Profile
Blog
Photos
Videos
Kære alle
Så er det sidste blogindlæg fra vores skønne, oplevelsesrige tur. Efter Rayong tilbragte vi halvanden dag i Bangkok, hvor vi shoppede gaver til den helt store guldmedalje. Om aftenen kl. 21 d. 12. januar Skulle vi med bus fra Bangkok til en havn syd for Hua Hin, og derfra sejle til Koh Samui. Bussen var beskrevet som VIP-bus, men det syntes vi nu ikke den kunne kaldes. Næsten ingen benplads, ingenting virkede, og toilettet var aflåst på hele turen, som varede 10 timer. Vi ankom til havnen kl 5 om morgenen, og skulle først med færgen kl 7. Vi havde regnet med at færgeturen ville tage ca. 2 timer, som de fleste rejsebøger skriver, men den katamaran vi skulle med, skulle forbi en masse andre øer inden den kom til Koh Samui. Det blæste meget den dag, hvilket resulterede i at vi matte stå op hele turen ude ved rælingen med blikket stift rettet mod horisonten, for at undgå den søsyge som lurede og havde ramt ca. 30% af bådens passagerer. Endelig efter 5 timers sejlads kom vi til Koh Samui, og noget more blev vi kørt hen til et lille hotel. Dagen efter tog vi så videre til luksushotellet, som viste sig at være mindst lige så flot of spektakulært som de billeder vi har set på deres hjemmeside. Vores værelse indeholder kæmpe Jacuzzi, som var fyldt op med vand, Hawaii-blomster og rosenblade ved ankomsten. Der stod frugt i en kurv, og blomster overalt på værelset. Vi har aldrig oplevet noget lignende luksus. Det var også rart med lidt indendørs luksus, da det stort set regnede constant de første 2 dage. På tredjedagen lejede vi en scooter og kørte lidt rundt på øen. Vi kom til en nationalpark, hvor vi red på en elefant og så et stort vandfald. Det var rigtig sjovt J Samme dag mødtes vi med Asger og Solveig (Lindas forældres venner) til en gang frokost, hvor vi også hyggede os meget, og vi fik Billedbladet og Jyllandsposten med hjem. Nu er det sidste hele dag her på Koh Samui, og kl 16 skal vi ned at have en times massage og kl 18 skal vi spise romantisk middag på stranden. Bedre afslutning på turen findes vist ikke.
I morgen flyver vi fra Koh Samui kl 14.35, og flyver fra Bangkok kl 00.50 d. 20. Januar. Vi glæder os helt vildt til at se jer alle igen.
Mange knus fra Thomas og Linda
- comments