Profile
Blog
Photos
Videos
Charlotte her, folkens
I sidste uge var vi jo som sagt til Stone Town på Zanzibar, der er øens hovedstad, og der oplevede Line og jeg lidt forskellige ting, så jeg vil da lige dele min oplevelse af paradiset med jer derhjemme.
Da vi ankom til Zanzibar var Line og Lasse stadig nordpå på resortet i Kendwa, eller rettere sagt på vej hjem derfra. Vi kom på plads i vores værelser, der var rigtig fine. Den første dag, torsdag, skulle så bestå af en lille rundvisning i byen med en guide, der hed noget meget afrikansk med M, men vi skulle bare kalde ham Adam - fair nok! Jeg blev bare forelsket i byen lige med det samme - den har sin helt egen specielle charme med må gader man kun kan fare vild i, og bygningerne, på trods af manglende vedligeholdelse, bærer utroligt meget præg af, at Zanzibar har været en kolonistation for kolonimagterne.
Vi fik noget mad på en lille restaurant, og så slappede vi ellers af, da vi havde været meget tidligt oppe, for at nå færgen kl. 7. Om aftenen præsenterede vores team-leder Nicole os for mad-markedet, hvilket er en mad-bazar placeret i en park lige ned til havet midt i byen. Der var bare skide hyggeligt, og jeg fik mig da også en af de famøse Zanzibar-pizzas, der egentlig nok mere kan beskrives som en omelet med pizzafyld end en egentlig pizza. Men fedt at prøve var det skam! Derefter gik turen videre på en bar, Livingstone, der er meget turistet, så der kunne vi slippe for de mange sælgere. Jeg fik introduceret drinken Mojito for en af de svenske piger, Josefine, og hun blev jo lykkelig. Forstår ikke hvilken planet hun har befundet sig på, men godt jeg fik vækket hende til live J
Fredag var der dømt afslapning. Vi hyggede og gik rundt i byen og gik på opdagelse i de ca. en milliard butikker, der var i byen, og fik noget god mad. Priserne på Zanzibar er meget høje i forhold til i Dar, fordi der jo netop er så mange turister, så de ved godt, hvor de lige kan stramme den. Om eftermiddagen efter frokost var der nogle af pigerne og jeg, der lige ville ned og smage lidt på strandene. Line havde været på stranden hele dagen, mens jeg havde udforsket byen lidt. Vi kunne ikke finde de andre, så vi lagde os på en strand, Nicole havde fortalt os skulle være godt. Så vi var lige seks mzunguer, der smed tøjet og straks flokkedes de lokale omkring os. Det var vildt mærkeligt, men vi ignorerede dem bare - lige indtil en af dem hiver sjoveren frem fra buksen og begynder at rive i den lige foran os! Der gik grænsen så lige, og vi fik pakket sammen og gik hjem. Det var sgu lidt en oplevelse, men hold da kæft en klam taber - var lidt rystet i starten, men nu kan jeg sgu ikke andet end at grine af sådan en klovn og have lidt ondt af ham.
Nå lørdag gik med spice-tour, hvor vi var på besøg i en krydderi- og frugtplantage, hvor vi fik lov til at smage og dufte på krydderier og frugter i vildskab. Det var så fedt at se, hvor krydderierne stammer fra. Vi så bl.a.muskatnød, vanille, pomelo, kardemomme, nelliker, kanel, store lime, peberkorn, citrongræs og alt muligt mere. Det regnede det meste af dagen, hvilket jo var fantastisk taget i betragtning af, at ingen havde taget regnjakke med. Men det gik J Vi fik herre god frokost på vores sidste stop, der bestod af ris med en kokosmælkssovs og en masse af krydderierne vi havde set i løbet af dagen. Da vi kom hjem, var det vist tid til en lur.
Søndag bestod igen af afslapning, gik rundt i gaderne med de to københavnere Zandie og Cecilie, som jeg snakker meget med, og fik købt lidt gaver og det fedeste maleri EVER :D Efter frokost gik vi på stranden med Lasse og Line, og her var der ingen, der synes de skulle komme med småperverse tilnærmelser. Det var sgu meget rart.
Mandag var det så blevet tid til delfinturen, hvor en del af os skulle ud at snorkle med delfiner lidt syd for Stone Town. Vi kørte herre tidligt, og efter en times kørsel ankom vi til stranden. Vejret var igen ikke med os, men det trodsede vi da og hoppede i båden efter en længere besværlig tur igennem det lavvandede hav - vi så så turistede ud, fordi en mand blev nødt til at trække os ud i en båd, til den rigtige båd, som vi skulle sejle med, for at vores ting ikke blev våde haha. Men vi kom derud, og det var vildt fedt! Jeg har ikke helt været fan af snorkling fordi jeg panikker lidt, men det glemte jeg sgu helt, da vi så de dyr. De var så stor og flotte, og når vi havde hovederne under vand, kunne vi høre dem snakke sammen. Det var så mega vildt J Til tider var de kun halvanden meter væk fra os. Vi jagtede nærmest de stakkels dyr, og ham der sejlede båden stressede os totalt ved hele tiden at råbe "BE READY, BE READY!" eller "GO, GO, GOOO!!" Men det var sgu nice J Efter en times svømmen rundt sejlede vi ind med nogen der var blevet søsyge, og jeg og fem andre snorklede videre på lidt lavere vand og så en masse mindre fisk. Vi sejlede ind igen og fik god frokost.
Da vi kom hjem fik jeg en lur, og da jeg vågnede var mavekramperne, som jeg faktisk havde haft hele dagen, blevet til vildere diarre, og jeg havde feber. Line og jeg tog til lægen med Nicole, og malariaprøven var negativ. Jeg fik en masse piller mod hovedpine, feber, diarre osv. Vi tog så videre på hospitalet fordi jeg ikke helt var tilfreds med lægens manglende svar på, hvorfor jeg havde haft hovedpine i tre uger. Der fandt jeg så ud af, at jeg havde haft en infektion i mit urin, og havde haft ondt i hovedet og var svimmel fordi antallet af røde blodlegemer var for lavt. Men pillerne hjalp og lige nu som jeg sidder og skriver, har jeg ikke haft hovedpine i fem dage! Wuhuu J
De næste dage gik med afslapning på resortet i Kendwa nordpå, hvilket var vildt lækkert. Det var den sygeste vildeste postkortstrand medhvid strand og helt klart vand - det så lækkert. Nød dagene med solbadning, god mad og læsning i min bog, og jeg fik sgu også lidt farve med hjem til Stone Town J
Fredag gik turen tilbage til Dar med færgen, hvilket var en rimelig vild sejltur, da det blæste ret så meget. Om aftenen var der lagt an til mega fest, også fordi Tinna fra gruppen havde fødselsdag. Det er simpelthen en af de fedeste aftener i mit liv, men det kan I høre om, når jeg kommer hjem J Lørdag var jeg så godt som døden nær, men det var jo lidt min egen skyld, men pakkes til Arusha skulle der, og søndag morgen kl. 05.30 var det tid til afgang til Arusha hvor ankom til i går efter en ni timers lang bustur. På vejen så vi Kilimanjaro, og der blev der lidt kildren i maven - nu er der kun 15 dage til opstigning begynder! Håber alle har det godt, det har jeg i hvert fald:) Og Line :) Glæder mig til vi ses derhjemme!
Mange knus og tanker fra mig
- comments