Profile
Blog
Photos
Videos
Dagene her i Tanzania flyver afsted. Hver morgen står vi op ca. kvart i otte, gør os klar, spiser morgenmad, og så er det ellers afsted til børnehjemmet. De store børn er nu startet i skole igen efter juleferien, og de er forlængst taget afsted, når vi kommer. Opgaverne på børnehjemmet er så hjælpe med det praktiske som rengøring og madlavning. Derudover har vi også fået til opgave at undervise de helt små unger plus nogle day care unger. De er alle i børnehavealderen, men bliver dagligt undervist i engelsk og matematik. De er vildt søde, men de fleste unger fatter absolut ingen ting, så det kan godt være lidt op ad bakke at undervise dem :-)
Hen på eftermiddagen kommer nogle af de større børn tilbage. Jeg er blevet tutor for en sød, sød dreng på 14 ved navn Ema. Han går i skole og er egentlig ganske kvik, men er voldsomt langt bagud i undervisningen, og hvis han skal videre til næste trin i undervisningssystemet, skal han have gode karakterer. Jeg sidder derfor hver eftermiddag og lærer ham matematik, og jeg skal vidst nok også igang med engelskundervisning. Han er vildt sød at arbejde med, og jeg kan mærke på ham at han virkelig gerne vil det, så det er en fornøjelse at undervise ham. Vi kæmper dog lidt med sproget, for han er ikke så god til at forstå engelsk, og jeg har jo aldrig prøvet at lave matematik på engelsk, men vi tager det stille og roligt og laver mange gentagelser. Da jeg i går skulle til at hjem fra børnehjemmet, kom Shannon - en amerikansk kvinde, som sammen med sin mand, Greg, styrer børnehjemmet og står for alt de økonomiske og agerer bedsteforældre for ungerne - og gav mig et kram og fortalte, at Ema er super glad for det jeg gør for ham, og at han føler at han rykker sig. Shannon roste mig, og takkede mig mange gange for at jeg ville gøre det, så det var virkelig rart!
Ved 16-17-tiden kommer resten af de store unger hjem fra skole. Så hygger vi og leger med alle ungerne indtil vi tager hjem. Det er vildt hyggeligt at være på børnehjemmet, når nu jeg begynder at lære ungerne at kende, og de også kender mig. De er virkelig de sødeste unger allesammen, men jeg har allerede fået et par favoritter: Ruthie på (ca.) 2-3, Eva på 3-4, Jenipher på 7, Neema på 7 og Fatuma (pigen på mit facebookprofilbillede) som er 10. Specielt Fatuma er jeg ekstra glad for. Hun er så sød og kommer altid storsmillende hen til mig og giver mig en krammer. Hende kunne jeg godt tage med hjem til Danmark :-)
Også de ansatte er utrolig søde og er altid smilende og vil gerne snakke. Specielt dr. Greg og Shannon er fantastiske. Det var Greg, som er læge, der i 2009 startede børnehjemmet med hans daværende kone sammen med Teacher. Konen ville dog ikke bo der fast, så de gik fra hinanden, og Greg fandt så Shannon, som er sygeplejerske, på et sygehus i Uganda, og hev hende med til Tanzania. Nu bor de så i et hus tæt ved børnehjemmet og klarer alt det administrative og økonomiske, samtidig med at de også er bedsteforældre for alle børnene. To gange om året tager de så tilbage til USA i tre måneder, hvor de arbejder for at tjene penge til børnene. En stor del af udgifterne til f.eks. mad, løn til de ansatte, school fees til alle ungerne osv. betaler de nemlig af egen lomme. Ellers knokler de for at få fundraiset de sidste penge. Flere af ungerne er syge på den ene eller anden måde. F.eks. har vi et søskendepar i day care; lillebror Akram på 4 (vil jeg skyde på) samt hans storesøster Fatuma (en anden Fatuma) på 7. Deres familie har været ekstremt hårdt ramt. Fatuma er født med et kæmpestort hul i et alt for stort hjerte, og lille Akram er Albino. Greg og Shannon fandt familien da Fatuma var fire år. Forældrene vidste godt at hun var syg. Hendes vejrtræning var knasende og hun havde kun kræfter til at lege i et par minutter før hun var fuldstændig udmattet. Forældrene var meget bekymrede (de har heldigivs rigtig gode forældre), men deres egen læge sagde, at hun bare havde et "chest problem", og der ikke var noget der skulle gøres. De var klar over, at det stod slemt til med deres datter, men de havde ingen resourcer, og moren måtte blive indendørs med sønnen hele dagen, for at der ikke ville komme nogen og slå ham ihjel, samtidig med at faren måtte knokle for at forsørge familien. Da Greg og Shannon kom, kunne de ret hurtigt konstatere, at der var noget alvorligt galt med pigens hjerte. Forældrene var så desperate, at de sagde til dem, at de måtte gøre hvad de ville med pigen for at hun kunne få det bedre. De var klar til at bortadoptere hende, og de gav med det samme dem lov til at tage hende med til Mumbai i Indien, hvor der var mulighed for at operere hende. Greg og Shannon købte Fatuma et pas, og fløj hende til Indien, hvor hun blev scannet, og man fandt ud af, at det var langt mere alvorligt, end man troede. Hun blev opereret og fik ordnet det hele. Hun kom sig imponerende hurtigt, og fløj tilbage til Tanzania. I dag er Fatuma en sød og glad pige med masser af energi. Hende og Akram er foreløbigt kun i day care, men planen er, at Greg og Shannon inden for den nærmeste fremtid, skal overtage dem så de bliver faste beboere på børnehjemmet. Her vil de få det rigtigt godt, og når de er gamle nok, vil Greg og Shannon også betale for deres skolegang.
Greg og Shannon er virkelig fantastiske! Har aldrig mødt nogle mennesker, som dem. De er så uselfiske og har viet deres liv fuldstændig til de her unger! De er virkelig inspirerende og et bevis på, at der findes mennesker, som er helt igennem gode.
- comments
Hanne Skønt at høre fra dig igen. Det lyder bare fantastisk, hvad du fortæller fra børnehjemmet. Er så stolt af, at du kan hjælpe drengen Ema. Jeg er sikker på, at han har en super lærer i dig. Det lyder som et hjertevarmt sted, hvor alle kæmper for at hjælpe børnene til et godt liv.
Far Hvor lyder det bare spændende. Men det er også en kæmpeopgave, som Shannon og Greg har taget på sig og dermed også et stort ansvar for alle børnene. Meget stor respekt til dem. De lyder bare som nogle fantastiske mennesker. Dejligt med alle de søde børn og deres forskellige historier. Der bliver virkeligt gjort en forskel for dem, så de fremover kan klare sig selv. Godt gjort.
Dorthe Hej søde Line. Spændende at læse om hvad du oplever. Får helt tårer i øjnene af at læse det. Hold op hvor er der meget at give disse børn, og du har allerede vundet de kære børns hjerter. Dejligt at høre. Spændende og udfordrende med undervisningen af drengen, du er mega sej. Du har valgt dit hjerte på det rette sted, det er jeg sikker på. Hvor er de heldige med at de har fået mulighed for at møde dig. Du får også så meget tilbage igen. Kan godt forstå du får lyst til at tage dem med hjem til Danmark. Men husk at den lille forskel du gør for dem, er en stor gave for dem. Bestyrerne af børnehjemmet har også valgt deres liv for at hjælpe og gøre en forskel. Virkelig flot arbejde. Glæder mig til at høre mere og se billeder :-) Ha det godt, Knus fra os alle 4 i Silkeborg :-)
Farmor Kæreste Line. Hvor er jeg glad for at du allerede oplever, at du gør en forskel-. Det gør mig rigtig glad at du trives godt med alle disse dejlige unger. Hvor er det et dejlig sted, med sådan nogle fantastiske mennesker , der giver sig helt hen for at hjælpe så mange børn. Glæder mig allerede til næste blog. Kærligste hilsner farmor
Moster Tine Kære Line. Det er tankevækkende, barskt og rørende at læse din beskrivelse af hverdagen og børnene på børnehjemmet. Der er mange gode mennesker omkring dig, som sammen med dig fortjener respekt for jeres arbejde med at hjælpe børnene til et godt og rigt liv. Det er stort og godt! Pas godt på dig selv. Kærlige hilsener Moster
Inge Brings Kære Line! Jeg forsøger, om jeg kan have held til at sende en hilsen til dig. Din mor siger, at jeg gør det forkert, det må være fordi, jeg er gammel og uvant med PC'er. Jeg har skrevet en lang hilsen til dig, som handler om , hvor vigtigt det er for dig, at huske ALT hvad du oplever om menneskenes vilkår og deres helt eventyrlige evne til at få et liv i omsorg og kærlighed selv under vilkår, som set med vores verdens øjne, ser meget vanskelige ud. Jeg er sikker på, at du bliver rig af alle dine møder med mennesker, som får et liv ud af at leve under helt anderledes vilkår, end vi kender. Vi er meget glade for at læse, hvad du skriver, og glade for at se, at du holder næsen kækt i vejret. Vi tænker på dig hver dag, og er spændte på at se, hvad du skriver hver dag. At vi ikke kan finde ud af at skrive til dig ,må du bære over med. Mit sidste brev handlede om vigtigheden af at huske ALT hvad du oplever og tage det med i dit liv. Nu håber jeg, at det lykkes denne gang. Mange kærlige tanker fra os. Bedstemor.
Inge Brings Hilsen fra Bedstemor! Dejligt at undervise børn, når man får tak for det. Det fortjener du nu også, du lægger jo din sjæl i det. Vi har fået lidt sne herhjemme, mærkeligt at se billeder af at du bader. Dejligt, at du møder så spændende og målrettede mennesker, jeg kan godt forstå, du er glad for det, du er jo også dygtig og falder rigtig godt ind. Kærlig hilsen herfra. Bedstemor
Anders Brings Hej Line.. Tusind tak for dine blogs. De er virkelig spændende at følge med i. Man må sige, at du får en ordentlig en på opleveren. Det lød en smule vildt, da du planlagde at skulle til Afrika i 4 måneder. Men det ser ud til at være et super valg. Fint, at du udover dit spændende arbejde på børnehjemmet får mulighed for at tage på opdagelse i det spændende kontinent. Mount Kenya, Victoriasøen og senere Zanzibar, hvem skulle have troet det muligt at komme så langt omkring ? Men allermest glædeligt er det, at du ser ud til at suge alt det fremmede til dig uden noget forbehold. Du kunne jo have reageret som den danske pige, du fortalte om, som følte sig skræmt af alt det fremmedartede og som var klar til at tage hjem med det første. Så virkelig godt gået, kære Line. Vi er stolte over dig ! Nyd sidste halvdel af dit ophold. De kærligere hilsner fra din bedstefar.