Vi tog fra Puno tidligt om morgenen med et busselskab, der hedder Inka Express. Her ville vi stoppe undervejs og se forskellige seværdigheder i stedet for at tage hele turen i ét hug. Første stop var den lille by Pukará, hvor vi besøgte et Inka museum, der bl.a. havde mumier. Derudover havde de en del vicuñaer som er en slags lamaer men med meget finere uld, som er utrolig dyr. En sweater koster op til 3000 kr! Vi fik lov til at fodre vicuñaerne med gulerødder. 
Næste stop var Raya Pass i 4335 meters højde, hvor vi havde udsigt til flotte sneklædte bjergtoppe. Der var desuden et stort marked hvor de solgte alverdens ting lavet af alpaca og lama uld. I Raqchi så vi inka ruiner hvoraf den vigtigste var Witacocha Templet. Sidste stop inden Cusco var den lille by Andahuaylillas hvor vi besøgte San Pedro kirken, som er bygget oven på en inka ruin. Kl. 18 ankom vi til Cusco efter en lang dag. Vi checkede ind på vores hostel, som viste sig at være det bedste vi har boet på indtil videre. De havde arrangementer hver aften og en god og billig restaurant som vi benyttede os meget af.
Der er kun fire dage tilbage inden jeg skal hjem. Vi har en masse på programmet for de få dage, så det skal nok gå hurtigt.
Næste dag tog vi på tur til Sacred Valley som er et område i nærheden af Cusco med en del Inka ruiner. Vi besøgte bl.a. ruiner i Pisac og Ollantaytambo. Undervejs besøgte vi også et marked hvor der var en gruppe alpacaer. Her fik jeg lov til at holde en baby alpaca som var noget af det sødeste, jeg længe har mødt. På vej tilbage mod Cusco besøgte vi Chinchero, hvor vi bl.a. så en kirke. Her besøgte vi også en workshop, hvor vi så hvordan de farvede garn og vævede. Efter en lang dag var vi tilbage i Cusco kl. 19. Vi spiste aftensmad på vores hostel, hvor der også var arrangeret bingo og pub quiz.
Næste dag havde vi ikke arrangeret det store, da vi skulle forberede os på vores 4 dages Inka Trail som skulle starte dagen efter. Vi skulle bl.a. købe diverse proviant til turen. Desuden havde vi fået anbefalet at skaffe os vandrestave til at bestige de over 10.000 trin på den 45 km lange tur. Vi fandt en butik hvor vi kunne leje dem til rimelige penge. Derudover gik vi rundt og så på Cusco by som er en ret hyggelig by med en del gamle kirker. Desuden besøgte vi det lokale marked og fik købt busbilletter til når vi skulle videre fra Cusco efter vores vandretur. Om aftenen gik vi forholdsvist tidligt i seng, da vi allerede ville blive hentet kl. 5.30 dagen efter.
Vi blev hentet næste morgen og mødte vores gruppe i bussen. Vi var i alt 14, der skulle afsted. Folk var fra Australien, Canada og England. Derudover mødte vi vores to guides som skulle følge os hele vejen. Jessica og jeg havde betalt for en ekstra porter, som sørger for at bære 6 kg af ens ting på vejen. Dvs. at vi ikke behøvede at bære vores egen sovepose, liggeunderlag etc. Vi havde fået anbefalet at gøre dette, da det ville gøre turen mindre hård.
Vi har booket denne tur allerede i april, da det hurtigt bliver udsolgt. For at skåne ruten så meget som muligt tillader de kun ca. 200 turister at starte ruten hver dag. Den første dag skulle vi gå 12 km i forholdsvist fladt terræn. Vi skulle gå fra 2600 højdemeter til 3000, så vi mødte nogle stigninger undervejs. Den første inka ruin vi mødte var Huillca Raccay. Undervejs havde vi udsigt til Urubamba bjergkæden og den snebeklædte bjergtop på Mt. Veronica (5860 m). Undervejs stoppede vi for frokost. Til os 14 mennesker var der ansat 19 portere til at bære vores udstyr. Ret imponerende! Der var bl.a. et spisetelt med borde og stole samt en gasvarmer til om aftenen. Maden var bestemt heller ikke skuffende. Vi fik serveret tre retter til både frokost og aftensmad. Og morgenmaden bestod altid enten af scrambled eggs eller pandekager.
Da vi gik videre efter frokost havde vi udsigt til andre inka ruiner kaldet Llactapata, som primært blev brugt af inka'erne som landbrugsstation hvor de høstede majs. De sidste 7 km fulgte vi floden til vi kom til den lille landsby Wayllabamba i 3000 meters højde. Vi blev indlogeret i vores telte. Vi besøgte en familie som boede lige ved siden af. Her så vi at de bl.a. holdte marsvin, som er en delikatesse i Peru.
Om aftenen fik vi endnu et lækkert måltid. Jeg sov heldigvis nogenlunde til trods for det meget tynde liggeunderlag.
Om morgenen blev vi vækket af haner der galede og vores guide der kom og serverede coca te i vores telt. Til morgenmad fik vi frugtsalat og pandekager, hvilket var rigtig lækkert. Foran os havde vi turens hårdeste dag. Vi skulle gå 12 km. Først skulle vi bestige 1200 højdemeter og derefter 600 meter ned igen, hvilket ikke bliver lettere af at det foregaar i op til 4200 meters hoejde, hvor luften er noget tyndere.
Da vi forlod vores campsite fulgte vi Llulluchayoc floden. Undervejs gik vi igennem en jungle og så vandfald. Da vi havde nået 3680 højdemeter stoppede vi for en tiltrængt frokost. Herefter var det endnu halvanden time op ad før vi nåede det højeste punkt på vores trek kaldet "Dead Woman's Pass" i 4200 meters højde. Man kunne godt mærke undervejs at luften blev tyndere og at det blev hårdere at bestige de mange trin. Vi nåede alle toppen og fik taget et gruppebillede inden turen gik nedad igen. Vi satte kursen mod vores campsite Pacamayo som ligger i 3600 meters højde. Det var lidt hårdt for benene at skulle til at tage de mange trin ned igen men vandrestavene hjalp os heldigvis godt på vej. Om aftenen hilste vi på vores portere og kokke som alle præsenterede sig selv. Vi fik endnu et lækkert måltid inden vi gik i seng. Her blev der hurtigt under frysepunktet om aftenen pga. højden og skyfri himmel, så vi klædte os godt på.
Næste dag havde vi 10 timers vandren foran os. Efter den første times vandren opad en masse trin kom vi til inka ruinerne Runkuracay, som er nogle små cirkulære ruiner, der havde til opgave at overvåge Pacamayo Dalen nedenfor. Efter yderligere 45 min opad kom vi til Abra de Runkuracay i 4000 meters højde. Efter en times tid kom vi til Sayacmarca som var endnu en flot inka ruin. Herefter spiste vi frokost i selskab med en gruppe lamaer. Herfra gik vi gennem jungle indtil vi nåede en inka tunnel indhugget i klipperne. Herefter nåede vi til 3700 højdemeter inden vi kunne forberede os på ca. 2100 stejle trin nedad. På vejen ned passerede vi endnu en inka ruin kaldet Phuyupatamarca, hvilket betyder "Byen i skyerne". Da vi endelig nåede ned til vores camp site Wiñay Wayna besøgte vi de ruiner der lå i forbindelse hermed. Om aftenen fik vi vores sidste gode aftensmad. Til dessert fik vi en kæmpe fødselsdagskage, da en fra vores gruppe havde fødselsdag. Imponerende at de kunne lave den over bål. Derefter var det tidligt i seng.
Vi stod allerede op kl. 3.30 for at kunne ankomme til Machu Picchu i rimelig tid - inden alle de andre turister. Da det begyndte at blive lyst kl 5.30 begyndte den sidste del af vandreturen til Machu Picchu. Efter ca. 45 min i rask tempo nåede vi til Sun Gate hvor vi gik det første udsyn af Machu Picchu. Imponerende og surrealistisk at vi nu endelig var der efter at have vandret i 4 dage. Herfra tog det ca. 20 min at gå ned til selve Machu Picchu. Her fik vi en guided tur på ca. 2 timer af vores guide. Derefter gik vi lidt rundt på egen hånd indtil benene ikke kunne klare flere inka trin. :)
Vi tog bussen ned til den lille by Aguas Calientes, som er udgangspunktet for Machu Picchu. Her samledes vi på en restaurant og spiste frokost. Efterfølgende gik jeg en tur rundt i den lille by og besøgte bl.a. markedet. Vi skulle med toget tilbage til Cusco ved 18-tiden. Inden da besluttede jeg og nogle af de andre fra gruppen at prøve den peruvianske specialitet; marsvin.
Jeg var egentlig ikke meget for at spise noget, der i mine øjne er et kæledyr, men da det nu er en tradition at spise marsvin når man fejrer noget, måtte det jo prøves efter at have klaret Inca Trail. Maden kom på bordet og lignede mest af alt en helstegt rotte.
Jeg fik det ene bagben og det smagte mest af alt af kylling. Det var dog ikke meget kød der var på sådan et marsvin, men så havde vi da prøvet det med.
Derefter tog vi toget tilbage mod Cusco og ankom kl. 22.30. Det var endelig tid til et tiltrængt langt og varmt bad. Og derefter på hovedet i seng i hostellets gode senge.
I dag har vi spist god morgenmad på hostellet. Det var meningen jeg ville prøve at sove lidt længe efter den lange dag i går, men det er svært når man bor på otte mands sovesal, så kl 7.30 måtte jeg indse at jeg ikke kunne sove længere. Ellers fik vi gået en sidste tur rundt i Cusco og afleveret vores lejede vandrestave.
Nu skal vi snart med en taxa til busstationen og med en bus til Ica, som ligger i det vestlige Peru. Jeg glæder mig især til at komme ned i "normal" højde igen efter 3 uger i over 3400 meters højde. Bliver skønt (forhåbentlig) at kunne gå op ad trapper i normalt tempo uden at blive alt for forpustet. Vores bus tager 17 timer (!) men vi har booket den dyreste vi kunne finde med brede sæder der næsten kan lægges helt ned, wifi og servering af mad undervejs.
