Profile
Blog
Photos
Videos
Så har jeg fået strøm på computeren...overstået min 29 timers rejse...og sidder nu i Sevilla i solskin med udsigt til cathedralen:-)
Vietnam er vel overstået, og jeg kan nu se tilbage på en tur, som både har været rigtig hård, rigtig spændende, rigtig udmattende og rigtig sjov. Jeg er træt i mit hovede lige nu, jeg er lidt trist over at tænke over, at mens jeg tager hjem og nyder resten af mit liv, bliver mine unger tilbage i Vietnam, med ikke de store udsigter til en fremtid der ændrer sig særlig meget, eller giver dem nogen form for håb om udvikling eller oplevelser der gør livet vær at leve...det er hårdt at tænke på hvad man forlader. Samtidig er min sjæl og krop udmattet eller stresset over livet i Hanoi, det er et hårdt liv de lever dernede, og jeg kan mærke at jeg trænger til at slappe af, indånde ikke forurenet luft og tænke og opleve positive ting. Samtidig er jeg dog rimmelig fortrøstningsfuld, fordi jeg så et land i udvikling og med store planer for en fremtid som de selv er overbevist om, bliver god og nemmere. Jeg kan næsten ikke vente med at vende tilbage om 10 års tid og se landet igen.
Inden jeg slukker og lukker min blog, er der lige et par oplevelser der skal med...
jeg har vaeret syg lige siden min tur i soendags:-(...dog uden at besoge flere tisserender...det er ikke det fedeste at vaere syg i Vietnam, da man i forvejen ikke syntes hygiejen er helt fantastisk, og busturerne til og fra arbejde er bare heller ikke fedt, naar man har det skidt...men man klarer den, og igen er det bare lidt hyggeligt at komme hjem, til alle de dejlige mennesker, jeg har boet sammen med, og høre dem bekymrer sig om en, og spørge hvad de kan gøre for en...det føles som en stor familie, et hus fyldt med en masse brødre og søstre:-) I torsdags havde en anden volontør og jeg et møde med lederen af centeret. Vi ville snakke med hende om, hvorfor børnene bliver slået. Hun påstod, som jeg lidt havde regnet med, at hun ikke viste det, og at læerene når de bliver ansat får en kontrakt, hvor der bla. står at de ikke må slå børnene. Ud over det, har jeg undersøgt, lovgivningen vedr. det at slå børn i Vietnam, og det er ulovligt. vi spurgte hende hvad hun regnede med der skete når hun hørte skrig og gråd, og hun svarede at det var bare pga deres handicap...så spurgte vi hvad hun troede pindene var til og hun forklarede os at det var "bare" til at skræmme børnene med..man skulle bare nøjes med at slå den ned i bordet...så takkede hun mange gange for vores "rapport" og rejste sig for at få os ud. Vi blev dog sidende og spurgte hende hvad hun ville gøre ved det...hun nåede frem til at hun ville holde et møde fredag for alle lærerne, hvor hun "igen" ville tage op at de ikke må slå børnene. Vi skulle hver især ( vi er 3 volontoerer på skolen ) tage os af en klasse, og så skulle alle lærerne til møde. Da jeg havde været til frokost gik jeg op i klassen, så mine lærere kunne gå til deres møde. Som sædvanlig hørte vi ikke noget fra det møde, men lederen garanterede os at der ville ske ændringer....den anden volontør, har stadig en måned igen, så hun har lovet at holde mig opdateret på facebook...tror nu ikke der sker det helt store...men man har da lov at håbe. Fredag gik med at få taget billeder sammen med alle lærerne...det betød meget for dem:-) og nogle af dem ville sidde på skødet af mig, eller holde om mig mens vi tog billeder...skøre skiderikker:-) det mærkelige er at når de ikke slår børnene er de rigtig søde, og de fortalte mig hvor meget de ville komme til at savne mig...selvom jeg jo efterhåden et par gange har stillet spørgsmål ved deres måde at være sammen med børnene på... Fredag aften var vi en sidste tur på Bucket bar og danse, inden turen gik hjem til ghettoen for at få pakket. Lørdag blev jeg hentet kl 12.30 og kørt i lufthavnen...29 timer i forskellige lufthavne og i luften ventede, turen gik fra Hanoi-Taiwan det tog 4 timer Taiwan-Wien det tog 13 en halv time ( men var faktisk en rigtig hyggelig flyvetur, med gode film og et helt ekstra sæde :-) ) Wien-Mallorca Mallorca-Sevilla Puh ha....men jeg klarede det fint og uden problemer:-) Nu vil jeg takke af herfra...det har været rart at have en blog, så man kunne komme af med nogle af sine frustrationer engang imellem...nu vil jeg holde ferie...og nyde at slappe af...vi ses derhjemme:-)- comments
tim HVOR DET FEDT AT DU HAR LAVET SÅ MEGET DER NEDE..... jeg kan godt forst at du er lidt ked af at tage af sted der nede fra for du har jo knyttedet dig til de dejlige unger :-) og at tage af sted uden af vide om de ikke slår dem mere er ikke det fedeste . men jeg er sikker på at du har gjort et stort indtryk på dem og de prøver at tænke lidt på alt det du har vist dem hvad man også kan gøre med dem og at de også er menesker og har brug for omsov... du er et dejligt meneske og det er heltsikkert smittet af der nede :-)..... Hber du kommer til at nyde resten af din ferie glæder mig til at snakke med dig hjemme i danmark og høre alt det du har oplevet... hov det er sgu ikke så sjovt at høre at du har været syg så lange ... håber du kan slappe mere af der hvor du af nu bare være lidt aflene det er vist længe siden bare så du kan samle dine tanker det har man brug for :-) ses når du kommer hjem hilsen Tim
susanne balslev kære lene Tak for dine fantastiske beskrivelser fra Vietnam. Du har været så god til at skrive og formulere fra hverdagen, så man næsten syntes at have været med dig. ( både i modgang og medgang) Jeg har også været glad for at læse kommentarer fra dine venner og familie. ( især fra en der hedder Tim ) Jeg glæder mig til du kommer hjem Kærlig hilsen mor