Profile
Blog
Photos
Videos
I dag har jeg taget det første lille skridt på min store rejse. I morgen går turen så fra København til Kathmandu hovedstaden i Nepal, en tur på små 17 timer. En rejse som jeg har drømt om og set frem til i så mange år, at jeg slet ikke kan huske hvornår drømmen enlig startede. Men nu er dagen altså kommet flybilleten er bestilt, tasket er pakket, afskeden er taget, tilbage er kun det ukendte og det fremmede. Et møde som jeg ser frem til med både ængstelse og utrolig spænding.
Der er utrolig mange ting, på denne her rejse som jeg ikke ved, utrolig mange ukendte faktorer. En ting ved jeg dog efter en dejlig aften og min søsters fantastiske hjemmebag er jeg klar til at se hvad verden har at byde på!
På min rejse vil denne blog fungere som en beskrivelse af menneksene jeg møder, kulturen jeg oplever og hvad der ellers sker omkring mig, kort fortalt alt hvad jeg måtte have på hjertet. Som så meget andet på denne rejse ved jeg ikke hvordan mulighederne for netadgang bliver, men jeg vil gøre mit bedste for at holde jer opdateret :)
I dag tog jeg det første lille skridt.. i morgen tager jeg det helt store spring. Håber i har lyst til at følge med mig.
Sov godt alle sammen
- comments
Gry Dejligt at give dig et sidste skud dansk sensommer inden afrejsen. Vi glæder os til at følge med, Lea. Knus fra hele familien, Gry