Profile
Blog
Photos
Videos
Så kommer der lige en hilsen fra mig igen...
Er i Lhasa og har været her i 5 dage. Det er sidste dag i dag og så tager vi videre til nogle mindre byer igen.
Flyveturen til Lhasa var helt fantastisk, man kunne se bjergene op over skyerne og det var rigtig smukt. Generelt er landskabet omkring Lhasa simpelthen fantastisk.
De sidste par dage har vi set forskellige klostre og Potala Palace, som er ret imponerende. Vi har også gået rundt på markedet, der er fyldt med boder med diverse ting og sager. Så det har været lidt mere afslappende de sidste par dage. Og det har vist også været tiltrængt.
Vi har også haft et kursus i standardsætninger på tibetansk, det var ret morsomt. Og et madlavningskursus, det havde vi også meget sjov med.
Så alt i alt har de sidste dage været ret gode, lige på trods af, at jeg er blevet godt forkølet...
En ting jeg dog har lidt svært med, er alle de militærfolk, som går rundt. Det er lidt underligt. De ligner ikke mere end 16 årige drenge, som går rundt med maskinpistoler - det er bare forkert....En dag så vi en dame, hvor hendes forklæde ved et uheld hang fast i en soldats skjold, så hun nærmest hev skjoldet ud af hans hånd, vi var noget spændte på reaktionen, for det var jo også en overraskelse for ham, men heldigvis forstod han misforståelsen og smilede bare til hende. Men generelt er man lidt på vagt.
Til alle jer der "elsker" tandlæger, kan jeg bare sige, I har det godt hjemme i lille Danmark. Har lige set en klinik her og det foregå med åben dør ud til gaden, så alle kan se, hvad der foregår. Puha.... Men der er sikkert mange ting, man kan blive vant til...
Asta: Ja Pandaen var rigtig sød... Hvis det ikke var fordi, den var så stor, så havde jeg klart taget den med hjem til dig. Der er jo ikke det, jeg ikke ville gøre for dig, hvis det var muligt :-)
Gitte: Er skam heller ikke til behårede fyre, men hr. Panda var bare for sød :-) Var ved at overveje om familie og venner ville tage godt i mod ham, hvis jeg tog ham med hjem :-) Godt til dig med et par fridage, det har sikkert været tiltrængt og rigtig dejligt. Så er du jo fuld af energi, når jeg er retur.... he he...
Trine og Karina: Gæt en gang... Jeg har været inde i en Vero Moda butik her i Lhasa... Da jeg så den, kunne jeg ikke lade vær med at smile og jeg måtte jo lige ind og kigge :-)
Ha' det rigtig godt alle samme. Stort knus til jer alle.
- comments