Hej derhjemme!

Endnu et indlaeg hernede fra solskinnet, som der bliver mere og mere af, jo laengere vi bevaeger os nordpaa. :)

Sidst vi skrev, var vi i Byron Bay, hvor vi om mandagen var paa en dagstur til en lille by Nimbin omkring 70 km fra Byron Bay. Det er en lille landsby lignende vores Christiania med rigtige hippier og alternative urter, cookies og cigaretter. Vi blev hentet i en bus med en masse andre unge mennesker, og buschauffoeren soergede for at saette gang i stemningen fra foerste minut med hoej musik og hygge. Da vi naermede os byen stoppede bussen op, og chauffoeren som ogsaa var vores guide fortalte direkte, hvor vi skulle gaa hen, hvis vi var interesserede i noget at ryge, og at vi kun skulle tage en halv cookie, hvis det var det, vi ville. Lea og jeg kunne ikke lade vaere med at grine, det var simpelthen for maerkeligt. Vi havde en times tid til at gaa rundt i byen og kigge, og vi var inde i nogle sjove, alternative butikker med alt muligt ragelse og hippie-goegl. Lea og jeg holdt os dog fra baade roeg og kager, men nogle af de andre havde aabenlyst forsoegt sig med lidt af hvert, og det var en meget underholdende tur. Vi koerte til en plads i skoven, hvor vi spiste barbeque sammen, og paa hjemturen holdt vi ind ved et lille vandfald, hvor nogle sprang i oppe fra toppen.

Da det blev tirsdag, var det tid til at bevaege os videre nordpaa, og vi koerte afsted til Surfers Paradise om formiddagen. Her checkede vi ind paa et hyggeligt hostel med pool og bestilte surfertimer til de naeste to dage. Resten af dagen slappede vi bare lidt af og kiggede paa byen.

Og saa blev det dagen, hvor vi skulle have vores surferdebut! :) Vi var saa heldige at vaere de eneste paa holdet den dag (baade om formiddagen og eftermiddagen), saa det foeltes naesten som ene-undervisning. Vi skiftedes lidt til at falde paa roeven, men alt i alt gik det vist meget godt. Det var i hvert fald super sjovt, og det var det hele vaerd paa trods af oemme arme, ridsede laar og en del slugt saltvand. Dagen efter var det hele noget haardere, da armene stadig var tunge, og boelgerne var ligesaa daarlige som dagen foer, saa vi maatte kaempe bare for at holde os oprejste paa vej ud. Men sjovt var det, og vi koebte en cd med alle de sjove billeder fra begge dage.

Vi havde en enkelt dag mere i Surfers Paradise som gik med shopping, afslapning paa stranden og film i opholdsstuen, og dagen efter tog vi videre til Brisbane, hvor vi egentlig ikke havde nogen planer. Det var blot en enkelt overnatning som stop paa vejen laengere nordpaa, og vi fik dagen til at gaa med at vaske toej, skrive mails og hygge paa tagterrassen.

Soendag morgen stod vi tidligt op og tog Greyhound-bussen til Australia Zoo, som er den zoologiske have, som Steve Irwin har arbejdet i/ejet. Det var en super god dag med masser af solskin og massevis af dyr. Vi var allermest betagede af kaenguruerne, koalaerne og wombatterne (og Stine ogsaa for tigerne!). Man kunne gaa inde ved kaenguruerne, som var saa tamme, at vi kunne roere dem og fodre dem. Koalaerne, som sover 20 timer i doegnet, kunne vi faa lov at ae, mens en dyrepasser stod ved siden af. Vi ville gerne have haft en med hjem!!! Vi saa ogsaa et krokodilleshow i bedste Steve Irwin stil. Faktisk bar hele haven meget praeg af ham, hans personlighed og hans entusiasme for dyr, og det var rigtig fedt. Vi manglede bare at se ham i egen person. :) Dagen sluttede lidt anderledes end forventet, da vi skulle hentes kl. 15:30, og vi ventede og ventede og ventede. Til sidst var vi overbevist om, at bussen havde glemt os, fordi den ikke normalt stopper ved Zoo'en, men netop da Lea gik ind for at laane en telefon, dukkede den op omkring hjoernet. Der havde vaeret mekaniske problemer, saa den var 50 minutter forsinket. Ved halv ti-tiden om aftenen naaede vi endelig til Hervey Bay, hvor vores tur til Fraser Island gik fra. Det var rigtig fugtigt, da vi stod ud af bussen, og efter at have set en kakerlak i mini-bussen til hostel'et, foelte vi os helt tilbage i Thailand igen. Om aftenen var vi endelig saa heldige at se en levende opossum! Vi havde jo set en hel masse doede paa vejene i New Zealand men ikke en eneste levende. Faktisk var der hele to possumer, der holdt til omkring hostel'et, og de var begge tamme, saa man kunne fodre dem. De var soede! :)

Dagen efter var der informationsmoede kl. 15, hvor vi moedte alle de andre, der skulle med til Fraser Island. Vi var saa uheldige at komme i en gruppe paa 11, hvoraf 7 af dem kendte hinanden i forvejen. De var rigtig flinke, men vi ville gerne have vaeret i en mere blandet gruppe. Desuden var vi de eneste ikke-englaendere, saa det kunne godt vaere lidt svaert at naa at faa sagt noget indimellem. Naeste morgen skulle vi tidligt op, fordi vi skulle have kort, pakket bilen, og dem der skulle koere, skulle have instruktioner i det. Fraser Island er verdens stoerste sandoe, og man kan derfor kun koere i 4hjulstraekker derpaa. Ved 10-tiden tog vi faergen derover, og saa var vi ellers paa egen haand. Vi startede med at koere til Lake McKenzie, som er en stor soe med helt klart ferskvand. Strandene paa oeen er ikke egnede til badning, da der er hajer og farlige brandmaend, men det er ogsaa helt unoedvendigt med saa laekre soeer! :) Vi holdt ind ved en anden soe, inden vi fandt et sted at campere for natten. Det bliver allerede moerkt ved halv seks-seks tiden hernede, saa vi naaede ikke helt at blive faerdige med maden inden. Det blev en hyggelig aften med lidt druk, og senere fik vi ogsaa besoeg af nogle "rangere", som ikke kom for at tysse paa os, men for at vaere med i hyggen. Midt i vi sad og drak hoerte vi pludselig en af pigerne, Sherrie, skrige "Oh, my God! Oh, my God!", og da vi kiggede i retning af lyden fandt vi bilen for enden af vejen parkeret i en traepael, og Sherrie paa jorden bag den. Haandbremsen havde aabenbart ikke vaeret trukket (eller ogsaa virkede den i hvert fald ikke), og da hun var gaaet op bagi for at hente noget, var den pludselig trillet ned af en lille bakke. Heldigvis stoppede paelen den, inden den naaede at ploeje ned i en udendoers vask. Det var nu ret sjovt, og hverken Sherrie eller bilen tog skade af det!

Dagen efter koerte vi til Lake Wabby, en stor groen soe omringet af en stor "sanddynge". Det var igen super vejr og rigtig hyggeligt. Vi koerte ogsaa til Maheno Wreck, der er et gammelt rustent skibsvrag paa stranden. Sidste stop paa vejen inden aftenens camping var Eli Creek, en lille baek/flod. Denne aften camperede vi samme sted som en anden af grupperne, saa dem var vi sammen med om aftenen.

Den sidste dag brugte vi ved Lake McKenzie, inden vi tog hjemad igen. Det havde vaeret en god tur med masser af sol, bumpende veje (ene sand og roedder) og engelsk snak, saa vi var godt traette. Desvaerre var vi noedt til at overnatte i Greyhound-bussen denne nat, fordi vi skulle vaere i Airlie Beach i dag. Vi skal nemlig paa en 3 dages sejltur i morgen til Whitsundays, men det kan I hoere om, naar vi har vaeret der.

Vi haaber, I har det godt derhjemme. Her nyder vi det gode vejr, som skal forestille sig at vaere efteraar! ;)

Mange knus

Lea og Stine