad for. Når jeg er på arbejde med hende får jeg lov til at lave så mange spændende ting. Hun gider ikke at jeg reder senge, så mens hun gør det, skal jeg sidde og analysere ekg rytmer istedet for at blive klog. Jeg er blevet rigtig god til det nu, og det er ret vigtigt på et hjerteafsnit ;)
I sidste uge var Rikke Sofie og jeg i Melbourne for at besøge min veninde Lisa, som tilfældigvis også er på udveksling i Australien. Hun bor i en forstad, som hedder Geelong. Vi blev indlogeret i hendeslille rækkehus, hvor hun bor med to andre danske piger. Før de flyttede und der, boede de i et kollektiv med studerende fra hele verden. Disse mennesker var vi sammen med næsten hver dag, hvilket var rigtig sjovt. Vi var faktisk kun i de i selve Melbourne en enkelt gang, hvor vi tog på kanalrundfart i det gode vejr, det var super dejligt! Jeg havde fødselsdag mens vi var der, og blev fejret to dage i træk. D 12 var vi i byen, hvor jeg blev fejret efter kl 2400. D. 13 holdte jeg fødselsdag ned en tysk pige Svenja, som også havde fødselsdag. Vi blev fejret med stor middag og kager med lys. Det var en rigtig dejlig fødselsdag. Det var lidt trist at skulle sige farvel til alle disse mennesker efter en uge med en hel masse sjov.
Som nogle af jer måske ved, har jeg haft lidt problemer med de andre danske piger som jeg bor med. Jeg har følt mig meget holdt udenfor, og det har altså ikke været så hyggeligt når jeg har været derhjemme. En aften tog det overhånd, så jeg besluttede, at flytte over til Rikke Sofie og de andre danske piger. Nu bor jeg så et meget hyggeligt sted igen en lille by som hedder Rozelle. Jeg er kommet meget tættere på byen og har nu kun 10 min med bus til centrum. Den negative ting er, at det tager mig en time om morgenen at komme på arbejde, men det er okay når nu dagene bliver sjovere. Jeg har det rigtig godt her, og er glad om morgenen når jeg står op, det må være det vigtigste.
I går var vi en tur i taronga zoo, som ligger en 15min sejltur fra Sydney. De andre piger har et gratis indgangs kort, fordi de arbejder på det hospital som hedder RPA. Fedt. Det er en rigtig fin zoo med udsigt over Sydneys skyline. Der ligger nogle billeder på facebook af alle de mange dyr.
I næste uge står den på påskeferie. Rikke Sofie og jeg har købt billetter til cairnes, som ligger oppe nordpå. Her er det meningen at vi skal på snorkletur ved great barrier reef. Vi har planer om at tage et nattog ned mod Sydney igen, med stop undervejs i Brisbane og Surfers paradise. Her skal jeg finde det hus kusine Maria boede i, da hun var i Australien ;) det er også her, at vi skal ud at holde koalaer!
Vejret er forresten lidt sløjt.. Det er blevet efterår og temperaturen er faldet. Vi håber det bliver bedre længere nord på!
Det var alt for mig. Knus.
- comments


