Profile
Blog
Photos
Videos
Fredag d.15/5-09:
Oev oev oev, sidste dag i skolen, simpelhen saa soergeligt..!
Havde ellers en helt fin og hyggelig afslutningsdag. Desvaerre var der kun 9 ud af mine 13 elever i skole, saa fik ikke sagt ordentlig farvel til dem alle..
Jeg havde balloner med til pausen – boernene gik fuldstaendig amok for at faa en ballon, men der endte heldigvis med at komme mange timers god leg ud af dem, paa trods af den rimelig voldsomme opfoersel, da de ventede paa at faa en...
Da ”hjaelpelaereren” Mary skulle hjem i pausen, kom hun hen til mig, loeftede mig op i luften og svingede mig rundt – hun fortalte, at hun synes, jeg er saa soed, saadan en god laerer, og hun ville ikke have at jeg rejste fra dem. Hun kyssede mig over det hele, og sagde, at hvis jeg nogensinde kom til Tanzania igen, saa maatte jeg love at besoege hende! (Hele denne samtale foregik, til boernenes store fryd, mens jeg hang oppe i luften i hendes arme..)
Efter pausen lavede vi foerst lidt gymnastik; Grace viste oevelserne, som vi andre saa skulle lave efter. Herefter legede vi forskellige lege allesammen
Alle boernene sang en farvelsang for mig (jeps, taarer i Lines oejne) og en af pigerne fra min klasse, Salima, dansede en dans for mig, mens de andre sang til. Det var rigtig soedt.
Inden boernen gik hjem, gav jeg ”mine” elever en stor slikkepind med en floejte i enden (de gik lidt amok igen). Saa fik jeg ellers kys og kram, og kaempede for at holde taarerne tilbage..
Det vaerste var dog naermest, da jeg skulle sige farvel til Grace – hun blev helt roert og blev ved med bare at staa og holde mig helt taet ind til sig, mens hun gentog hvor soed og god en laerer jeg var, og hvor meget de alle ville komme til at savne mig. Hvor fantastisk mine foraeldre og min familie maatte vaere, siden jeg var blevet saadan et dejlig menneske
Det var en virkelig svaer afsked, og hun blev noedt til at vende sig om, da jeg gik, fordi hun ikke ville se det. Det stak godt nok i hjertet.
Det var jo ogsaa den sidste dag paa boernehjemmet; her holdt vi en perfekt afsked, med en kaempe stor faelles strandtur i solskinsvejret!
Boernene var saa lykkelige paa stranden, da de kunne kaste sig rundt i vandet, det var saa skoent at se paa. (man kunne samtidig undre sig over, at de ikke tager boernene med derned oftere, naar det nu kun tager 15 min. At gaa..)
Pigerne og drengene badede hver for sig; drengene noegne, de aeldste med shorts, og pigerne i nederdel/shorts, de lidt aeldre i kanga eller top og nederdel. Jeg havde som den eneste taget bikini paa indenunder mit toej, og da de badede hver for sig med rimelig stor afstand til drengene, blev vi enige om, at jeg godt kunne tillade mig, at gaa i i bikini med pigerne. Det viste sig at vaere en god beslutning, de blev vildt begejstrede! De var helt vilde med mit hvide mzunguhaar, der hele tiden skulle under vandet, og ville hele tiden knuse og kramme mig, ogsaa de stoerre teenagere. Det var en virkelig sjov og hyggeligt afslutning, kommer ogsaa til at savne boernene derude.
Da vi skulle have ”Beef and Rice” til aftensmad, som ingen af os er vilde med, besluttede vi at tage sammen ud at spise paa vores sidste aften i stedet. Vi ville gerne hen til et sted, der hedder ”Maua Garden”, ville tage en tuk tuk derud. Den tuk tuk vi tog, viste det sig, havde desvaerre ikke verdens klogeste chauffoer. Han kunne aabenbart ikke helt vejen, og endte med at saette os af et sted, som, fandt vi ud af, da han var koert, var helt forkert. Vi var ved et stort hotel/water park, hvor vi heldigvis blev reddet af endnu en rar tanzaniansk mand, en hotelvagt, der var soed at foelge os hele vejen hen til restauranten, der heldigvis ikke laa saa langt vaek.
Naah, men vi kom da frem, og det var hyggeligt – maden var ogsaa god, dog lidt dyr. I hvert fald desserten, is, til ca.25 kr., der viste sig bare at vaere en 2 smaa kugler vanilleis i et lille glas (det er altsaa ret dyrt hernede i hvert fald..)
Herefter starter den lange historie om aftenens daarlige begivenhed, proever at tage den fra en ende af og forhaabentlig faa de fleste detaljer med..: Da vi ville hjem, bedte vi tjeneren om at bestille en tuk tuk til os til Bahari Beach. Han vendte tilbage og sagde ”no tuk tuk, taxa?”, hvilket vi saa gik med til, selvom det er lidt dyrere. Paa vej tilbage i taxaen saa vi dog en hel masse tomme tuk tuks..
Da vi koerte i bilen, ringede chauffoerens telefon, et nummer, der var kodet ind, og han svarede med et enkelt ord. Han satte os af der hvor man altid bliver sat af, ca.100 m fra porten til huset, resten af vejen er umulig at koere paa. Vi betalte ham og begyndte at gaa op af vejen, Sabrina og jeg forrest, saa Karina, saa Caroline. Taxaen havde lige faaet vendt rundt, saa lygterne ikke laengere oplyste vejen vi gik paa, da en lokal, hoej mand i hvid t-shirt kommer loebende bagfra, og naermest overfalder Caroline for at faa hendes kamera, som hun gaar med i sin hoejre haand, og som hun som den eneste havde taget med. Hun begynder med det samme at skrige helt vildt og kaemper foerst for at holde fast i kameraet, men maa til sidst give slip, da hun bliver saa bange – manden loeber med kameraet, vaek, i retningen af stranden. Sabrina og jeg stod som forstenede og kunne naermest ikke roere os af skraek. Vagterne fra hotellet kom loebende med det samme, der kom nogen fra politistationen, som ligger 100 m vaek, lige ved den store vej, og samtidig kom en bil med nogle lokale vi kender, bl.a. Edwards lillebror Benji (kan ikke huske om jeg har fortalt om ham, men han er musiker og producer, vistnok ret kendt her i Tanzania, hans studie ligger i samme bygning som min skole). Det hele gik pludselig meget staerkt, de proevede allesammen at forstaa hvad Caroline forklarede hvad der var sket, nogle loeb i retningen af stranden. Sabrina og jeg begyndte at ryste og graede og turde slet ikke roere os, og Caroline var selvfoelgelig helt ude af den. Vi skulle gaa med alle de andre op paa politistationen, hvor teamlederne Becky, Charlotte og Edward hurtigt kom. Karina tog sig hovedsageligt af at snakke med politimaendende, Edward hjalp hende heldigvis med at oversaette, saa vi var sikker paa at de forstod, mens jeg proevede at berolige Caroline saa godt jeg nu kunne. De fik ogsaa ringet efter taxachauffoeren igen – han havde uden tvivl kunne hoere Caroline skrige, men var bare koert videre, saa vi tror alle, at han havde aftalt det med tyven inden. Politiet havde jo bare ikke ligefrem beviser eller noget, saa de kunne ikke goere saa meget ved ham, bare spoerge ham om et par ting, som de ikke rigtigt fik noget ud af.
Vi fik udfyldt en masse papirer, saa de kan udarbejde en rapport, saa Caroline kan faa penge fra forsikringen osv., og saa blev vi heldigvis fulgt hjem paa hotellet.
Vi lod det vaere op til Caroline at beslutte, om hun gerne ville blive en ekstra dag i Dar, saa der lige kunne naa at komme lidt ro paa det hele igen, inden vi skulle til Arusha, og det ville hun gerne. Vi synes alle det var en god ide, ingen af os kunne overskue at skulle faa pakket faerdigt, og op midt om natten og afsted..
En meget ubehagelig oplevelse, men heldigvis skete der ikke noget alvorligt med hverken Caroline eller nogen af os andre.
Knus Line
- comments