Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det langt om længe tid til en ny blog... Det er alt for længe siden, men der er sket så meget siden sidst... Ja, på 25 dage sker der lidt. Vi fik rejst vores tur færdig, fra Noosa til Brisbane hvor vi boede hos Mark (min fars kollegas fætter), enormt hyggeligt! Derefter til Surfers Paradise, der stod dagene på forlystelsespark og shopping.. Så havnede vi i Byron Bay, wow for det mest underlige sted! Sjældent har jeg set så mange folkevogns rugbrød i levende live og tilsvarende lige så mange hippier! Sjovt nok alligevel, men deres strand var lige så imponerende som byen var anderledes! Og der var delfiner 2 af gangene vi var i vandet - fantalastisk!!!! Efter Byron stod den på Surf Camp - et fastlagt stop i vores buspas.. Det var sjovt nok a prøve - men som altid med mig kom jeg til skade og måtte stoppe efter en times tid. ØV!Så tog vi til Sydney, en lang køretur i en lille bitte bus.. Men flot by at komme til. Selvom der var lidt panik på - for Maiken skulle hjem 2 dage efter ankomsten og flyene kunne som bekendt ikke flyve! Men efter møg og besvær, 9 timer i telefonen og 2 dage i lufthavnen kom hun på det første fly mod London :DSå nu er det tid til at være alene! Selvom jeg har boet hos min mors kusine i Sydney den første uge. Rigtig rart - hun var jo helt moderlig! Nu er jeg taget til Melbourne - stik mod planen! Men planer er til for at laves om på! Så min plan om at skulle til Brisbane og være der de sidste 2 måneder er væk og jeg tager tilbage til Sydney og er der til jeg igen vender snuden hjem! Håber lidt at det bliver nemmere at være alene! Men hvorfor skulle det ikke gøre det? Nu vil jeg i hvert fald få det bedste ud af resten af min rejse! Håber alt er godt der hjemme, og at i nyder de lange lyse dage! Her er det efterår, snart vinter og det bliver mørkt mellem 5 og 6.. Så jeg længes efter de lange aftener!!Og vejeret bærer også præg af årstiden hernede sydpå, lige nu er det 13 grader og regn! AD! Men det bliver vist nok bedre i Sydney igen!Ses om en halv rejse!
- comments