Profile
Blog
Photos
Videos
Første uge i Bangkok
Bangkok, Thailand
Så er det allerede ved at være en uge siden, vi rejste fra Danmark. Vi ankom til Bangkog tidligt om søndag den 26.01.2014 efter 15 timers flyvetur. Puh det var længe, men vi overlevede det! Og heldigvis for det, for Bangkok er (indtil videre) et virkelig dejligt sted. Jeg havde en del hjemve de første par dage, men nu har jeg vænnet mig lidt til det hele, så det går meget bedre!
Den første uge er gået med et intensivt thaikursus på UTCC, der er et af Bangkoks mange universiteter. Det har virkelig været svært, men nu kan vi da stave vores eget navn på thai og sige nogle få sætninger. Så overordnet set er det gået meget godt
Eftersom skolen kun er fra 8-15, har vi brugt alle vores eftermiddage ved poolen, hvor vi har badet og solet - virkelig lækkert. Derudover har vi været lidt på tur i området. Det er ret begrænset med steder, vi kan gå hen pga. demonstrationerne. Til dem, der ikke er klar over det, skal der være valg i morgen, hvilket skaber mange optøjer. Vi har heldigvis ikke mærket noget til det, men vores vejledere hernede passer også meget godt på os og sørger for, at vi ikke kommer til at tage nogle "farlige" steder hen.
Jeg vil slutte for nu - vi skal til Center param 9 - der er et stort shoppingmall! ;) Lige et sted for mig. Tror jeg vil fejre mit 12-tal fra modul 7 med et par nye sko!
Vi skrives ved, og pas på Jer selv!
Kys og kram fra Line
- comments