Profile
Blog
Photos
Videos
Dato 22. januar, dag 11
"From the Golden Mile to heavens paradise."
Vi spiste morgenmad kl. 8 med den smukke udsigt udover havet.Derefter kørte vi kun kort tid før vi ankom til Durban, som er den største by, vi har været i siden Jo'burg, så vi følte os næsten helt civiliseret efter at have levet i "junglen," nationalparker og bare langt væk fra alt generelt. Her blev tiden brugt på at gå på the Golden Mile, som er en flot strandpromenade, og nyde solen, der skinnende ret kraftigt. Den egentlige årsag til, at vi gik der, var fordi Bernard havde sagt, at der skulle være en form for marked, hvilket vi virkelig gerne ville besøge, så vi kunne få købt lidt forskellige ting. Heldigvis fandt vi det, og vi fik købt en masse fine ting, som Rebekka og Katrine er så søde at tage med hjem til Danmark for os. Dejligt, at vi ikke skal have dem med næsten hele jorden rundt, og nu har vi en god undskyldning for at mødes med dem derhjemme igen. :) Lige inden vi skulle med trucken, fik vi et glas hjemmelavet ice tea, rigtig lækkert.
Før vi kørte, var det blevet tid til at sige farvel til Katrine og Rebekka, da deres tur sluttede i Durban. Vi siger tak for god underholdning og sjov! Nu er vi de eneste danskere tilbage.Så gik turen til vores næste overnatnings sted, som er i Drakensberg, hvilket ligger langt oppe i bjergene, faktisk så langt væk, at selv vores truck måtte efterlades i den lille by. Vi tog et andet køretøj op ad en meget stejl vej.
Turen op var flot, men da vi så udsigten på toppen, var vi helt lamslået. Vi lever næsten på skyerne i små hytter og med en lille bro over et vandløb. Der går heste frit omkring, og endnu engang er der en ubeskrivelig udsigt! (Vi bliver nok aldrig trætte af at tage billeder af udsigten).Aftenen blev igen brugt på at spise lækker mad, hygge med de andre og flere sjove historier.
Ps. Hvis i aldrig ser os igen, er det ikke fordi, vi er blevet kidnappet, men fordi vi har overtaget lodgen heroppe i bjergene, da familien skal flytte.
Leas citater: "årh jeg kunne næsten lave hans lyd, fordi jeg fik noget galt i halsen" og "mit sugerør i min pung er gået i stykker" (hun mente sin lynlås)
Dato 23. januar, dag 12
"Bjergbestigning og smukke højder."
Vi vågnede op til solskin, og selvom vi normalt elsker, når solen skinner, så var det i dag en ekstra god ting, for det betød, at vi kunne gå vores seks timers lange walk op i bjergene. Turen startede kl. 9 og allerede der, havde vi smurt os godt ind i solcreme, da solen skinnende fra en skyfri himmel og vores bud er, at det nok ca. var 25 grader.
Først gik vi mod San Rock Art Gallery, som er et sted, hvor bushmænd har malet på klippevæggen med rødder og blod. Allerede på vej til det sted fik vi en forsmag på, hvordan turen ville blive, da det gik ret stejlt op.Efter dette stop gik turen stort set bare op, op og op, hvor man til tider for at komme op næsten skulle klatre på stenene fra bjerget.
Det kan godt være, at vi var begejstret for udsigten, da vi ankom til lodgen i går, men hold da op, hvor blev det i løbet af denne tur et endnu mere helt utroligt fantastisk område, som vi befandt os i.
Vi kan jo lige fortælle jer, at turen bestod af 15 km vandring op og ned ad en bjergkam, så her fik man testet sin fysiske form. Lea var stolt over at have klaret turen, da hun kom ned.
Vi vandrede op og ned ad bjergene og kom til en form for klippeafsats, hvor vi så en masse store hvide fugle, der svævede hen over os. Vi skyndte os videre for at "overholde" tidsplanen, så vi ikke ville komme for sent tilbage til lodgen. Nu gik turen hen over bjergkæden, så op og ned og op igen, og endelig kom vi til den sidste opstigning inden nedturen. Jeanet gik op ad det største bjerg, som var på turen, hvor man kunne se virkelig langt over hele området. Mens den seje Jeanet vandrede op med 3 af de andre, blev Lea nede sammen med 2 af de tyske mænd og så Bernard.
Vi har nu været oppe i over 2000 m højde over havet, så det var et stykke ned. Nedturen var ikke så sjov, da den bestod af en MEGET stenet sti. Lea nåede også at falde tre gange og vride om på sin fod flere gange, end den havde godt af. Men vi nåede alle sammen ned i god behold, og nu sidder vi og hygger efter en god aftensmad med dessert for første gang på turen. Dejligt.
Dato 24. januar, dag 13
"Krostemning og hygge"
Vi startede dagen med en times kørsel ned af bjerget efter vores to fantastiske overnatninger oppe i bjergene.Derefter gik turen igennem national parken Golden Gate, som består af store sandklipper. Et helt fantastisk syn, med klipperne som hænger ud over sig selv.
Vi kom derefter forbi en kæmpe sø, hvor vi for første gang så flamingoer. Bernard fortalte, at de var sjælne at se i hele Sydafrika, så det var ret fedt at se dem, selvom det var på lidt afstand.
Så gik turen mod den lille by Clarens. Denne by er berømt for sine mange galleriudstillinger og små specielle butikker. Her spiste vi frokost og vi fik en banansplit, da det var meget varmt. Ellers gik vi rundt i byen indtil turen gik videre mod vores nye sovested for natten. Denne gang var det ikke et sted med flot udsigt, men et hostel/hotel inden i en lille by. Vi fik spist på hotellets restaurant, som mindede os om en gammel kro/riddersal, så vi følte os rigtige fornemme med 3 retters menu.Derefter bød aftenen på et spil pool og et bad.
Dato 25. januar, dag 14
"Life is a highway."
... "I want to drive it, all day long!"Vi startede dagen mega tidligt, da vi skulle køre hele dagen lang. Derfor ud af fjerene kl. 4.55 og afgang kl 5.15.Med solopgang over Golden gate bjergene, heraf deres navn. Ellers kørte vi bare derudaf. Omkring kl 10.00 stoppede vi en lille by og fik handlet lidt ind til frokost.
Vores frokost blev indtaget lige i vejkanten/ på vejen, med udsigt til en kaktus park på begge sider. Udover nogle byttende biler en gang i mellem, så var det kun os, vores campingstole og trucken.Sikke et festmåltid, bestående af alt godt blandet sandwich mad. Men ikke værst endda.Derefter gik turen ellers bare videre ud af den lange vej igennem kaktusparker, ørken og farme med får.Vores eneste stop på turen ud til lodgen i Karoo foregik i en lille by, langt langt ude i intetheden. Forstil jer udkantsdanmark og så gang det med 100, så langt væk fra alt var vi.Efter vores dejlige stop i den lille by, hvor der faktisk var utrolige meget turistinformation, når man tænker på, at vi var de enestående turister i miles omkreds, gik turen endnu mere ud i intetheden. Vi kørte ud af en grusvejen i ca. halvanden time, hvor det eneste man så var tre huse, flere tusinde får, marker, marker, marker og en sydafrikansk form for ørken.Utroligt at nogen har gidet at lave sådan en lang vej bare for tre huse. Og hvad endnu mere utroligt er, at der er mobildækning helt her ude. Det kunne Danmark godt lære noget af.Langs vejen derud var der elmaster, men da vi endelig kom derud fik vi af vide, at der ikke var elektricitet, kun solceller, patrolieum, og gas til det varme vand, som selvfølgelig ikke virker i vores hytte.
Til aftensmad fik vi en traditionel sydafrikansk ret, vildt lækker. Den må vi have opskriften på. Dessert for anden dag i træk, som bestod af en meget tung chokolade budding/kage.Nu sengeklar med vores egen patrolium lampe til at lyse værelset op med, får man en rigtig hygge stemning.
Dato 26. januar, dag 15
"Fødselsdag og liv og glade dage"
Dagen startede ud med, at Jeanet blev vækket med fødselsdagssang, flag og gave af Lea. Derefter gik vi ned til morgenmaden, hvor der også blev sunget fødselsdagssang med tysk og hollandsk accent.
Kl.9.15 begik vi os ud på dagens to timers vandretur rundt i ørkenområdet. Her så vi springbukke, som er Sydafrikas nationaldyr og ellers nød vi bare den hyggelige tur med skyfri himmel, men med en lille dejlig kold brise nu og da.
Resten af eftermiddagen blev brugt på afslapning, læsning, flere billeder, hygge i haven og hvad vi ellers lige fandt på herude midt i ørkenens ingenting.
Efter aftensmaden gik vi igang med at designe vores tur t- shirt, hvilket hurtigt blev en langt større opgave end ventet, da de tre tyske mænd, som også skulle være med til at designe den absolut ikke havde samme tilgang til projektet som os. Men vi fik da nogle af vores idéer gennemført efter lidt diskussion på tysk/engelsk. Lige efter hørte vi musik komme fra baren, så det ville vi ikke gå glip af og gik derind. Her sad lodgens bestyrer og spillede på sin egen guitar, mens han lavede drinks og sang en masse gamle klassikere og country musik. En meget underholdende mand, som var virkelig god til at lave matchende ansigtsudtryk og efterligne forskellige sangere med sin stemme. Det nød vi til et gratis jordbær shot i anledningen af Jeanets fødselsdag. Efter endnu en dejlig dag vil vi tage til drømmeland meget snart.
Det var så slut på tredje bind og hermed er trilogien nået til ende, men vi kan dog ikke helt udelukke, at der måske kommer en efterfølger.
- comments