Profile
Blog
Photos
Videos
Så sidder jeg her endnu engang...med nogle underlige historier fra virkeligheden i Hanoi:-)
Jeg har lige været en tur inde i centrum med en canadisk pige fra mit dorm. hun skulle på toilettet og vi fandt en bar, hvor vi kunne låne et toilet. Jeg bestilte 2 vand, og betalte super duper meget overpris for dem. Samtidig stod jeg lidt i mine egne tanker og syntes at dette sted så lidt "lummert" ( for at bruge et godt gamel dansk udtryk ) ud...de havde rødt fløjl i hele loftet, guld over det hele, meget dyster belysning og røde lamper i massevis. Da jeg havde stået og tænkt lidt over et udtryk som jeg havde hørt hernede tidligere, kom Sarah ud fra toilettet,kiggede på mig og sagde...this is a weird place ... they have pictures of naked men on the toilet doing weird things...Udtrykket jeg havde tænkt over, gav nu bare ekstra menning. Jeg havde tidligere fået at vide at når prostitueret skal prøve at tiltrække kunder, siger de...quicki quicki bang?...Det gik op for mig at vi nok var havnet sådan et sted:-) og da vi kom ud på gaden fik jeg øje på skiltet...prøv lige at læse hvad der står:-)
Vi fortsætter vores tur mod bussen, og er næsten ved at gå ind i en ældre dame der rejser sig, trækker bukserne op og smiler til os...når man skal så skal man vel:-)
Igår tog vi alle sammen ind til centrum for at gå på bar. aftenen startede med en tur på en bar som lå på taget af en temmelig høj bygning, der var rigtig hyggeligt og en super udsigt. Derefter fortsatte vi til en lidt mindre bar hvor vi var det meste af aftenen, men som sædvanlig da klokken var lidt i tolv, var det tid til at politiet kom forbi for at lukke alle barer, diskotekker osv der ikke betaler...de er så korrupte som man kan blive, hernede. Vi sad på denne lille bar, og klokken 5 minutter i tolv blev lyset dæmpet, musikken skruet ned og gitteret/lågen kørt ned så man ikke kunne se ind (eller ud, for den sags skyld) der skulle vi så sidde indtil politiet gik igen. Baren havde en mand stående ude foran som ringede ind for at fortælle om de var væk:-) Hvis man absolut skulle ud, kunne man tage en bagvej, men det krævede at man skulle kravle over et hustag. Da vi blev lukket ud igen, gik vi videre til en anden bar...her ville en klog nok bare være gået hjem i seng...men nej, vi bestilte en sandwich og stilte os udenfor for at sludre lidt indtil den blev færdig...problemet var bare at inden den nåede at blive færdig var politiet dukkede op igen, og alle prøvede at nå at komme ind i baren inden gitteret var kørt helt ned...jeg stod selvfølgelig længst væk, og nåede ikke med ind...alt blev mørkt og stille, og der stod jeg i Hanois mørke gader i sillende regnvejr, med min dejlige varme sandwich og en kold vandmelon smoothie indenfor:-( politiet kom gående ned igennem gaden, og jeg stod faktisk og syntes at det var lidt sjovt at stå at se hvordan de gik rundt og lyttede til de nedrullede gitre/skoder, og gemte sig i trappeopgange...Da der var gået en halv time og jeg stadig som den eneste stod udenfor, begyndte jeg lidt at tænke over at tage en taxa hjem, og håbe at de andre ikke ville lede efter mig...men men men...jeg havde nøglen til vores låge inde i min taske på baren. Efter ca 40 min under et halvtag og en masse samtaler på forskellige former for engelsk, med forbipasserende, kunne de andre få lov at komme ud gennem en bagudgang...de havde pakket min sandwich ind, og den var helt ok kold:-) Derefter var det vist bare om at komme hjem...under lagnet:-)
Jeg har lige været nede og betille en tur med sovebus til Hoi an i det centrale vietnam, jeg glæder mig til at komme ud af byen, og jeg glæder mig til at holde 3 dage fri fra arbejde Jeg tager afsted onsdag aften og kommer hjem til ghettoen igen mandag...og det bedste af det hele er at centrum i hoi an er scooter/bil frit....jubiiiiiiiii:-) Hoi an er en "lille by" på 80.000 indbyggere og det er her man finder nogle af vietnams bedst bevarede huse. Der er en gade i Hoi an som de kalder kajgaden, og ved højvande bliver husene oversvømmet og man kan sejle helt hen til dem og nogle gange ind i dem. De skulle også have nogle smukke strande, men med det vejr de holder sig hernede er det da vist ligemeget...regn regn regn:-(
Det var vist alt for nu
Lene
- comments
Carsten Balslev Det er rigtig spændende at læse om alt det, du oplever. :o) Iøvrigt også alle dine billeder fortæller en masse. Du er vist i gang med en oplevelse for livet! Hyg dig og pas godt på dig selv.
Hanne F. Hej Lene. Så fik jeg endelig læst lidt på din blok. Det lyder som en meget oplevelsesrig tur. Kram Hanne
Tim det er tybisk dig at du ikke når ind og skal stå der og blomstre tænk vis det var sådan i danmark at poletiet kom og lukkede alle steder kl 00 det kunne sku være sjovt ... lyder som om du hygger helt vildt super at læse :-) lyder Rigtigt fedt at du skal et sted hen hvor der ikke er så mange mensker håberdu finder et sted hvor du ken slappe lidt af og være dig selv bare side og nyde stilheden og alt det vidunderlige der sker rundt om dig håber også du kommer til at opleve nogle rigtige fede ting på din tur:-) :-) :-) Glæder mig til at læse mere om hvad du laver der nede ..... ses snart :-) hilsen Tim