Profile
Blog
Photos
Videos
Dagligdagen har efterhånden indfundet sig hernede. Selvom jeg mest af alt stadig er i feriemode. Det gør det svært at tage sig sammen til skolearbejde. Har dog fået lavet meget mere de sidste to uger end førhen. Men mest af alt virker det halvt som ferie. Har 3 forelæsninger mandag, en tutorial tirsdag morgen og computerlab torsdag eftermiddag, hvor jeg lærer programmet GIS. Hvilket i forhold til danske forhold er meget lidt, da to af forelæsningerne er maks. en time, og den sidste er 1½-2 timer. Så sammenlagt har jeg 7 timers undervisning om ugen :/ Har brugt den sidste uge til intens læsning for at indhente 4 ugers lektier før min første test, tirsdag d. 21 aug.
Tiden går med småpraktiske ting. Handle ind, vaske tøj og alle de andre kedelige ting J Men alligevel alting er stadigt mere spændende i Australien. Selvom jeg må indrømme jeg hurtigt har vænnet mig til de 22-25 grader hver dag, blå himmel og palmetræer alle vegne. Men Brisbane byder hele tiden på nye spændende ting. Jeg deltog en aften i en startup-arrangement for et mentorprogram for WiT (Women in Technology). Det var rart endeligt at møde nogle "rigtige" australier, andet end alle dem der snakker til dig i supermarkedet. De er nogle meget venlige mennesker, som gladelig snakker med dig i det offentlige. Men ingen er særligt snaksaglige i klasselokalet. Hvilket er lidt ærgerligt.
Sidste weekend var en afslapningsweekend. Men hygge i huset. Det er et godt sted jeg bor. Alle er søde og rare, og vores sidste tilflytter Shahin fra Iran er også faldet ind nu. Onsdag tog jeg med Inge (den danske pige fra hostlet) til EKKA, som er en årlig begivenhed i Brisbane og som varer godt en uge. Der har været mange meninger om EKKA, nogle positive nogle negative. Så var jo nødt til at udforske det selv. Det viste sig at EKKA er en form for Roskilde Dyreskue, med forlystelsestivoli, dyre priser, masser af dyr: køer, geder, hundeopvisning, høns og haner, duer, eksotiske fugle og papegøjer, fisk og heste. Alle til fremvisning og kåring af priser. Måtte desværre efter et par timer se mig slået af utilpashed. Alt i hele min krop brændte og gjorde ond når jeg bevægede mig. Jeg var noget overrasket over at buschaufførren lod mig komme med, da de fleste omkring mig kiggede noget skævt til mig. Forstår dem måske godt en smule. Jeg slingrede temmelig meget, snøvlede og bevægede mig meget langsomt. Kæmpede mig hjem og i seng. Det viste sig at jeg havde 38,8 i feber. Hvilket har resulteret i at jeg har tilbragt en del tid de sidste dage i sengen, på mit værelse og i huset. Alle er syge næsten. Vi er i hvert fald 3 der har denne meget tørre flænsende hoste, et par der "bare" er snottede og slappe og endeligt resten der kører på grænsen lidt op og ned. Forstår nu hvorfor studerende på kollegier ofte er syge. Det er umuligt at undgå. Uanset hvad du gør for at passe på dig selv.
Lørdag deltog jeg i CoralWatching, hvilket var gratis arrangement i forbindelse med "Science week" som der åbenbart var i den forgangne uge. Jeg fik et lift af min underviser, som også fortalt mig om arrangementet. Det startede med et par korte oplæg om koraller, søgræs og mangrovers vigtighed for koraller og om "The gray nurse shark". Det var fascinerende at høre på, og spændende at vide mere om. Det mest chokerende var at koraller er dyr og farveløse! De er i familie med vandmænd. Forstil dig en omvendt vandmand som vælger at fastgøre sig, fremfor at svømme. Farverne skyldes at gode alger, kaldet "zooxanthellae", bor på korallerne og giver dem energi. Ved stress frastøder korallerne zooxanthellaerne og derved mister de deres farve også kaldet "coral bleaching". Alt efter hvorlænge korallerne er stressede, kan de måske overleve og komme sig. Men aldrig på samme niveau som før. Blot en enkelt grads forskel fra normal temperaturen er nok til at de bliver stressede. Det er altså imponerende.
Vi gik derefter på koraljagt i det lave vand ud for kysten. Det var spændende, men mest interessant at gå for sig selv et stykke fra gruppen. Hvor i hvert fald 10 børn omkring 5 syntes det var yderst interessant at finde og råbe op om deres fund. Spændende.
Blev sat af udenfor huset, og fandt ud af de andre tog til Woolloongabba for at se finalle kampen i Australsk football. Jeg skulle da med, så en to vupti fik jeg købt billet, og jeg fortrød det ikke, selvom den var lidt dyr. Endte med at forstå spillet, takket været et par søde publikummer bag os. Der er 4 runder, 2 á 30 min og 2 á 35 minutter. Der er 4 store pæle i hver ende, 2 høje i midten og 2 lavere på hver side. Hvis bolden sparkes ind mellem de høje pæle er der mål, som giver 6 point. Sparkes bolden ind mellem en høj og en lavere pæl, er det et inderside, som giver 1 point. Brisbane Lions startede ud med at være ca. 40 point bagud, men formåede i løbet af 2 runde at stå lige med Adelaide Crows. For i 3. runde at overhæle og vinde i 4. runde. Nøj, det var spændende. Dog foregik halvdelen af spillet i den anden ende af banen, men det var stadigt super interessant og sikke en stemning. Der var 19.000 mennesker.
Søndag gik med lektielæsning, samt mandag formiddag inden uni. Og en smule forberedelse til testen i dag. Klarede det ok. Fik 4 ud af 5 rigtige. Så det er godt nok, men plads til forbedring. Nyd sommeren derhjemme, jeg nyder i hvert fald mit ophold her. Og håber snotten og hosten snart er væk igen.
- comments


