Profile
Blog
Photos
Videos
Hej allesammen.
Saa er vi klar med et nyt blogindlaeg om vores fantastiske rundfart i Asien.
Efter at have forladt Thailand, ankom vi sammen med Anders og Anne til Vientaine i Laos den 28 dec. Efter ankomsten blev drengene sendt i felten for at finde vaerelser, mens pigerne spiste morgenmad hos en bager. Anders og Morten fandt frem til at nydeligt Guest House, der kunne huse alle fire, saa det var fremragende. :) Med hjaelp fra vores herlige bog fra Lonely Planet, fandt vi hurtigt frem til en lokal svimmingpool, hvor vi kunne bade og tage sol, hvilket de foerste pảr dage gik med. Allesammen traengte til noget badeferie efter en lidt halvkoelig tid i Nordthailand (der var kun 25 grader!!).
Nytaarsaften blev fejret paa en lokal restaurant, hvor der ikke blev sparet paa mad og drikkevarer. Vi betalte i alt ca. 700 kr (1 mia Lao Kip) for tre retter mad og drikkevarer hele aftnen til 4 personer. Efter spisningen fandt vi en udendoersfest med live band, og blev ellers der resten af aften :)
Den 2. januar forlod vi saa landets officielle hovedstad Vientaine for at tage til den uofficielle: Vang Vieng. Tubing-byen!! Tubing gaar kort og godt ud paa, at du sejler ned af en smal flod i badering, og saa ligger der ellers masser af barer langs vandet. Lad det vaere sagt med det samme: Det er her, det sker i Laos. Fra klokken 9 om morgen og tolv timer frem, drikker unge mennesker sig i hegnet, og saa slutter dagen ellers paa Bucket Bar inde i Vang Vieng. Det er et super fedt koncept!! Derudover skal det naevnes at alle restauranter i Vang Vieng viser Friends fra morgen til aften. Alt i alt en herlig by med masser at lave for unge mennesker og vi maa sige at dette sted var vores bedste oplevelse i et smukt land med masser af flotte bjergomraader.
Desvaerre kom Line galt afsted med sit haleben efter en forkert landing fra en fem-meter-vippe. Paa trods af salve, hvile og massage, skulle der gaa to uger foer problemet var vaek.
Efter Vang Vieng, tog vi to dage til Luang Prabang midt i Laos. Dem brugte vi paa at se det gamle kongepalads (brugt frem til 1970'erne) og paa at udforske byens aftenmarked med masser af boder og buffet'er.
Efter to dage med fred og ro, skulle vi saa igang med den laengste og sejeste etape paa vores tur. 28 timer i bus fra Luang Prabang til Hanoi i Vietnam. Ruten gik gennem snoede bjergpas af oedelagte veje, med larmende vietnamesere, spytklatter i midtergangen osv osv. Prikken over lorte-i'et var masser af vietnamesiske skodfilm... med vietnamesisk synkronisering paa trods af, at det i forevejen var paa vietnamesisk :(
Vores ophold paa fem dage i Hanoi blev desvaerre aldrig nogen succes. Dels var Line syg det meste af vores tid i byen, og derudover var byen bare en rigtig daarlig oplevelse. Et traffikalt kaos med masser af larm og en meget ugaestfri stemning. Stoerstedelen af traffikanterne koerer paa scooter, og det lader til, at de gaar efter at koere dig ned, i stedet for at koere udenom. Derudover virkede de lokale ikke til at vaere saerligt glade for turister og det var i det hele taget svaert at finde en vietnameser med et smil paa laeben. Og som kunne engelsk.
Derfor var vi glade for at faa et break fra storbyen, da vi tog paa tur til det storslaaede Ha Long Bay. En vidunderlig bugt med den smukkeste natur i form af 3000 klippeoeer spredt ud over et kaempe omraade. Desvaere var der overskyet og taaget, da vi besoegte bugten, saa sigtbarheden var ikke saa god. Men det var tydeligt, at omraadet, badet i sol, ville vaere et fantastisk syn. Turen foregik med baad, hvor vi fik fantastisk mad og havde en super soed guide (syntes Line). Derudover indeholdt cruiset ogsaa en kajaktur og et besoeg i en enorm grotte.
Efter Hanoi og Ha Long Bay fortsatte vi sydpaa til Hue. Byen kunne byde paa The Forbidden Purple City og Flag Tower. Begge ting er en del af den gamle kejserby, hvor kejser med familie holdt til fra starten af 1800-tallet til midten af 1900-tallet. Et flot syn, men slet ikke saa overdaadigt og luksurioest, som vi havde forventet. Mon ikke det er anderledes i Beijing?
Da vi havde tilbragt et par dage i byen, driblede vi endnu laengere sydpaa til skraedderiets mekka: Hoi An. Muligheden for at faa syet billigt kvalitetstoej blev ikke forpasset, og da Morten havde besluttet hjemmefra at han skulle have lavet jakkesaet, saa var det foerst i butikken, at Line besluttede at faa lavet en top og en kjole.
Link, der viser det jakkesaet, Morten fik lavet:
http://www.youtube.com/watch?v=2YvRBuigvDo
Derudover blev opholdet brugt til at besoege templerne i My Son (en del af World Cultural Heritage), og til at tage en dag ved den lokale strand :) My Son var et flot syn med templer helt tilbage fra det fjerde aarhundrede.
Efter Hoi An, tog vi til feriebyen Nha Trang. Der tilbragte vi tre naetter, hvor vi for det meste fik tiden til at gaa ved stranden. Vi er begge to blevet meget positivt overraskede over de strande Vietnam kan byde paa, og vi er faktisk blevet enige om, at de er bedre her, end i Thailand. Noget vi ikke havde regnet med, men surprise!! Udover de hyppige strandbesoeg, saa fandt vi ogsaa tid til en dagstur rundt til et par oeer i omraadet. En tur, der boed paa snorkling, faellesfrokost med 30 mennesker, akvariumbesoeg, strande osv osv. Vi sluttede vores ophold i Nha Trang af med at se paa fyrvaerkeri fra 10. etage i anledningen af Lunar New Year.
Lige pt. sidder vi i den hyggelige bjergby Da Lat, hvor vi har vaeret i et par dage efterhaanden. Byen er mest kendt for sin enorme blomsterproduktion, og en fjerdedel af byen bestaar af drivhuse, hvor der dyrkes alle former for blomster, som bliver solgt baade til Saigon og Hanoi. Derudover eksporterer de ogsaa til bla. Europa.
Vores foerste dag i Da Lat, tog vi paa en privat motorcykeltur rundt i byen og i det bjergomraade, hvor den ligger. Turen boed paa baade blomster-, svampe- og kaffefarme samt vandfald, smaa landsbyer og et underligt hus, der kunne ligne noget fra Alice i Eventyrland. En rigtig god tur med en halvskoer guide der fortalte historier om sine oplevelser i Vietnamkrigen (hans ben var blevet spraengt i smadder af en raket), beklagede sig over CIA, fortalte om det sydlige Vietnams fantastiske klima og sidst men ikke mindst om hans kone der brugte alle hans penge :( Men han kom vist frem til at han i bund og grund var lykkelig :)
Vores visit i Da Lat blev afsluttet med en tur ud til Valley of Love paa tandemcykel. Valley of Love viste sig dog at vaere en form for forlystelsespark, i stedet for et fredfyldt naturomraade, hvilket vi havde regnet med, saa paa trods af en flot soe var det en smule skuffende. Men i det mindste kunne vi da underholde de lokale med vores forsoeg paa at komme frem i den sindsyge trafik paa vores lyseroede tandemcykel. Men alle hilser venligt paa, os og folk er generelt rigtig soede nede i Sydvietnam.
Nu har vi saa smaat afsluttet Vietnam, hvor vi kun mangler Saigon, og vores indtryk af landet er positivt men vi maa ogsaa sige at Nordvietnam var en daarlig oplevelse mens den sydlige del har vaeret helt fantastisk :) Lad dette vaere afslutningen paa vores rimelig lange blogindlaeg.
Vi haaber at i alle har det godt derhjemme :)
Varme hilsner fra Line og Morten.
- comments