Saadan nu sidder jeg her igen. Det er soendag middag ca. og formiddagen er blevet brugt i telamar med stranden 10 meter til den ene siden og poolen 2 meter til den anden, og over 40 grader saa det kunne ikke vaere bedre. Der er sket meget siden jeg skrev sidst. Vi har oplevet det vildeste, som vi nok kommer til paa den her tur. Magen til graenseoverskridende aktivitet skal man lede laenge efter. Vi skulle i gaar paa en 7 timers koeretur fra Gracias i det vestlige Honduras tilbage til kysten i Tela. I et normalt land ville koereturen tage ca 2 timer, men pga den daarlige infrastruktur i Honduras tog det altsaa 7. Naa men paa vejen skulle vi saa stoppe for at se et stort vandfald der hedder puzalpak eller noget i den stil, hvor vi for 100 lempiras svarende til ca 35 kroner kunne komme ind og gaa bag ved vandfaldet (troede vi). Vi var 10 der betalte og hoppede i badetoejet hvor vi saa blev foert afsted ned mod bunden af vandfaldet af 2 honduranske maend. Vi kom ned til bunden hvor det ca 20-30 meter hoeje vandfald ramte bunden med en enorm hastighed hvilket gjorde, at vi blev fuldstaendig gennembloedte pga det stoevregn der kom fra vandet. De bad os tage klipklapperne af og aabnede en laage hvorefter vi skulle kravle, og jeg mener kravle paa de glatte sten helt ind til vandfaldet. Vi blev foert igennem vandfaldet ved hjaelp af de to maend, og strommen var vildt staerkt. da vi ved hjaelp af hinanden og de to maend havde kaempet os ind i en lille hule hvor vi stod i ly for selve vandfaldets nedloeb troede vi, at vi skulle tilbage. men det var ikke tilfaeldet. 2 af gangen blev vi ved hjaelp af hver vores Honduraner foert lige igennem det starke nedloeb og dykkede ind i en hule INDE i selv vandfaldet. man kunne ikke traekke vejret og jeg slog hovedet op i klipperne ca. 3 gange paa vej ind. de 2 foerste piger kom tilbage med taarer i oejnene fordi de troede de skulle doe og den samme foelse havde vi andre. da det blev vores tur. Der var ingen sikkerhedsliner eller noget som helst, saa jeg blev meget hurtigt bedste venner med ham der skulle foerer mig derind. Aldrig har jeg holdt saa meget fast i en person foerste gang jeg har moedt vedkommende, men det foeltes virkelig som var det en kamp for livet. Haaber ikke jeg har skraemt jer for meget, for det er det fedeste jeg har proevet i mit liv:) det var saa sindsygt og ikke det vi havde regnet med, at vi gik ind til, men vi var alle sindsygt glade for at vi gjorde det efter. Paa tirsdag tager vi afsted til Utila som er 1 af de 3 Bay islands, hvor vi skal tage dykkercertifikat, sàa det bliver virkelig spaendende, og det er nok derfra mit naeste indlaeg kommer.

Beklager de faa billeder, men det tog mig 2 timer at laegge de 8 billeder ind der er pga internettets hastighed, men haaber jeg kommer til at kunne laegge nogle flere ind:)

hav det godt til vi ses igen, knus line