Profile
Blog
Photos
Videos
Tja, tiden går meget hurtigt her. I lørdags fik jeg lidt et chok over at det var 2 uger siden jeg landede og lærte Inge at kende. Wow, føles på en gang som 3 dage og samtidigt som en måned. Mange ting begynder at falde på plads, men det skaber desværre også til tider nye problemer.
Mandag deltog jeg i QUT Connect for Engineering. En lidt spøjs oplevelse. Først da vi kom ind i rummet blev vi bedt om at lave et navneskilt og tage plads. Stolene var placeret i en fin rundkreds, hvor der sad en lille stille flok. Som Yoyo, pigen ved siden af mig beskrev "I feel totally underaged". Det hjalp da heller ikke da vi bagefter skulle lave papirfly, og senere udkæmpe superhelte/superskurke kampe. J Stakkels fyr der styrede det. Han havde forventet overtal af first-years, men tror at ca 75 % eller mere var internationale studerende. Improvisering er en god ting.
Tirsdag gik det på Study Abroad and Exchange Program Orientation. Over 300 studerende fra 32 forskellige nationaliteter. Dog stærkt overrepræsenteret af nordmænd og tysker. Det er helt vildt så mange der er af dem. Over det hele. Det var rigtigt godt, og bagefter var der en slags markedsplads med boder for nogle klubber, organisationer osv. Sidst på eftermiddagen var der Orientation Welcome Party, med masser af gratis mad J altid godt. Og en trivial-konkurrence med forskellige præmier. Nåede dog ikke lige at deltage da køen til drikkevarer var meget langsom. Smagte noget de kaldte Bubble Tea.. Meget mærkeligt. Med vingummi i. En lemonade med vingummi, og fik endda ikke de omtalte "pearls" i. Meget mærkeligt. Men selve væsken smagte fint. Tog færgen hjem. Da floden går gennem byen er der "CityCat"-færger, som går oftere end busserne om aften. Er dog stadig ikke glad for at sejle. Selv den lille tur på 10-15 min var nok til jorden gyngede da jeg kom i land igen.
Onsdag var travl dag. 3 orienteringsevents på 2 campusser og River Cruise Tour om aftenen. Første ting var om Academic Writting. Helt seriøst. Der er tyskere der går igennem deres bachelor uden at skrive nogen former for opgaver, andet end deres bachelorprojekt. WOW! Har ikke tal på hvor mange opgaver og rapporter jeg har afleveret på DTU. Efter rundvisning på biblioteket (fylder 7 etager), var jeg temmelig træt. Overvejede ganske kort at tage hjem, men har jo nu engang betalt og der vil jo også være mad. Det var nu meget godt jeg tog med. En stor flot hjuldamper. Hvor hjulene rent faktisk var i brug til at styre. Efter mad, på øverste dæk og lidt snak ved bordet (igen flest nordmænd) stod jeg i front og så byen mens vi sejlede forbi. Meget flot, på trods af regnen og fotograferingen tog opmærksomheden fra søsygen. Jeg er altså ikke søstærk, ej heller med mine Seaband-armbånd L Tog derfor hjem (med færgen, da busserne ikke går om aftenen) mens de andre tog på DownUnder Bar. Må tage med en dag.
Torsdag var To-do-list dag. I går ringede de fra healthcenter på QUT og sagde min sygeforsikring ikke var effektueret da jeg var ved lægen, så jeg skulle betale for mit lægebesøg. Og en masse andre "små ting". Er virkelig ikke heldig med alle de her ting. Efter en rigelig portion byvandring endte jeg ved biografen J The Dark Knight Rises med Karoline, Sam og Tina fra huset. Det var virkeligt godt. Var dog ikke super stemt for at pakke da jeg kom hjem. Vi skal være på Campus 8.30 i morgen for Dreaming Island tour (orientation weekend tur). Glæder mig på en gang, men trænger også til at holde lidt "fri" fra at være social 12 timer i døgnet J Nu må vi se hvordan turen går. Er blevet anbefalet den af flere og den skulle absolut være pengene værd.
Nyd billederne og den lidt lange medfølgende beskrivelse. Der kommer snart billeder og tekst om weekend turen. Starter dog undervisning mandag, så det bliver efter der.
Glæder mig til at høre nyt fra Danmark. Skriv endeligt.
Knuss Maria
- comments


