Profile
Blog
Photos
Videos
Denne uge har ikke været en af de mest spændende I min tid I Australien…
… ugen har stået på skole og læsning fra i mandags hvor jeg var til min første eksamen hernede. Det gik nogenlunde men ikke specielt prangende, men så er det jo godt at fag hernede fra bare skal bestås uden at karakteren tæller :) Tirsdag og onsdag samt torsdag formiddag stod den på læsning da jeg i næste uge har 2 eksamener, torsdag og fredag. Torsdag eftermiddag måtte jeg have lidt forandring og jeg begav mig derfor op til Victoria golf Center. Det var bestemt ikke en gang god golf jeg fik leveret - tror jeg stregede 6 af de første 9 huller. Back 9 gik dog væsentligt bedre men ikke i nærheden af hvad jeg tidligere har spillet til. Efter golfen var vi en del som mødtes til spisning inde i byen. Hvis man gider at lede efter det er der altid en restaurant som har billige retter. Man kan således tage på "The Fox" om søndagen og spise bøf, kartoffel og sovs for 5 dollar og hvis man vil have en bøf mere er det kun 2 ekstra dollar. Torsdag stod den på bøf på "The Exchange" hvor en fin bøf kun koster 12 dollar tilbehør inklusiv. Det er således ikke dyrt at spise ude, og hvis ikke man har lyst til det har vi her i West End hvor jeg bor en masse billige (og sunde) take-away steder.Man kan få lækker indisk mad for 7 dollar eller libanesiske durum osv. for 4,5 dollar. Det er næsten dyrere selv at købe ind til at lave mad end at købe ude.
Midt imellem skole og læsning har jeg dog også fået trænet en del på det sidste. Vi er en del som træner sammen så det er rart at der som regel er nogen dernede man kender. Nu er den første rigtige rejse også blevet planlagt. I vores spring-break skal jeg, Rasmus og en norsk dreng leje en bil og køre fra Brisbane til Airlie Beach. Vi regner med at køre lidt ind i outbacken på vej derop. I Airlie Beach er der mulighed for at sejle ud til noget der bliver kaldt Australiens paradis, Whitsundays Island. Det glæder jeg mig meget til, bare det at komme lidt væk fra Brisbane bliver lækkert. Måske bliver Springbreak turen dog overhalet af en tur til Byron Bay hvor en af mine engelske venner har tænkt sig at fejre sin fødselsdag om 2 uger.
Nu er vi igen ved at være sidst på måneden så der er meget, meget, meget begrænset internet herhjemme - simpelthen så irriterende at systemet er sådan hernede…
- comments