Profile
Blog
Photos
Videos
Igår fik jeg en ny roomie, en amerikansk pige som er rigtig sød. Hun bor i værelset lige ved siden af mit. Hun havde mødt en anden amerikaner på bussen, så igår aftes var de to amerikanske piger, min anden rommie (Jordan) og jeg på opdagelse på campus, Jordan viste os rundt på skolen og gav nogle gode tips og tricks, vi var også inde i en af bygningerne, hvilket var nogle utrolig flotte lokaler. Vi så desværre ingen kænguruer men til sidst var det også helt mørkt, som det jo bliver hernede ved 18 tiden.
De amerikanske piger var kun lige landet på dagen og med 14 timers tidsforskels jetlag skulle de bare på hovedet i seng da vi kom hjem, vi alle 4 aftalte dog at tage ud i dag.
Så i dag tog vi bussen fra skolen og indtil stranden ved Sunshine Coast, hvor vi gik langs stranden til The Plaza som er et kæmpe shopping center, her fik vi spist og shoppet lidt før vi nogle timer senere tog bussen hjem igen.
Det er nogle rigtig søde piger og roomies jeg har fået mig, og det er sjovt at være sammen med amerikanere på den måde, jeg glæder mig dog også til at møde flere lokale.
Generelt er folk dog rigtig venlige her og hjælpsomme, det kunne lille Danmark godt lære noget af.
I morgen starter O-week (orientation week), hvor man har valgt at lave en kombi af intro uge og rustur, det er jeg lidt spændt på at opleve.
:-)
- comments