Profile
Blog
Photos
Videos
Så er jeg kommet til Mexico igen og hjemrejsen er nu påbegyndt. For første gang i næsten tre uger har jeg internet og det skal da lige udnyttes til at lave en sidste blog. Tiden på Cuba er gået rigtig stærkt og jeg har oplevet så meget.
Men hvis vi nu lige starter med de sidste dage Mexico inden jeg tog til Cuba, så har jeg da også lidt at fortælle. Om fredagen tog jeg og en af de andre piger over til øen Cozumel, hvor vi lejede en scooter. Det regnede hele dagen, men vi fik kørt øen rundt iført badetøj og sort plastikpose. Vi havde en rigtig god dag, og det var en fornøjelse at bade i havet, da vi så kunne få varmen igen.
Om lørdagen tog mange af os på tur til Sian Ka'an, og turen startede med jeep-kørsel i 2 timers tid på hvad man vist godt kan betegne som bumpy road. Efter en lille snack tog vi en båd ud til verdens 3. flotteste strand, hvor vi hoppede lidt rundt i vandet. Turen bød også på snorkling, hvilket ikke var noget videre fantastisk - jeg er nok begyndt at få lidt for høje forventninger og standarder efter alt det jeg har oplevet. Turen fortsatte med delfiner og skildpadder, som kunne oplevelse fra båden, inden det gik hjemad i jeepen igen.
Om søndagen tog vi så til Havana, Cuba, hvor vi blev mødt af vores guide gennem hele turen, Julio Cesar. De første par dage havde vi sightseeing i den gamle del af byen og fik set nogle flotte gamle amerikanerbiler. Der gik heller ikke lang tid før vi var på den første cigarfabrik og den første romfabrik. Nytårsaften blev også fejret på bedste vis med lækkert mad og cigarer. Efter nytår havde vi lidt mere sightseeing og slappede ellers af så vi kunne blive klar til de kommende dages salsaundervisning. Vi havde tre dages undervisning i salsa, hvilket har været skide sjovt, og der er flere, der snakker om at fortsætte, når de kommer hjem. Vi tog på to forskellige Casa Musica, som er salsaklubber - vi skulle jo lige vise vores nye moves frem. Til salsaundervisning havde vi personlige dansepartnere, så vi lærte rigtig meget. Den sidste dag i Havana blev brugt på en strand lidt uden for byen.
Efter en uge i Havana tog vi videre til Trinidad, hvor vi boede på All Inclusive Hotel med is både til frokost og aften :) I Trinidad gik dagene med sightseeing, dykning, stranden og delfiner. På vores sightseeing var vi inden og se det sted, hvor cubaner hver måned henter det mad, som hver person får tildelt af regeringen. Derudover var vi oppe i et tårn, hvor vi havde en utrolig udsigt over landskabet og bjergene i baggrunden. Dykning var helt fantastisk - der var ikke lige så mange dyr som i Mexico, men koralrevet var så meget pænere. Det var ligesom på film. Vi var fire piger, der tog ud for at svømme med delfiner. Først var der et show på 25 min og efter det hoppede vi ned i bassinet til delfinerne. Vi kyssede dem, dansede med dem og fik en svævetur. En aften var vi først på Casa Musica Trinidad, hvorefter aftnen fortsatte på et grotte-diskotek, hvilket også var noget af en oplevelse.
Efter at have tilbragt nogle dage i Trinidad, fortsatte turen til Viñales, hvor tiden også mest blev brugt på sightseeing. Vi fik set den lille by, havde udsigt over hele dalen, så et kæmpe vægmaleri, besøgte en tobaksplantage og sejlede i en grotte. Julio Cesar havde fødselsdag, så det skulle da også fejres. En af drengene havde en landsholdstrøje med, så den fik han i fødselsdagsgave. Dagen sluttede af på et grotte-diskotek, og så var manden glad. To af aftnerne i Viñales spiste vi mad hos en privat familie, som havde lavet deres hus om, så det også kunne bruges som restaurant. Det var rigtig sjovt at prøve.
Efter et par dage i Viñales tog vi tilbage til Havana. Samme dag som vi kom tilbage, havde vi arrangeret at skulle køre i amerikanerbiler. Julio havde sørget for nogle af de bedste af slagsen, så vi kørte rundt gennem Havana som royale i tre flotte flotte biler på stribe - vi burde næsten have haft politieskorte. Ellers blev tiden brugt på at få indhentet de ting vi ikke nåede sidst vi var i Havana - vi havde bl.a. en smule sightseeing, hvor vi endte oppe i et tårn med udsigt over stort set hele byen. Vi var også på souvenirmarked, og så havde vi afskedsmiddag på en rigtig fin restaurant med band og hele moletjavsen. I bandet var der medlemmer fra det tidligere "Buena Vista Social Club". Vi havde en rigtig hyggelige aftnen, men det at godt nok mærkeligt at tænke på, at tiden er ovre, og at jeg nu er på vej hjemad.
- comments