Profile
Blog
Photos
Videos
Kære alle
en lille kort beskrivelse af vores resterende tid i Hoi An...:
vi fandt frem til den skrædder vi havde fået anbefalet af en fyr og ville bare lige bladre katalogene igennem før vi besluttede os for om det skulle være der, men inden længe sad vi selvfølgelig begge to med hver vores skrædder(også to søstre) og pegede, tegnede og forklarede. Det startede ydmygt ud med tre kjoler hver men vi lod os selvfølgelig lokke til mere så vi endte med hhv 5 og 6 kjoler:) men de var billige og vellavede så vi fortryder ikke. De var utroligt søde og professionelle og overøste os med komplimenter så vi til sidst blev helt pinligt berørte. Der er tilsyneladende ikke ret meget der kan gøre dem forlegne, de er i hvert fald ikke bange for lidt kropskontakt så vi blev raget lidt på og krammet og nusset. Hyggeligt! De var vanvittige hurtige, det tog nærmest ikke mere end en dag at få syet og fittet det hele og vi er meget tilfredse.. Så vi snuppede lige fire par håndlavede sko nu vi var i gang. Skønt at få tilfredsstillet shoppegenet!
Bagefter lejede vi cykler og kørte til stranden som kun skulle være 10min væk, men det viste sig at være en del længere og man får meget ømme balder af vietnamesiske sadler. Til gengæld fik Anne klappet en ko og vi så fantastisk stjernehimmel mens vi lå i sandet så det var det hele værd! Vi spiste lækker aftensmad på en terrasse ud mod floden som var så hyggelig og fin med lyskæder langs flodbredden. I det hele taget endte vi med at blive rigtig glade for hoi an!
Til sidst glædede vi os dog også til at komme ud og nyde strand og afslapning på paradisøen phu quoc der ligger ud for den cambodianske kyst. Dog havde vi lige en 7 timers mellemlanding i en imponerende kedelig indenrigslufthavn i ho chi Minh... Vi er lidt trætte af at flyve......
- comments