Dato 10. marts, dag 58

"Hello love, welcome to New Zealand"

I New Zealands lufthavn blev vi mødt af en masse spørgsmål om vores rejse og vores baggage. De valgte at tage alt ud af Leas taske (de fandt ikke noget.) Samtidig var det første, der mødte os et "Hallo love" og så kunne vi jo ikke lade være med at smile, selvom vi var trætte efter den lange flyvetur. To flinke damer fortalte os, hvorfra vi kunne tage en bus ind til byen, så den fandt vi hurtigt.

Fremme i centrum af Auckland, New Zealands største by, men ikke hovedstaden, fandt vi et hostel, hvor vi skulle sove de næste to nætter. Det lå dejlig centralt, så byen lå lige ude foran døren, hvilket var meget passende, da vi var blevet godt sultne. Derfor gik vi på jagt efter frokost, som vi fandt i et center ikke så langt væk. Da Lea var træt, sov hun nogle timer, mens Jeanet vandrede lidt rundt i byen.

Om aftenen gik vi ned til havnefronten, hvor vi fandt et travlt, men hyggeligt spisested ned til vandet. Her fik vi hurtigt lært, at vi i fremtiden skulle huske vores jakker, når vi går ud om aftenen, for pludselig var det ikke 25 grader + om aftenen, som vi ellers havde været vant til i Thailand.
Vi gik tilbage til hostellet, og for første gang i meget lang tid endte vi med at sove tidligt.

Dato 11. marts, dag 59

"Bjergvandring i storbyen"

Dagen i dag skulle vi bruge på at opleve Auckland City. Vi regnede med, at det bare var en lille gåtur rundt i byen, men det endte med at blive en bjergvandring, da Auckland består af en masse bakker, som går op og ned i selve centrum. (Godt vi ikke var på cykel!)
Men vi fik da set en masse hyggelige parker og en masse moderne bygninger, da der stort set ikke andet i byen.

Sidst på eftermiddagen tog vi op i skytower, som ca. er et 220 meter højt tårn. Her brugte vi en masse tid på at tage sjove billeder, fjolle rundt og forsigtigt træde på glaspladerne, hvor man kunne se ned til gaden igennem. Da vi gerne ville se byen om aftenen, fandt vi skytower cafeen og fik en lækker kop varm kakao og en rigtig chokolade kage. :) Det nød vi, indtil vi endelig kunne få den fulde oplevelse af solnedgangen over byen og havnen fra toppen af tårnet.

Dato 12. marts, dag 60

"Spa på stranden"

Vi startede dagen tidlig ud med at gå hen til vores afhentning sted, hvor Stray bussen ville hente os kl 7.30.
Her mødte vi vores første medrejsende, Nick fra Frankrig, og der gik ikke længe før, en stor folk også kom gående med deres rygsække. Bussen blev stille og rolig fyldt op, mens vi forlod Auckland.

Nu gik turen mod Hahei, som ligger øst for Auckland. Vores chauffør/guide skulle lige lære bussen af kende igen, så vi fik nogle bratte stop. Ellers fortalte han os om New Zealand og området vi kørte igennem. Det skal lige nævnes, at hans kælenavn er Beer. Det første han sagde, da vi kom frem til vores campingplads var da også: "Nu er der kun 15 minutter til en dejlig øl!" Så hans kælenavn passer vist meget godt allerede.

På turen hen til Hahei, havde vi et kort stop på Hot Water Beach, som er en strand, hvor man graver et hul i sandet og sætter sig ned i kogende vand. Virkelig sjovt at se folk knokle med en lille skovl for at få det varme vand op fra undergrunden, og så derefter sætte sig ned i det. :)
Men man skal virkelig passe på, for vandet var virkelig kogende nogle steder, så man kunne blive forbrændt.

Så kom vi frem til Hahei camping plads, hvor vi skulle sove i en hytte med fem andre piger. Sammen med to af pigerne og en stor gruppe drenge, vandrede vi så mod Cathedral Cove. Faktisk er det der en af scenerne fra Narnia er optaget i grotten. Da vi kom frem, troede vi et kort øjeblik lige, at vi var kommet tilbage til Sydthailand, da vandet var lige så blåt, og der lå endda små klippeøer ude i vandet, nøjagtig som i Thailand. Så var der ellers kæææææmpe bølger!! En masse fra bussen var allerede ude i vandet, og mens vi stod og så på dem, blev vi ret misundelige, så selvom vi ikke havde bikinier på, besluttede vi os for at hoppe i med de andre med tøj på. Det var en vild oplevelse med bølger, der skyllede henover vores hoveder konstant, og vi blev godt fyldte med sand.

Oppe på stranden prøvede vi på at tørre lidt, inden vi gik turen tilbage gennem junglen og nød den flotte udsigt udover vandet, men stadig ret våde. Heldigvis fik vi et bad, da vi kom tilbage og fik tørt tøj på.

Til aften har vi siddet og hygget med en masse søde mennesker fra bussen.

Dato 13. marts, dag 61

"De brændte fødder"

Igen i dag kørte vi gennem et meget smukt landskab. Denne gang var det dog ikke får, som var overalt på bjergtoppene og bakkerne, men derimod køer. Vi spiste frokost i Hamilton, hvilket er den fjerde største by, og ellers kørte vi til vores lodge i Raglan. Lodgen lå rigtig smukt placeret lidt skjult mellem bjergene og ikke så langt fra stranden.

Da vi havde valgt ikke at surfe, tog vi i stedet bikinier på og gik sammen med fem af de andre mod stranden. En gåtur på ca. en time. En af drengene, Jake, havde valgt ikke at tage sko på, hvilket hurtigt viste sig at være et dumt valg, som han inderligt fortrød. Han brændte nemlig sine fødder på den varme asfalt, da solen skinnede fra en skyfri himmel. Imens grinte vi andre lidt ad ham, fordi han var så ynkelig og konstant løb rundt for at finde skygge til sine fødder.

Efter at have gået et godt stykke tid nåede vi til stranden. Det var en stor strand, hvor vandet var trukket langt tilbage, så vi løb ned til vandet.
For anden dag i træk, badede vi i bølger, som flere gange skyllede henover vores hoveder og væltede os omkuld! :) Vi nød det, lige indtil det begyndte at blive lidt koldt. Oppe på stranden mødtes vi med nogle af dem, der var taget ud for at surfe, og vi var så heldige at få et lift sammen med dem hjem til lodgen.

Tilbage på lodgen fik vi lavet mad, og derefter nydt solnedgangen fra en platform sammen med stort set alle fra Stray til lyden af guitar. Ellers bestod aftenen af hygge med spil og snak. Vi forsøgte os med et pusselspil, men måtte til sidst give op på de mange små brikker, da vi var for trætte. Mens vi børstede tænder i det fri, stod vi og beundrede stjernerne med Nick fra Frankrig, og vi forsøgte at finde forskellige stjernebilleder.

Dato 14. marts, dag 62

"Kia ora (hej), vi går under jorden"

Dagen var kommet, hvor vi skulle blackwater rafte i Waitomo Caves. Kort fortalt, er det en underjordisk grotte. Vi ankom med bussen sidst på formiddagen, og vi valgte turen, som hed Tumutumu. Det var en fire timers lang tur under jorden i en grotte, hvor vi gerne skulle se glowworms (Orme der lyser grønt i mørket, hvis det ikke er nok information, så slå det op (det er faktisk meget interessant)) :)
Inden turen startede, skulle vi underskrive vores "dødserklæring," hvilket gik ud på, at vi vidste, hvad vi havde i vente, og det godt kunne være meget farligt, hvis man ikke passede på.

Derefter mødtes vi med vores guider, som var to friske og humoristiske fyre, der kørte os og syv andre fra Stray hen til starten af grotten. Her fik vi udleveret vores udstyr, som bestod af: våddragt, gummistøvler, orange hjelme med lygter og sokker. - Vi har aldrig set bedre ud! ;)

Så begyndte turen, som var 1km lang. Undervejs nåede vi at svømme i ikke koldt, men forfriskende kulsort vand, da "koldt" ikke måtte nævnes på turen. Udover vores små lygter var der kulsort, men engang imellem var hele klippeloftet oplyst af glowworms, som lyste ligesom stjerner.

Vi fik lov til at gå forrest, og guiderne kastede med store mængder af mudder på os, selvfølgelig gengældt. De "tvang" os ind i små tuber, som er smalle gange, hvor man kun lige akkurat kan kravle igennem uden at sidde fast. Noget af en oplevelse, da vi var de første til at kravle igennem og ikke vidste, hvor tuben endte henne.
Vi havde en masse sjove timer, og vi prøvede bl.a. også at hoppe ud fra en klippeafsats med en gummiring på vores numse for så at lande i vandet. Undervejs lavede vi sjov med en anden gruppe, som kom imod os, da vi gemte os og slukkede lygterne og sprang frem og råbte "bøøøøh," da de nærmede sig. Turen sluttede med, at vi kravlede op ad en stige til det fri.

Efter fire timers vandring i mudder og vand, var det dejligt at få et bad, inden turen gik til Mourea, hvor vi skulle overnatte hos en Maori stamme.
Vi blev taget godt imod med en rigtig Maori velkomst og en bøn fra høvdingen. Vi fik hilst på familien på ægte Maori manér ved at give hånd og sige "Kia ora" og prikke næserne to gange imod hinanden. I løbet af aftenen fik vi fortalt en masse historier, og høvdingen spillede musik og sang til maden. Efter maden var alle de forskellige nationaliter oppe at synge en sang med ham. Vi prøvede at slippe let ved at synge "Lille Peter Edderkop," men vi endte med at vække mest opsigt, da det var det eneste sprog, som ingen andre kunne forstå..

Derefter var der show, hvor de viste os nogle af deres traditionelle danse med sang til. Vi blev efter showet delt op i drenge og piger og skulle konkurrere mod hinanden i to forskellige traditionelle danse, hvilket var ret sjovt, men også svært! Drengene endte med at vinde, da de smed bluserne, unfair!

Vi skulle alle sove i en fælles sal, som også blev brugt til fødselsdage, bryllupper, begravelser, fester og stamme møder. Det var rigtig hyggeligt, da vi også fik godnathistorier af høvdingen og to af hans familiemedlemmer inden vi sov meget sent.